Det er kommet snigende over de seneste år, og corona har ikke gjort det bedre.

Sådan lyder det fra Jesper Gisli, chefredaktør på lokalmedierne KøbenhavnLIV. Han har bemærket en voksende tendens fra læsernes side.

”Der bliver mere og mere en stemning af, at hvis læseren ikke er enig i journalistikken eller journalistens vinkel, er det lig med megadårlig journalistik, og så krydrer man det med en konklusion om et motiv,” siger han.

”Det er de mest obskure ting, man kan læse sig til. At man er økonomisk i lommen på nogen eller har et bestemt politisk tilhørsforhold.”

Tendensen får chefredaktøren til at opfordre til at tage vare på debatten i en leder, hvor det er et af hans to nytårsønsker.

Uklædeligt for den demokratiske samtale

Jesper Gisli mener, at fokus er gået fra at diskutere eller kritisere journalistikken til at skyde medier og journalister motiver i skoene.

”Det er uklædeligt for den demokratiske samtale. Det ødelægger den demokratiske samtale, fordi vi ikke diskuterer. Hvis man sætter punktum ved et motiv, kan vi ikke tale sammen,” siger Jesper Gisli.

Chefredaktøren nævner som eksempel diskussionen om at omdøbe Mimers Plads på Nørrebro til Palæstinas Plads. Her bragte avisen et interview med en, der konsekvent ville kalde pladsen for Palæstinas Plads.

”Et par dage efter siger Lars Aslan, at det ville han aldrig. Og så kommenterer folk, at vi kun viser det fra den ene side. Man er alt for hurtig på aftrækkeren.”

Er det ikke en god anledning for jer til at sørge for at få de forskellige synspunkter frem i artiklerne?

”Vi gør det alt rigeligt. Vi dybdelinker og har ’læs også’-links i bunden til alt, der har med sagen at gøre. Men folk ulejliger sig slet ikke med at klikke på dem. Det kan man ikke undgå.”

”Sagens kerne er, at vi ikke taler sammen længere. Vi konkluderer og lukker hinanden ned. Det er jeg ked af som samfundsborger. Som journalister skal vi kunne tåle meget, men det er en samfundstendens, som er rigtig grim.”

Bliver ikke hjulpet af regeringen

Og det er altså en tendens, som chefredaktøren gerne vil have gjort op med. Selv inviterer han gerne læsere på kaffe, så læserne kan lufte deres kritik, og Jesper Gisli selv kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

I bund og grund mener Jesper Gisli, at motivkonklusionerne kan være ødelæggende for den frie presse, fordi tilliden – som rent faktisk er på sit højeste niveau i fem år – til medier og journalister kan blive udvandet.

”Fordi jo mere du siger noget, jo mere virkelighed bliver det. Så kan det være, at tilliden er høj nu, men den eroderer med årene, hvis man fortsætter sådan her.”

Og udfordringen er i Jesper Gislis øjne ikke løst ved, at han drikker kaffe med læsere. Også fra regeringens side bør man vise, at der er tillid til medierne.

”Det bliver ikke bedre af, at ministre ikke stiller op til kritiske interviews, men vælger sociale fora og ’Aftenshowet’ og lignende,” siger Jesper Gisli.

Derudover har læserne også et ansvar for at tænke over, hvordan de kommenterer – og på hvilket grundlag, ligesom at journalisterne har et ansvar for at sørge for, at sager belyses fra de relevante sider.

”Vi skal bevare respekten for journalistikken som et ædelt fag. Jeg kender ikke nogen journalister, der ikke har et ønske om at gøre verden til et bedre sted gennem oplysning og kritisk journalistik. Det synes jeg, at vi skal tale op,” siger han.