Du skal lave et opslag på LinkedIn om morgenen efterfulgt af artikelproduktion og opdatering af hjemmesiden om formiddagen. Du bidrager på et strategi-møde efter frokost, inden eftermiddagen står på nyhedsbrevsproduktion og redigering af en video, der deles på Facebook.

Cirka sådan lyder beskrivelsen af en arbejdsdag i et aktuelt jobopslag på journalisten.dk. Jeg kender ikke jobbet ud over opslaget, og det kan sagtens være, at det er en fremragende stilling. Men den er et fint eksempel på, at rigtig mange jobopslag i kommunikationsverdenen efterspørger medarbejdere, der kan det hele: Vi skal kunne skrive, have indsigt i sociale medier, strategisk kommunikation, nyhedsbreve, optage og redigere video, lave podcast, være grafikere, have styr på CMS-systemer, marketing osv. Eller i hvert fald helst en god håndfuld af tingene.

Det er symptom på de udfordringer, jeg hører fra medlemmer i kommunikationsbranchen: Alt for mange ledelser har urealistiske forventninger til, hvad en kommunikatør kan – og hvad en kommunikatør kan nå. Det er en medvirkende årsag til stress i branchen.

I januar omtalte fagbladet en undersøgelse lavet blandt 461 nordiske kommunikationsfolk. Her svarede 64 procent af de adspurgte, at de har for mange ansvarsområder. 40 procent sagde, at deres arbejdsbyrde var steget bare inden for det seneste år. Jeg kan sagtens genkende billedet, når jeg snakker med mine medlemmer: Der er ofte alt for mange opgaver, til at de kan løse dem tilfredsstillende.

Lad mig lige slå fast: Jeg ved godt, at små virksomheder og organisationer ikke kan hyre specialister til det hele. Der er ikke noget galt med at efterspørge en generalist. Sådan en er jeg selv, og det er jeg glad for. Jeg styrer hjemmeside, sociale medier, producerer video og artikler, laver pressearbejde med mere. Alsidigheden er noget af det, mange af os elsker ved branchen.

Pointen er, at jeg ikke forventes at gøre alle tingene lige meget og lige godt. Jeg har en ledelse, der forstår, at vi ikke kan være til stede alle steder altid. Jeg får lov at bruge mest tid på de ting, jeg er god til, og mindre tid på de ting, jeg er knap så god til. Selvfølgelig kan man godt være god til flere af fagets discipliner – men ingen mestrer dem alle. Og selv hvis nogen gør, så er der ikke timer nok i døgnet til at løfte alle opgaver alligevel.

Jeg oplever desværre, at den sandhed langtfra er gået op for alle ledelser. Mange virksomheder og organisationer forventer, at de med ganske få menneskelige ressourcer kan være til stede på både Facebook, TikTok, Instagram og LinkedIn. At de samme medarbejdere kan lave fed grafik, flotte videoer og i øvrigt også sørge for, at ledelsen kommer i studiet på Tv 2 News ved hjælp af en pressemeddelelse og et par opkald til journalister.

Problemet eskalerer – som føromtalte undersøgelse peger på – fordi antallet af platforme stiger voldsomt. Hvor en kommunikatør tidligere primært udkom på en hjemmeside, på tryk samt i pressemeddelelser, skal vi nu også levere til et hav af sociale medier. Og hvor vi tidligere primært skulle kunne skrive, skal vi nu også kunne producere video, lyd, grafik og meget mere.

Når mennesker mødes af forventninger, der overstiger det praktisk mulige, resulterer det i stress. Jeg er især bekymret for yngre generationer af kommunikatører, der læser jobopslag som ovenstående. Som ny på arbejdsmarkedet har man dårlige forudsætninger for at forklare en ledelse, at det altså tager mere end to timer en eftermiddag at producere en ordentlig video, hvis man samtidig skal jonglere hjemmeside og fem kanaler på sociale medier.

Der forelægger et arbejde med at uddanne lederne i, at kommunikation er et fag med mange discipliner, og at ingen mestrer dem alle; at god kommunikation handler om at vælge, hvilke platforme man skal være til stede på, og så gøre det godt der – og fravælge alle de andre. Dette er et arbejde, som Dansk Journalistforbund også bør tage på sig. Det handler om at beskytte vores medlemmer.

Nikolaj Søndergaard er formand for DJ Kommunikation