Chr. Nissen ændrer overskrift i artikel

Tidligere generaldirektør Christian S. Nissen møblerede så meget om på en artikel, at den ifølge journalisten blev mere positiv end reklamerne for Kinder Mælkesnitte. Se Nissens rettelser her.

Tidligere generaldirektør Christian S. Nissen møblerede så meget om på en artikel, at den ifølge journalisten blev mere positiv end reklamerne for Kinder Mælkesnitte. Se Nissens rettelser her.

Det kan være farligt at sende sine artikler til godkendelse hos sine kilder. Det viser en artikel med al tydelighed i det seneste nummer af Bermuda, de journaliststuderendes blad på RUC.
I bladet er der et interview med RUC's nye bestyrelsesformand, Christian S. Nissen, og læserne kan med egne øjne se de vidtgående rettelser DR's tidligere generaldirektør havde til artiklen, da han fik den til gennemsyn.

Christian S. Nissen ændrede i rubrikken, underrubrikken og rundt regnet halvdelen af resten af artiklen. Det samlede billede er et interview næsten renset for andet end positive udsagn.

Det begynder allerede i overskriften. I stedet for at Christian S. Nissen har et had/kærlighedsforhold til RUC, har han et kærlighedsforhold til RUC.
Videre i underrubrikken stod der oprindelig at:
"Christian har både elsket og hadet RUC for det opgør, som universitetet har stået for i universitetsmiljøet".
Det har Christian S. Nissen ønsket ændret til det mere runde og gemytlige:
"Christian Nissens forhold til RUC har været som andre kærlighedsforhold med både ups and downs omkring det opgør, som universitetet har stået for i universitetsmiljøet".

Artiklen er skrevet af Kristian Leider Olsen, studerende på 2. modul på journalistuddannelsen. I Bermuda skriver han i en kommentar til artiklen, at Christian S. Nissen lavede teksten om, "så alt fremstod i et så positivt og harmonisk lys, at reklamerne for Kinder Mælkesnitte ville virke deprimerende".

Ifølge Kristian Leider Olsen er det rimeligt, at kilderne retter eller korrigerer faktuelle fejl, hvis de er blevet citeret for noget, de ikke har sagt.
"Men der var ingen faktuelle fejl i artiklen og alle citaterne var korrekte i forhold til almen praksis, hvilket optagelsen af interviewet dokumenterer".

Kristian Leider Olsen siger, at aftalen med Christian S. Nissen var, at bestyrelsesformanden skulle have lov til at læse artiklen, før den blev trykt. Men i stedet for blot at rette eventuelle fejl og misforståelser i sine egne citater, kom artiklen tilbage med blå og røde streger overalt.
»Jeg blev chokeret. Jeg har ikke oplevet noget lignende tidligere, når jeg har sendt citater til godkendelse,« siger Kristian Leider Olsen til Journalisten.dk.
Han har før RUC skrevet for blandt andre DJØF-bladet og Nyhedsavisen.

Redaktionen på Bermuda besluttede at fortælle Christian S. Nissen, at man ønskede at bringe artiklen med de synlige rettelser. »Og det syntes han, var fint, fordi vi netop er et blad for journaliststuderende,« siger Kristian Leider Olsen.

Samtidig fik bestyrelsesformanden lov til at give en skriftlig forklaring på forløbet.
Her skriver Christian S. Nissen blandt andet, at interviewet ganske vist blev optaget på bånd, men "båndoptagne interviews rummer imidlertid det problem, at talesprog og det nedskrevne ofte virker meget forskelligt. Det sagte suppleres med mimik og betoning, der ikke kan komme med i manus. Derfor kan den udskrevne tekst rumme hårde og firkantede vendinger, der fremtrådte anderledes under interviewet".

Kristian Leider Olsen undrer sig over argumentet.
»Det ville svare til, at interviews i radioens P1 heller ikke ville give et dækkende bilede, fordi man ikke kan se folks mimik«.

I sin kommentar skriver Christian S. Nissen desuden, at hans rettelser svarer til de ønsker, han plejer at have i forbindelse med godkendelse af artikler.

"I de mange, mange år, hvor jeg har været interview-`offer´ har min efterfølgende – også
sproglige – Besserwissen aldrig givet problemer. Bl.a. fordi jeg aldrig (mener jeg selv) har ændret ved meningen, eller budskabet. Det synes jeg i øvrigt heller ikke, er sket i denne sammenhæng".

Kristian Leider Olsen synes, at sagen er vigtig, fordi den demonstrerer de problemer, mange journalister har med kilders ønske om at blande sig i journalistikken.
»Det er noget alle sidder med – diskussionerne med kilderne om grænserne for indblanding. Måske er det sværere at stå på sin ret, hvis man er et lille blad som Bermuda, eller hvis man ikke står strengt på, hvor grænsen går«.

Se hele artiklen i Bermuda med rettelserne og Christian Nissens forklaring.
(Linket åbner som PDF, du skal rulle ned til artiklen på side 8 og 9.)