search

Chefens nye helt: Gratisjournalisten

GRATIS. Der laves masser af gratis journalistik. DR er storforbruger, og med de voldsomme omlægninger og nedskæringer er der kun grund til at tro, at det bliver værre.

GRATIS. Der laves masser af gratis journalistik. DR er storforbruger, og med de voldsomme omlægninger og nedskæringer er der kun grund til at tro, at det bliver værre.

Men Danmarks Radio er ikke alene på markedet for ubetalte indslag.

For nylig fik jeg et venligt svar på et lille tip fra et nyhedsmedie, hvor jeg gerne ville smide slæberne ind med bidrag fra Bruxelles.

»(Vi) har desværre fortsat ikke budget til freelance- leverandører på EU-området. Men vi vil meget gerne bruge dig som kilde til fortolkninger af (vores geografiske område) og EU. Hvis du har tid til at nedfælde en fortolkning af …-sagen, vil det være meget interessant for læserne, og jeg vil med glæde bygge en artikel på din analyse. Og citere dig som EU-ekspert.«

Der er ingen grund til at navngive det pågældende medie eller den venlige mand, der svarede. Det er tendensen på markedet, der er interessant. Eksponering af dig eller dit medie som honorar.

Som EU-ekspert kan man ikke opbygge en virksomhed. Jeg kan i hvert fald ikke. Der er simpelthen for mange gratis eksperter. Både med og uden medlemskort af DJ.

Hvis så gratisjournalistikken kun vandt frem på det kedsommelige EU-område. Men det er på flere og flere områder, gratis-eksperterne stiller op og spiller op for reklameværdien.

For nylig fortalte Information historien om nogle af gratisavisernes systematiske brug af gratisanmeldere af både skøn- og faglitteratur. Aktive litteraturstuderende skriver mod at få anmeldereksemplaret.

Og der er gratisaviser, der har kommentatorer og analytikere, som de ikke betaler, fordi man har overbevist dem om, at eksponeringen er en god betaling, der sætter turbo på deres betalte foredragsvirksomhed.

Både på radio- og tv-siden bruger DR mange og mange gode journalister til at kommentere, analysere og lejlighedsvis også rapportere. Der er udsendelser, hvis budget og koncept bygger på gratisbidragene.

Er det egentlig foreneligt med public service-idéen, at man giver gratis reklame til hvem som helst i tide og utide, blot de får deres firmanavn med?

Jeg har selv været med til at dyrke genren som studievært på Deadline. I den rene debat-del havde jeg det ok, meninger fra flere medier skulle krydses, men nyhedslignende rapporter fra udlandet er da noget andet. Der var enkelte, der bad om honorarer, og der var enkelte, der fik det.

De voldsomme nedskæringer i DR kunne være anledning til, at DJ og berørte arbejdspladser tager en snak om, hvor dette vildspor fører os hen, og om noget kan gøres. Måske skal vi have en adfærdskodeks, selv om det bliver svært.

Hvad jeg svarede på opfordringen til at skrive gratis mod at blive eksponeret som ekspert? Jeg svarede, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne være en historie med så lidt eller intet arbejde og så meget eksponering, at modellen kunne bruges, fordi den gav 'overskud'. Men ikke i denne sag. Og inden den næste sag kommer, har vi måske et par udkast til en adfærdskodeks. Så følger jeg dem. /

Poul Smidt, journalist, cand.jur., har været DR-korrespondent og diplomat i Bruxelles. Fra sommeren 2006 freelancer fra Bruxelles.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen