Det er ikke kun på Zentropa, man får en tatovering dedikeret til firmaet.
I hvert fald har Jesper Elmholt Gisli, chefredaktør i Hovedstadens Mediehus, valgt at få sine lokalavisers fællesnavn ’Liv’ tatoveret på underarmen, viser han på et billede på Facebook.
Det sker i forbindelse med, at hovedstadens nye lokalaviser er blevet lanceret. De nye lokalaviser erstatter de tidligere lokale gratisaviser, så for eksempel AmagerBladet er blevet til AmagerLiv, ligesom FrederiksbergBladet nu hedder FrederiksbergLiv.
Ud over at udkomme digitalt døgnet rundt, vil de nye medier også være at finde på de sociale medier samt i postkassen én gang om ugen.