search

Chefredaktør: Dronningen ikke bedre end den kinesiske præsident

Flere mediefolk beretter om forbud mod at stille dronningen spørgsmål. I strid med ytringsfriheden siger juraekspert. Det minder om den kinesiske præsident, mener Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

Flere mediefolk beretter om forbud mod at stille dronningen spørgsmål. I strid med ytringsfriheden siger juraekspert. Det minder om den kinesiske præsident, mener Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.


Journalister er flere gange blevet forbudt at stille kongehusets spørgsmål. Den praksis vækker harme hos chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen.

»Det her er fuldstændig samme situation som Kinas præsident, der sørger for, at man ikke kan spørge ham om noget som helst. Han er faktisk officiel gæst hos det danske kongehus – og ikke regeringen. Der bør den danske dronning gå forrest og være et forbillede og være en åben monark. Det er en grundpille i hele vores demokrati. Nu sker der tværtimod det, at Dronningen trækker sig tilbage og fjerner sig fra sin tid og sit folk,« siger Poul Madsen

Diskussionen om kongehusets regler for presse startede, da kongehuset besøgte Faaborg-Midtfyns Kommune i begyndelsen af juni. Her var der klar besked til de akkrediterede journalister: "Der er INGEN, der stiller spørgsmål/henvender sig til Regentparret/følget," stod der i det regelsæt, som blev fremlagt af Faaborg-Midtfyns Kommune. Det blev efterfulgt af "I skal overholde vores anvisninger – ellers overtager politiet."

Dengang fortalte kommunikationsmedarbejder i kommunen Aino Faldborg, at reglerne var blevet udarbejdet efter "signaler" fra kongehuset, politiet og PET. Reglen om ingen spørgsmål havde kommunen spurgt PET specifikt ind til. Lene Balleby, kommunikationschef i Kongehuset sagde, at det var Faaborg-Midtfyns Kommune, der havde misforstået noget:

»Vi lægger ingen restriktioner ned over pressen, når regentparret er på sommertogt. Dog får kommunerne og pressen at vide, at regentparret ikke giver interviews,« sagde Lene Balleby til journalisten.dk

Klage fra hoffet
Den uenighed har Journalisten kigget nærmere på i det næste nummer, der udkommer onsdag. En række medie- og kommunikationsfolk har en anden version af kongehusets regler end den Lene Balleby fremlægger. Journalisten oplevede også selv dronningens livvagter tæt på, da vi rejste til Sydfyn og udfordrede spørgeforbuddet.

Sidste år besøgte regentparret Brønderslev Kommune. Kommunikationschefen her, Mette Krogh, havde samme oplevelse som Faaborg-Midtfyn Kommune, da repræsentanter fra hoffet og PET kom til Brønderslev inden besøget.

»Beskeden var – både af sikkerhedsmæssige hensyn og af hensyn til regentparret – at det ikke var velset at stille spørgsmål, og hvis ikke journalisterne indordnede sig under kommunens anvisninger, ville politiet og PET træde til,« siger Mette Krogh.

I 2005 da dronningen var på Bornholm havde den nuværende studievært på TV2 Sporten Christian Høgh Andersen, også fået besked om, at der ikke måtte stilles spørgsmål. Han arbejdede dengang på TV2 Bornholm, og da dronningen kom forbi på vej til et glaspusteri i Svaneke sneg han sig alligevel til at spørge hende om, hvad hun synes om at være tilbage i Svaneke.

»Hun svarer: 'Det er dejligt at være tilbage', og umiddelbart synes jeg, det gik meget godt. 10 sekunder efter kommer der en fra hoffet hen til mig og siger: 'Det dér, det havde vi ikke aftalt.' En halv time senere ligger der en masse ubesvarede opkald fra min direktør. Han har modtaget en officiel klage fra hoffet,« fortæller Christian Høgh Andersen.

