Lige som resten af befolkningen er landets chefredaktører splittede om Bertel Haarders vredesudbrud, men flertallet klandrer DR.

»En dødssyg journalistisk magtdemonstration,« kaldte koncernchef Lisbeth Knudsen i går offentliggørelsen af klippet, hvor Bertel Haarder raser. Hun begrunder det med, at:

»Der foreligger så klare problemer omkring aftalerne indgået mellem to parter om interviewet, dets indhold, dets længde, dets optagested.«

I dagens udgave af Berlingske bliver det uddybet i avisens leder:

»Hvis DR havde ønsket ordentligt svar på spørgsmålet, havde journalisten selvsagt sikret sig, at ministeren havde fremskaffet svaret. Men hverken presserådgiveren eller ministeren var orienteret om det udvalg, journalisten pludselig spurgte om.«

Berlingskes mener, at sagen handler om, at DR ikke kunne falde for fristelsen til at ydmyge en minister, og så siden har prøvet at bortforklare det med at vise et forsøg på pressekontrol.

Heller ikke Information giver meget for DR's argument om, at klippet er udtryk for en tendens, og det derfor skulle publiceres.

»Vi savner fortsat dokumentation for den journalistiske legitimering af at bringe det. Indtil videre har DR altså gjort regning uden vært,« står der i Informations leder, som sluttes således:
»Kommer dokumentationen ikke, melder den tanke sig, at DR tager ædle publicistiske principper som gidsler i jagten på seere og klik.«

Hos Politiken er man mere optagede af Bertel Haarders reaktion. Redaktionschef Anette Claudi mener, at klippet er en glimrende anledning til fokus på interviewforhandlinger mellem politikere og journalister.

»Irriterende spørgsmål er altså et vilkår for ministre i et demokrati. Med ministermagten følger ikke retten til at skrive interviewets drejebog,« skriver hun.

I samme avis er kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension, Charlotte Fischer, provokeret af, hvad hun kalder »Ulrik Haagerups lysende glorie«.

Hun klandrer DR for kun at vise hele interviews, når det er til journalistens fordel, men til gengæld at vold-klippe interviews med kilder, når det passer bedre ind i den journalistiske skabelon. Charlotte Fischer opfordrer derfor DR til at lægge alle hele, uklippede interviews ud på DR's site.

»De korte, klippede versioner kan de bringe, lige så meget de vil. Bare seerne får muligheden for at sammenligne med den ucensurerede version. Først der kan Haagerup pudse sin glorie,« skriver hun.