Chefredaktør forsvarer side 9-pigen

Konkurrenceforvridende, censur ad bagdøren, og et angreb mod ytringsfriheden. Sådan lyder anklagerne fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, der går til modangreb på Apple, som har afvist at lade Ekstra Bladet udkomme elektronisk på Apples produkter med letpåklædte side 9-piger.
06.12.2010 · 09:34

Konkurrenceforvridende, censur ad bagdøren, og et angreb mod ytringsfriheden. Sådan lyder anklagerne fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, der går til modangreb på Apple, som har afvist at lade Ekstra Bladet udkomme elektronisk på Apples produkter med letpåklædte side 9-piger.

Apple har afvist at lade Ekstra Bladet udkomme i en en til en-version af avisen på Apples iPad. It-mastodonten kan ikke acceptere side 9-pigen med den lette beklædning, hun normalt har på. Apple mener, at der er tale om stødende indhold. Chefredaktør Poul Madsen går nu til modangreb på Apple i et interview i Politiken.

»Jeg synes, det er vanvid. Der er jo ikke noget pornografisk eller stødende over hende på nogen som helst måde,« siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, til avisen.

Han nægter at sende en elektronisk version af Ekstra Bladet til afbenyttelse på iPad uden side 9-pigen.

»Side 9-pigen er en del af Ekstra Bladets sjæl. Hun er det lille pusterum i en barsk hverdag, den lille solstråle, som er opmuntrende for vores læsere, mellem at vi afslører frås og vold og kriminalitet,« siger han.

Ekstra Bladets chefredaktør kalder Apples afvisning af bladets traditionsrige portræt for »svidende censur« og »konkurrenceforvridende«, idet det afholder Ekstra Bladet fra at udkomme på Apples produkter i sin helhed. For ham er det en principiel sag. Poul Madsen er klar til at tage sagen op ved domstolene, hvis Ekstra Bladet ikke får lov til at udkomme på iPad med side 9-pigen i sin nuværende form.

»Vi går til EU-domstolen, hvis vi på ingen måde kan få en dialog i gang med Apple. Indtil videre har de arrogant ikke villet svare på vores henvendelser. Det har så ændret sig nu, efter vi er begyndt at true dem med, at vi vil gå til EU-domstolen.«

Kommentar

06/12/2010 - 16:19

Luci Smith

Jeg oplevede det faktisk,  da jeg på en computer på (folke-)biblioteket i Dallas, Texas forsøgte at læse nyheder på Ekstra Bladet. Der var en filter på, og jeg kunne næsten aldrig komme ind på hjemmesiden. Jeg gættede mig til, at det var p.gr.a. bl.a. s.9.

 So much for freedom of speech! 

06/12/2010 - 18:14

Michael Nielsen

Ekstrabladet.dk er blokeret på rigtig mange services - netop på grund af side9 pigen. Blandt dem som blokerer for den topløse (og nogengange bundløse) skønhed er servicen OpenDNS.org som mange skoler, biblioteker, offentlige institutioner, universiteter m.v. i det store udland - og især USA, bruger til at filtrere internettrafikken, så (de sagesløse) brugere ikke kigger på 'snavs'.

06/12/2010 - 22:51

Mogens Nielsen

Ipad brugere må jo bare vænne sig til at en del af virkeligheden er bortcensureret for dem. Folk der selv ser sig i stand til selv at vurdere hvad de vil se og læse, har jo heldigvis andre løsningsmuligheder. Ipad er åbenbart trendy at bruge, men med tiden vil brugen af Ipad så også sende et signal om uselvstændighed, hvis ikke Apple kommer på bedre tanker.

07/12/2010 - 04:10

Michael Bjørnbak Martensen

Apple er distributør af dagbladenes nyheder - men som noget helt nyt kan medierne ikke styre distributørerne uanset navnet er Apple, Samsung eller en syvende virksomhed - ialt fald som tingene er i dag. 

Måske skal der international lovgivning til, så distributøren skal respektere nationale lovgivninger. Måske skal medierne selv forhandle produkter, der ikke er underlagt restriktioner.

Et eller andet skal der gøres, for ytringsfriheden og den frie presse  er truet, hvis distributøren har mulighed for at udelukke medieindhold - uanset det er en nøgen pige eller det drejer sig om afsløringer. F.eks. i Apples egne rækker, korruption, magtmisbrug, osv der jo er den 4. statsmagts demokratiske berettigelse.  

 

07/12/2010 - 11:18

Niels Riis Ebbesen

I denne sag kan jeg ikke forstå Poul Madsen, for li'som det er EkstraBladets suveræne ret at beslutte, hvilke nyheder, artikler og annoncer, som de vil trykke i avisen og publicere på deres hjemmeside, så er det vel også Apples suveræne ret at beslutte, hvilke varer de vil sælge i deres butik.

Og Apples fravalg af side-9 pigen kan da ikke betegnes som censur, det er kun staten der kan udøve censur. Enhver kan jo bare købe EkstraBladet, eller gå ind www.eb.dk og se side-9 pigen.

Jeg kommer også til at tænke på, at dengang da Muhammad-krisen var på sit højeste, der var der mange kiosker som var drevet af indvandrer, der ikke ville sælge JyllandsPosten, og det var de jo i deres gode ret til.

En helt anden snak er, at EkstraBladets side-9 pige har udviklet sig fra at være "naboen kønne datter", til at være oversminkede piger med plastik-patter, som et PhotoShopet med et filter, så deres hud ligner en mellemting mellem marcipan og plastik.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

07/12/2010 - 20:05

Lars Svanholm

Det er meget pudsigt at f.eks. Niels Friis Ebbesen kan se noget som helst formildende ved Apple's helt indlysende censur-udøvelse. Ret interessant er det samtidigt, at han ikke kan dy sig for at være smagsdommer i relation til Ekstrabladets side 9-fænomen.

Langt mere substans er der i Mogens Nielsens indlæg, der klart definerer Apple som en organisation, der er godt i gang med at give sig selv et grundigt los bagi. Det afgnavne æble har, som det også antydes, været et ganske solidt brand i årevis; men nu ligner det et råddent æble, der blot vil bruge sine markedsandele til at udøve kontrol over medierne.

08/12/2010 - 11:28

Jakob Johansen

Det kan virke en smule fjollet, at Apple ikke vil have EB's app på grund af side 9-pigen, men det er nu engang deres valg.

At Ekstra Bladet gør dette her til et spørgsmåltegn om ytringsfrihed og censur er derimod fuldstændig tåbeligt og helt ude af proportioner. Man kan da ikke tvinge en butik til at føre et bestemt varesortiment. Og Apples appstore er netop en butik. Hvis kioskmanden nede på hjørnet ikke vil sælge Ugens Rapport eller Ekstra Bladets papirudgave, så kan man jo ikke tvinge ham. Eller jo, det kan man godt, men det hænger ret dårligt sammen med ord som "demokrati" og "ytringsfrihed", som ellers bruges i denne sammenhæng.

Hvis man ikke kan leve uden Ekstra Bladet på sin ipad eller iphone, så kan man i øvrigt helt problemfrit besøge www.eb.dk via browseren. Det er altså ikke nødvendigt med en app. Så hvad er problemet?

I øvrigt lader det til, at Ekstra Bladet har misforstået ytringsfriheden. Det er retten til, at du kan ytre dig frit. Det er ikke ensbetydende med, at alle andre pinedød skal viderebringe dine ytringer. Og det er netop dét, EB forsøger at tvinge Apple til. EB viderebringer næppe heller ALLE læserbreve, der sendes til redaktionen.

At dette her skulle have noget med ytringsfrihed eller censur at gøre, er at tage det op på et plan, hvor det slet ikke hører hjemme og skudt langt over mål.

08/12/2010 - 11:32

Jakob Johansen

I øvrigt: Hvis man ikke kan leve med de begrænsninger Apple laver på deres produkter, kan man jo bare købe noget andet. Det er forbrugernes eget frie valg.

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01