Tv-produktionsselskaberne og deres medarbejdere er mere pressede, end de længe har været. Det medgiver Lau Rabjerg-Eriksen, der som administrerende direktør for Nordisk Film TV er øverste leder i et af landets største produktionsselskaber.

Journalisten har skrevet om et voksende antal sager med stressede tv-produktionsfolk, herunder besvimelser under optagelser eller folk, der kaster op, mens de sidder og redigerer.

”Ingen skal have det på den måde, og jeg mener heller ikke, der er nogen, der har det sådan hos os. Men jeg genkender, at vi er en presset branche, og vi har også vores stress-sygemeldinger,” siger Lau Rabjerg-Eriksen.

Presset kommer fra flere sider. Dels oven fra i forhold til kunder – tv-stationer – der selv er pressede af dårligere indtjeningsmuligheder og derfor presser priserne på de produktioner, de bestiller. Men det er i høj grad også de menige medarbejdere, der lægger pres på sig selv, simpelthen fordi de er fagligt ambitiøse.

”Vi er i en kreativ branche, og der er et højt ambitionsniveau. Når man laver noget, bliver det også set af andre i branchen, så det betyder meget, at det er godt,” siger han.

Vigtig forventningsafstemning

I et interview med Journalisten fortalte arbejdsmiljøkonsulent i DJ Eva Jakobsen om skismaet, når broadcasteren vil betale for en Lada, men produktionsselskabet vil lave en Rolls Royce. Den beskrivelse tilslutter Lau Rabjerg-Eriksen sig fuldstændig. Og her har cheferne i produktionslaget et ansvar. De skal nemlig sørge for, at balancen mellem tid, penge og ambitioner for produktet er i orden.

”Det er en vigtigt pointe, at hvis tv-selskaber har købt en Lada, skal de ikke have en Rolls Royce – også selv om den faglige stolthed gør, at man vil lave Rolls Roycen. Der er en sindssyg vigtig forventningsafstemning, vores chefer skal lave med vores medarbejdere. Det er noget, vi arbejder meget med, men som vi også skal blive endnu bedre til.”

Siger I nej til opgaver, hvor I kan se, at det vil presse jeres medarbejdere for meget?

”Ja, det gør vi en gang imellem. Men står sagen mellem en ordre eller ingen ordre, så er vi nødt til at se på, hvordan det kan lade sig gøre. Det er ikke sådan, der kun er én pris. Man kan lave virkelig billigt og virkelig dyrt. Det handler om kundens krav og forventninger. For et par måneder havde vi en ordre, hvor vi ikke mente, vi kunne gøre det inden for de givne rammer, og så røg ordren på gulvet. Men gør vi det hver eneste gang, så får vi et problem, som også bliver medarbejdernes problem.”

Chefer lærer stress-håndtering

På Nordisk Film TV har man ifølge Lau Rabjerg-Eriksen et stort fokus på stress-problematikken. Blandt andet har man afholdt et halvdags-seminar, hvor cheferne blev undervist i, hvordan de kan forebygge og håndtere stress. Her var forventningsafstemningen mellem ambitioner og ressourcer netop en af pointerne.

”Vores ambition er at fange folk, inden de går ned med stress, og det mener jeg også, vi har formået. Vi tager samtaler med folk, når de virker stressede, og sørger for, at chefdørene altid er åbne. Samtidig har vi en medarbejderforening, som vi opfordrer medarbejderne til at gå til, hvis de ikke føler, de bliver hørt af deres chef,” siger han.

Hvad siger du til dine mellemledere omkring det her problem?

”Jeg siger, at jeg forventer, deres dør er åben, og at man som medarbejder kan komme til dem uden repressalier. Man skal ikke have det sådan, som Eva Jakobsen beskriver. Der skal være åben kommunikation om, hvordan får vi lavet det her, så vi ikke skal sygemeldes med stress,” siger Lau Rabjerg-Eriksen.

Han vurderer dog, at Nordisk Film TV er en arbejdsplads, der med sundhedsforsikring, medarbejderforening og ordnede forhold ligger i den gode ende, når det handler om stress-problematikken.

”Det er klart, at som et stort selskab skal der være nogle færdselsregler. Det er jo ikke noget, vi belønnes for i forhold til de priser, tv-stationerne betaler. Men jeg håber og oplever også, vi bliver belønnet på lang sigt, fordi folk bliver hos os.”