search

Chefredaktører om kildebeskyttelse: Tænk jer om!

BT's redaktører og journalister nægtede i går at afsløre identiteten på kilden til Helle Thornings skatteoplysninger. Chefredaktørerne i de danske aviser bakker generelt op om den beslutning, men opfordrer til at tænke sig om, inden man giver kildebeskyttelse til magthavere.

BT's redaktører og journalister nægtede i går at afsløre identiteten på kilden til Helle Thornings skatteoplysninger. Chefredaktørerne i de danske aviser bakker generelt op om den beslutning, men opfordrer til at tænke sig om, inden man giver kildebeskyttelse til magthavere.


De fire BT-redaktører og -journalister var ikke til stor hjælp for skattekommissionen i går, da de blev spurgt ind til, hvem der lækkede Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatte oplysninger. Derfor vil skattekommissionen på torsdag tage stilling til, om de fire BT-medarbejdere har pligt til at udtale sig om deres kilde.

Skulle det ske, har BT bebudet at de om nødvendigt vil tage sagen hele vejen til Højesteret. Den holdning får generel opbakning fra resten af dagbladenes redaktører, der dog i de flere tilfælde ikke har ønsket at udtale sig om den konkrete sag til Berlingske i dag. Bland chefredaktørerne som avisen har snakket med, er der også en udbredt enighed om, at man skal passe på hvem, man lover kildebeskyttelse:

»Alle kan nyde kildebeskyttelse, og har man først givet den, er den ukrænkelig. Derfor bør man på forhånd gennemtænke kildens motiver,« siger chefredaktør på Information, Christian Jensen, til Berlingske.

Bo Lidegaard fra Politiken understreger at man aldrig må stille kildebeskyttelse til rådighed for magtmisbrug:

»Vi kan endnu ikke vide, hvad der er sket i denne sag. Men hvis BT har lovet kildebeskyttelse til en minister eller dennes spindoktor i tilfælde af magtmisbrug, så har BT et kæmpe problem,« siger han til Berlingske.

Anne-Marie Dohm fra Nordjyske Medier siger, at man som »udgangspunkt« ikke skal bryde kildebeskyttelsen, men »viser det sig, at informationen er givet for at fremme egne interesser og sværte en modstander, bliver det problematisk. Erfarer man, at vedkommende havde skumle motiver, bør man overveje, om det motiv overlejrer så meget, at man er blevet udsat for manipulation og derfor bør udlevere kilden,« siger Anne-Marie Dohm til Berlingske.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen