Bruno Ingemann er blevet ansat som chef for det nye gravercenter på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Der er nedsat to advisory boards, og de kommende medarbejdere, som DMJX gerne vil have tilknyttet centeret, har allerede været til samtale.

Der mangler bare én helt central ting, for at det nye center kommer i gang med arbejdet.

”Det er at udmønte puljen til udmøntning af medieaftalen,” siger centerchef og forskningslektor på DMJX, Roger Buch, der har taget initiativ til centeret for undersøgende journalistik.

Pengene til gravercenteret skal nemlig komme fra udmøntningen af den medieaftale, der efter lang tids venten blev indgået sidste forår.

I medieaftalen lød det, at der skal etableres et center for graverjournalistik under DMJX. Det skal styrke den undersøgende journalistik og have særligt fokus på den undersøgende lokale og regionale journalistik.

Der blev med medieaftalen afsat en bevilling på fem millioner kroner årligt i 2023 til 2025, som centeret skal drives for.

Medieaftalen blev indgået i maj 2022, men så blev det sommerferie, der blev udskrevet valg, og så skulle regeringen dannes. Så intet er blevet til virkelighed endnu, fordi aftalen ikke er stemt igennem i Folketinget endnu.

Trætte af ventetiden

Både lokalmedier og DMJX går derfor og venter mere eller mindre utålmodigt på, at de ser pengene fra aftalen.

”Vi er gået i gang med at lede efter de medarbejdere, vi gerne vil ansætte. De er i det store hele fundet, men vi kan ikke lave kontrakt med dem endnu,” siger Roger Buch.

Regeringen har i sit grundlag beskrevet, at man vil bevare stort set hele medieaftalen, men at det såkaldte kulturbidrag skal genbesøges og erstattes med en ordning, ’hvor udbyderne kan vælge mellem en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift – samt foretage yderligere tilpasninger’.

Derfor har man på DMJX rimeligt ro i sindet, når det handler om gravercenteret.

”Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man fjerner elementer,” siger Roger Buch.

”Så vi er ikke bekymrede, men trætte af ventetiden,” tilføjer han.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i februar udtalt, at en ny medieaftale står ”relativt højt” på hans ”spiseseddel”.

”Det er min ambition, at det sker, inden der er gået et år,” sagde han til Ritzau i starten af februar.

Dagen forinden havde han i et interview med TV 2’s nyhedspodcast ’Dato’ åbnet for, at medieaftalen gerne skal være noget af det, han kan se tilbage på som et projekt, der er lykkedes, når han holder sommerferie.

Klar, når pengene kommer

Det er særligt det sidste, man satser på hos DMJX.

”Vi håber på, at man i løbet af den næste måned eller to er blevet enige om det. Vi regner i hvert fald med, at det bliver inden sommer,” siger Roger Buch.

Indtil det falder på plads, fortsætter særligt Bruno Ingemann med at gøre klar til, at aftalen bliver udmøntet. For en måned siden blev der præsenteret et dansk og et internationalt advisory board, der begge skal rådgive centeret.

”Nu laver vi de ting, vi kan lave: Bygger hjemmeside, laver små sonderinger i forhold til medier, der kan være interessante at samarbejde med, men dem kan vi heller ikke lave aftaler med endnu.”

”Målet er, at vi på alle måder er i luften med det, så snart aftalen er udmøntet,” siger Roger Buch.

Lokalmedier venter også

Medieaftalen fra 2022 er i høj grad fokuseret mod lokale og regionale medier, blandt andet ved at ændre den redaktionelle produktionsstøtte, så de landsdækkende nyhedsmedier må aflevere penge til de lokale/regionale nyhedsmedier.

Det betyder, at landsdækkende medier fremover maksimalt kan modtage 12,5 millioner kroner mod 17,5 millioner kroner i dag. Til gengæld kan lokale og regionale medier modtage op til 18,5 millioner kroner årligt og et koncernloft på 9o millioner kroner.

Derudover skal et udvalg med eksperter og mediefolk undersøge, hvordan den offentlige mediestøtte kan moderniseres. De skal blandt andet se på, hvilke kriterier der kan stilles i en fremtidig mediestøtteordning, herunder bl.a. krav om redaktionelle årsværk, bredt emneområde og selvstændigt medie. Arbejdet skal være færdigt senest i starten af 2024.

Den indeholder også en styrkelse af distriktsblade og ugeaviser, som der er afsat 40,9 millioner kroner til i 2023 og 50 millioner kroner årligt i 2024 og 2025.

Siden medieaftalen blev indgået sidste år, har flere lokalmediehuse været igennem større sparerunder. Det gælder både JFM, Sjællandske Medier og Mediehusene Midtjylland.

”Vi står i den her svære økonomiske situation, fordi vi har et folketing, der ikke kan tage sig sammen til at gennemføre medieforliget. Der er vedtaget en betydelig støtte til ugeaviserne, fordi de bidrager til at sikre den lokale sammenhængskraft. Men på grund af folketingsvalget nåede det ikke at blive stemt igennem,” sagde chefredaktør i JFM Peter Orry i januar.

I sidste uge præsenterede regeringen sit forslag til en finanslov, hvor ugeavispuljen var med, og det blev modtaget med glæde af brancheorganisationen Danske Medier.

”I samme ombæring vil vi igen opfordre regeringen til, at omlægningen af mediestøtten også gennemføres hurtigst muligt, så vi får skabt mere ro og stabilitet om rammerne for at drive private medier i Danmark,” sagde Danske Mediers administrerende direktør, Mads Brandstrup, i den forbindelse.