Nyhedsmediernes opskruede tempo får ofte skylden for den faldende tillid mellem politikere, embedsfolk og journalister. Det voksende antal medier, korte deadlines og en evig jagt på klik producerer fejl, der stiller politikerne og embedsapparatet i et dårligt lys og skader den demokratiske samtale, har kritikken lydt.

Men chefredaktør Kristian Madsen fra A4 Medier mener faktisk ikke, at man skal pege for meget fingre ad medierne. Han har været medlem af Dybvad-udvalget, der har kigget på behovet for at forbedre forholdene på Slotsholmen. Han siger, at det er rigtigt, at medietryklet blev øget med fremkomsten af TV 2 News i 2006 og netmedierne.

”Men set fra min stol er tempoet i nyhedsmedierne ikke øget væsentligt de seneste 10 år,” siger han.

Faktisk kan ingen af de seneste års største møgsager – Tibetsagen, instrukssagen, minksagen og FE-sagen  – direkte henføres til, at det er gået for stærkt i medierne, forklarer Kristian Madsen.

Støjberg sad i en minibus

For eksempel var det udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg selv, der havde behov for at dele sine holdninger til såkaldte barnebrude på sociale medier.

”Hun sad i sin minibus i Bruxelles og syntes selv, at hun skulle opdatere Facebook med, at man skulle adskille mindreårige asylansøgere uden undtagelse,” siger Kristian Madsen.

For at forstå, hvad der presser politikerne, tror Kristian Madsen i stedet, at man skal rette blikket mod de sociale medier, hvor de fleste politikere i dag bruger en stigende del af deres tid.

”Jeg tror, presset blandt politikerne, om at være til stede på sociale medier, er blevet større. Og hvis der opstår en kritik på Twitter, føler de, at de skal svare igen med det samme,” forklarer han.

Behov for at gå viralt

De hurtige slagudvekslinger bliver fremmet af, at politikere i oppositionen for eksempel skriver, at det er pinligt, hvis ministeren er tavs, forklarer Kristian Madsen.

Kan man sige at politikerne på sociale medier nærmest opfører sig som nyhedsmedier, der dyrker konflikterne og forlanger hurtige svar?

”Jeg synes i hvert fald, at det var en øjenåbner at læse Jakob Marks bog, hvor han fortæller, at han var bange for, hvad der blev skrevet om ham på sociale medier, og at han oplevede et pres for at lave opslag, der kunne gå viralt. Sociale medier er blevet en ny arena, som de skal have succes på.”

Så når politikerne mener, at nyhedsmedierne bærer hovedansvaret – så burde de kigge mere på deres egen brug af sociale medier?

”Ja, 100 procent. Det kan du jo næsten læse i den tidligere regerings regeringsgrundlag,” siger Kristian Madsen om den socialdemokratiske regering fra 2019, der sammen med støttepartierne skrev, at tilliden til både politikere og medier var på et meget lavt niveau:

”Den moderne medievirkelighed udfordrer vores evne til at skabe en fælles samtale i det offentlige rum, ligesom de sociale medier, der spiller en stadig større rolle for meningsdannelsen, først meget sent er begyndt at påtage sig et samfundsansvar,” stod der i regeringsgrundlaget.

Hurtigere end Ritzau

Det var også rationalet bag nedsættelsen af medieansvarsudvalget med Søren Pind som formand.

”Her skal de kigge på problemet med, at medierne trykker for mange forkerte historier, fordi de har for travlt og er for optaget af klik,” siger Kristian Madsen.

Begrundelsen for at nedsætte medieansvarsudvalget var den nye medievirkelighed, hvor historierne med rekordhastighed spredes via sociale medier.

”Det kan udfordre tilliden til medierne og borgernes retssikkerhed,” står der i oplægget i medieansvarsudvalget.

Men står det egentlig så slemt til, spørger Kristian Madsen.

Da han var på Politiken.dk i 2010, var målet at være hurtigere end Ritzau – og TV 2 satte i mange år en ære i at være først med de nye ministernavne.

”Men den konkurrence er gået meget ned i tempo, fordi forretningsmodellerne har ændret sig fra klik til abonnement. Hvis man har noget med medierne at gøre, ved man, at man klik ikke er, hvad det har været. Det er jo ikke sådan, man måler sin succes”, siger han.