Retningslinjer var også en fejl i efteråret
Det er ikke kun på sommertogterne, at kongehuset frabeder sig spørgsmål. Det danske kronprinsepar var sammen med det engelske på besøg hos Unicef i København i efteråret. Inden besøget sendte det danske hof en plan for besøget til de danske redaktioner. Her stod, at man "må ikke lytte til de kongeliges samtaler, henvende sig direkte til de kongelige, og fotografer bør holde afstand til de kongelige."

Journalisten erfarer, at Berlingske arbejdede på en historie om, at hoffet forbød spørgsmål. Historien blev dog ikke til noget, da kommunikationschef Lene Balleby forklarede, at det var en fejl, at de retningslinjer blev sendt ud. Det var sket, fordi man havde oversat nogle engelske regler, og hun ville være ked af det, hvis det blev til en historie.

Formuleringen minder dog meget om den, der blev sendt til en række amerikanske journalister mindre end en uge tidligere. Kronprinseparret skulle være med til åbningen af en ny dansk restaurant i New York. En række amerikanske medier var blevet inviteret til åbningen. Med invitationen var vedlagt en række regler. En af reglerne var, at, at "der anmodes om, at ingen henvender sig til kronprinsparret, medmindre de bliver formelt introduceret".

I strid med ytringsfriheden
Ekspert i mediejura Oluf Jørgensen fortæller, at det står Dronningen frit for at vælge, om hun vil svare på spørgsmål, men man kan ikke forbyde, at stille hende spørgsmål:

"Kort sagt betyder ytringsfrihed, at det er lovligt at stille spørgsmål, og det er frivilligt at svare. Sådan er det i forhold til dronningen som til alle andre. (…) Kongehuset kan derfor godt informere på forhånd om muligheder for svar og interviews. Det er lovligt at stille et spørgsmål til dronningen, politikere og andre, selv om man har fået at vide, at de ikke vil svare," skriver Oluf Jørgensen i en mail.

Spørgeforbuddet til kongehuset giver chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, mindelser til dagene før grundloven:

»Jeg synes, det er fuldstændig tåbeligt. Det minder mig om, at kongehuset stadig tror, vi lever i enevældens tid, hvor man har en presse, man vil kontrollere med alle midler,« siger Poul Madsen.

Jes Dorph-Petersen har i sin tid på TV 2 dækket Kongehuset flere gange. Han mener, at der er forskel på politikere og kongehuset:

»Man går ikke hen og stikker en mikrofon i hovedet på dronningen, som man måske ville gøre med en borgmester. Rent rationelt burde dronningen måske have de samme spilleregler som folkevalgte, men kongehusets fremtoning, status og situation er netop irrationel. De har jo en status, der gør, at man laver særregler for dem, så de også fremstår specielle,« fortæller Jes Dorph-Petersen, der sagtens kan forstå reglerne:

»Hvis det pludselig blev sådan, at alle journalister i ytringsfrihedens navn konstant kunne spørge de kongelige om alt, hvad der passede dem, så ville hele auraen forsvinde. Der nogle uskrevne regler, som også handler om fingerspidsfornemmelse hos journalisterne. I virkeligheden er det ikke særlig forskelligt fra fodboldlandsholdet. Du går heller ikke hen og stiller spørgsmål til Nicklas Bendtner, når han løber på banen,« siger Jes Dorph-Pedersen.

Han mener dog også, at kongehuset er for lukket i dag.

»Når de er ude at rejse eller har indviet et museum, bør de også stille sig op og fortælle, hvad de synes om kampen, for at blive i billedet med landsholdet. I dag er graden af tilgængelighed alt for lav. Der er situationer, hvor kongehuset nærmest har virket håndsky over for pressen. For eksempel når regentparret virker sure over, at der har stået presse i foyeren på Rigshospitalet,« siger Jes Dorph-Petersen, der i dag arbejder som fodboldvært på TV3.

Journalisten har gennem flere dage uden held forsøgt at få et svar fra Kongehuset.

Læs hele artiklen og find ud af, hvad der skete da Journalisten selv udfordrede spørgeforbuddet i næste nummer af Journalisten, der udkommer onsdag.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen