Anne Mette Thrane skal ikke længere være chefredaktør for ungdomsmediet Kiosk, der gik i luften i 2020 med tre millioner kroner i støtte fra Innovationspuljen.
Det skriver MediaWatch.
Kiosk vinker farvel til chefredaktøren i forbindelse med en omlægning, der betyder, at ungdomsmediet ikke længere skal drives for offentlig støtte, men fra partnere.
”Vi har ren og skær reduceret omkostningerne, indtil vi ved, hvordan vi skal køre mediet videre, i hvilket team og format. Vi er skiltes i bedste forståelse og har åbnet for, at vi også kan finde sammen igen. Så det er der ikke noget mere dramatisk i. Det er ren forretningslogik,” siger Morten Andersen, direktør i investeringsselskabet FST Growth, der i 2020 fik bevilget tre millioner kroner til ungdomsmediet.
Anne Mette Thrane kom til mediet tidligere på året, da den daværende chefredaktør, Lasse Handberg, stoppede efter beskyldninger om krænkende adfærd i teaterverdenen, som han tidligere var en del af.