Heidi Robdrup havde været medlem af DJ siden allerførste dag på journaliststudiet i 1999. Men for to år siden var det slut.

»Jeg ringede ind til DJ, og de sagde klart, at nu måtte jeg ikke være medlem mere. To dage efter fik jeg et brev, hvor der stod, at jeg skulle klippe mit pressekort over og sende det retur inden x antal dage, ellers ville de melde mig til Rigspolitiet,« fortæller hun.

Heidi Robdrup blev smidt ud af DJ, fordi hun blev souschef på DR Nyheders udlandsredaktion i sommeren 2011.

Hun var nemlig ”for meget” chef. I DJ’s oprindelige formålsparagraf står klart, at journalistiske chefer er forbudt i forbundet. Men for fire år siden blev der tilføjet en ny regel for at undgå, at mellemledere bliver smidt ud.

I dag er reglerne svære at forstå. Officielt går grænsen, hvis du kan hyre og fyre andre DJ-medlemmer – så er du for meget chef og skal ud. Men i praksis står cheferne i en gråzone.

I dag er Heidi Robdrup chef for Deadline på DR2.

»Jeg ville helt sikkert gerne være med i DJ, hvis der var en gruppe for mig, hvor man ikke blev stigmatiseret. Jeg følte jo virkelig, at jeg var gået over på ”the dark side”. Men fordi jeg blev chef, holdt jeg ikke op med at være journalist.«

Heidi Robdrup mener, at der sker ting i DJ, der gør det relevant for hende at være med.

»Jeg synes faktisk, der er rigtig mange relevante tilbud i DJ for chefer. Og DJ mindsker virkelig ikke afstanden mellem chefer og medarbejdere ved at sparke folk ud. Jeg kan følge med i debatterne på journalisten.dk, men der er nogle superinteressante debatter internt i DJ, som journalister ville have godt af, at deres chefer kendte til.«

[[nid:28076]]

Hun påpeger, at hun som chef ikke nødvendigvis har modstridende interesser med medarbejderne:

»De fleste chefer vil faktisk gerne, at deres journalister har de bedste og mest attraktive arbejdsvilkår. Jeg har endnu ikke mødt en chef, der ville have, at folk har det dårligt,« siger Heidi Robdrup, der dog understreger, at hun kun vil tilbage i DJ, hvis ikke-cheferne har det godt med det.

DJ har 340 chefer

Umiddelbart virker det paradoksalt, at Heidi Robdrup ikke må være med. DJ har i dag 340 medlemmer med ordet ”chef” i deres titel. Det kan for eksempel være redaktionschef, souschef, chefkonsulent eller kommunikationschef.

Og der kan være flere chefer på vej. DJ er i færd med at fusionere med forbundet Kommunikation og Sprog. Hvis fusionen bliver godkendt af medlemmerne og går igennem, får DJ 250 chefer mere i folden. Heraf er 99 ledere med personaleansvar, oplyser Kommunikation og Sprog.

Men cheferne er et kildent spørgsmål blandt DJ’s egne politikere. På delegeretmødet 23. og 24. april skal forbundet vælge en ny hovedbestyrelse, og der er kampvalg med – i skrivende stund – 16 kandidater til 13 pladser.

Otte af de 16 kandidater mener, at chefer, der kan hyre og fyre, stadig ikke skal være velkomne. Men fire kandidater mener, at også chefer med fyringsret skal have adgang til DJ. De sidste fire siger hverken klart ja eller nej.

Nye tilbud til cheferne i DJ

Mens Heidi Robdrup er for meget chef, har DJ i den seneste tid søsat nye tilbud til de chefer, der gerne må være med i DJ.

Faktisk er der i dag både et mellemledernetværk og et chefnetværk i forbundet, der skal hjælpe ledere til at føle sig velkomne og sparre med hinanden. Ideen blev søsat for to år siden, og i dag er der også kommet to netværk for magasinredaktører til. DJ arbejder på at udvide med et netværk mere for chefer.

En af de chefer, der har fået lov at blive i DJ, er Morten Jest. Han er chefredaktør på fagbladet Gymnasieskolen. Da han blev chef, overvejede Morten Jest i lang tid at droppe DJ og gå over til Lederne. Men så blev han tilbudt at være med i chefnetværket.

»Det gjorde, at jeg følte mig taget alvorligt som leder. Man kan godt føle, at man svømmer rundt i et vakuum, da man hverken er det ene eller det andet. Lederne kan muligvis tilbyde noget andet, men ikke den journalistiske sparring og faglighed, man står over for som journalistisk leder.«

Morten Jest og de andre i chefnetværket mødes cirka hver sjette uge i tre-fire timer. Der er normalt et tema, for eksempel med oplæg fra medlemmerne eller en oplægsholder udefra. Sidste gang havde de karrieresamtaler med hjælp fra en DJ-konsulent, fortæller Morten Jest.

Hvad der konkret bliver sagt på møderne, er fortroligt.

»Jeg møder nogen, som er i lidt samme situation som mig. Vi står tit mellem to lejre og har nogle frustrationer og udfordringer, som vi gerne vil hælde ud over andre, der måske forstår dem. Vi har et fortroligt forum, hvor vi kan diskutere udfordringer med personalet, strategi og få inspiration.«

Morten Jest har – ud over, at han er journalistisk chef – både budgetansvar og personaleansvar. Han kan også hyre og fyre sine medarbejdere, heraf journalister, fortæller han. Han står altså umiddelbart i samme situation som Heidi Robdrup, der blev smidt ud.

Har du oplevet, at dine medarbejdere undrer sig over, at du også er medlem af DJ?

»Ja, det har jeg da. Når der opstår modsætninger i interesser, så føler jeg mig da presset af mine medarbejdere til at tage deres parti. Det gør jeg som udgangspunkt også, for det er min opgave at beskytte dem og sikre ressourcer til vores afdeling i huset. Men jeg har også andre interesser som chef. Det er et dilemma,« siger Morten Jest.

Har ikke fået noget ud af DJ – endnu

Lene Andreassen er også en af cheferne i DJ. Hun er også glad for at være med, selv om DJ ikke rigtig har gjort noget for hende – endnu. Lene Andreassen er redaktør på TV 2 Øst og overvejede, om DJ kunne gøre noget for hende, da hun blev leder for to år siden.

»Jeg overvejede at gå til en anden fagforening. Men det var ikke nogen lange, svære overvejelser.«

[[nid:28077]]

»Jeg blev enig med mig selv om at blive og se, hvordan det virkede for mig. Og det har været okay. Jeg ved godt, at jeg ikke kan komme til tillidsmanden og få hende til at udrede noget for mig. Der har jeg erkendt, at jeg står alene,« siger hun.

Lene Andreassen har selv været fagligt aktiv, både som stedfortrædende tillidsrepræsentant på TV2 Øst og som medlem af den sjællandske Kreds 2’s bestyrelse. Men i dag holder hun sig helt væk fra for eksempel Kreds 2-arrangementer og Fagfestival.

Kan du ikke også lære noget på Fagfestival?

»Jeg ville måske føle, at jeg var for tæt på mine kolleger. Jeg ser det også som et frirum for dem. Jeg tror oprigtigt talt ikke, at de ville have et problem med det, men der har jeg valgt at holde lav profil.«

I stedet følger Lene Andreassen med på sidelinjen i de faglige og journalistiske debatter, der kører for eksempel i Journalisten.

Hvad gør DJ for dig?

»Ikke rigtig noget endnu. Men jeg oplevede, at en redaktørkollega blev fyret, og han fik støtte fra forbundet. Hvis nu det går galt, så kan de måske hjælpe med noget.«

Hvilke konflikter kan opstå, ved at en chef også er med i en fagforening?

»Jeg kan tænke tilbage på et enkelt eksempel: Jeg var sammen med en chef over mig nået frem til, at vi måtte bede en medarbejder opgive den opgave, vedkommende var i gang med, og gå hjem. Den måde, journalisten havde fået sine informationer på, var ikke i orden, syntes min chef og jeg. Derfor bad jeg vedkommende gå hjem den dag. Det blev accepteret, men der kunne godt være opstået en konflikt, hvis vedkommende var blevet sur på mig. Så ville jeg nok læne mig op ad chefkollegerne over mig og lade dem rede trådene ud.«

»Jeg tænkte ikke, at hvis det her ender skidt, så kan jeg gå til forbundet. Det er faktisk sjovt, for jeg tænkte ikke over det dengang – men jeg læner mig måske mest op ad ledelsen, og medarbejderne ad forbundet. Så er man måske alligevel på hver sin side af bordet, når alt kommer til alt,« siger Lene Andreassen.

[[nid:28078]]

Til forskel fra både Heidi Robdrup og Morten Jest kan Lene Andreassen ikke hyre og fyre. Det er chefen over hende, der har det ansvar. Men Lene Andreassen er den daglige leder i redaktionsmiljøet, ligesom hun deltager i ledelsesmøderne. Hun lægger linjen for, hvad der skal sendes i dagens udsendelser, og hun styrer dagen for to nyhedshold, en VJ og et live-hold. Hun har også ansvaret for det arbejde, dagens vært, producer, lydmand og grafiker laver.

»Jeg har faktisk rigtig meget personaleansvar på dagen. Der er også nogle gange, hvor jeg er nødt til at følge op og for eksempel hjælpe med at løse en konflikt mellem to på arbejde. Men hyre og fyre, det gør jeg ikke.«

DJ-formand vil lave lovene om

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård erkender, at DJ’s regler om chefer »kan tolkes forskelligt«. Men han afviser, at DJ handler i strid med sine egne regler.

Vi har talt med Morten Jest og Heidi Robdrup. Begge kan hyre og fyre, og begge har personaleansvar. Men den ene er blevet smidt ud af DJ, den anden er aktiv i jeres chefnetværk. Er det ikke lidt underligt?

»Jo, det kan jeg godt se. Jeg vil nødigt forholde mig til enkeltsager, men jeg kan sagtens forstå, at medlemmerne har svært ved at forstå reglerne. Det her er endnu et eksempel på, at vi er nødt til nu at få kigget reglerne efter.«

Mogens Blicher Bjerregård erkender nu, at det er på tide at skrive DJ’s formålsparagraf om, så det står klart, om chefer må være med eller ej.

»Du spørger mig, om vi skal lave vedtægten om. Ja, det tror jeg på, at vi skal. Vi skal skrive mere klart, hvad vi mener,« siger han og fortsætter:

»Det er jo ikke så enkelt. Hvem hyrer og fyrer? Tænk form eksempel på dem, der vælger praktikanter på Store Matchdag? Eller de mange medlemmer, der hyrer freelancere. Vi skal være en stærk organisation, vi skal ikke svække os selv med en umulig vedtægt.«

Han fortæller, at hovedbestyrelsen netop har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvem der er for meget chef til at være med i forbundet. Formålet er at få nogle tidssvarende regler og fjerne de svære gråzoner. Arbejdsgruppen består af medlemmer af hovedbestyrelsen og har deadline på Fagligt Forum i foråret 2014.

DJ har jo journalistiske chefer som medlemmer i dag – og har chefnetværk og andet for at byde dem velkommen. Betyder det ikke, at DJ handler i strid med sine egne regler?

»Det er jo netop det, arbejdsgruppen skal undersøge. Hvornår er man chef? De her regler kom til i en tid, hvor vi i Danmark havde mange aviser og DR. Det var for det meste de steder, du var ansat, og der havde man chefredaktører, der ikke måtte være medlemmer. I dag er begrebet ”leder” noget helt andet.«

Du siger nu, at vedtægten skal ændres, fordi den kan forstås på flere måder. Hvorfor er den ikke blevet ændret endnu?

»Vi har mest diskuteret mellemlederne, og der fik vi så ændret vedtægterne for to delegeretmøder siden. Nu kan vi se, at der også er brug for at ændre det her. Men man render ikke og ændrer vedtægter hele tiden.«

[[nid:28079]]

[[nid:28080]]