search

CHEF FOR GAMLE MOR

Han har altid vidst, hvad han var værd. Allerede som praktikant for 26 år siden, fik han forhandlet sig til en tjenestebil - og han har stort set kørt i firmabil lige siden. Århus Stiftstidendes nye chefredaktør er en selvsikker mand, der kan lide at bestemme.

Han har altid vidst, hvad han var værd. Allerede som praktikant for 26 år siden, fik han forhandlet sig til en tjenestebil – og han har stort set kørt i firmabil lige siden. Århus Stiftstidendes nye chefredaktør er en selvsikker mand, der kan lide at bestemme.

"Den røde klump symboliserer alt det onde fra Ravnsbergbakke (Jyllands-Postens adresse red.). Det der oppe i billedet forestiller
alt kaoset på Århus Stiftstidende …"
Århus Stiftstidendes nyudnævnte chefredaktør, Erik Frodelund, beskriver malende, hvad han ser i sit tre-gange-to-meter-store Jon Gislason-maleri, som han netop har fået flyttet op på sit nye chefkontor. Han købte maleriet for en del år siden, og selvom den originale titel er noget så fredsommeligt som ‘Tre på en strand', så har det altid været et bladkrigsbillede for Erik Frodelund.
Han er ny på selve Stiftstidende, men mere end tyve års tæt familieskab med avisen har gjort, at han hele tiden har haft følelserne på Stiftens side i bladkrigen mellem Stiftstidende og Jyllands-Posten. Set med Frodelunds stålbriller er bladverdenen i Århus ret sort/hvid.
"Det er dybt ulykkeligt, at det kan lykkes Jyllands-Posten at afskedige medarbejdere på Århus Stiftstidende. Jyllands-Posten har bestemt sig for at slå Århus Stiftstidende ihjel. Det, der foregår i Århus, er ikke konkurrence, men en krig, hvor Jyllands-Posten har taget alle kemiske krigsvåben i brug," siger Erik Frodelund som en mester i krigsretorik.
Han harcelerer over, at Jyllands-Posten forærer aviser væk og dumper annoncepriserne i Århus. Ifølge Frodelunds lommeregner sælger Jyllands-Posten annoncer i Århus til priser, der svarer til, at en købmand skulle sælge en kasse Tuborg for 14,95 kroner – "og det er inklusive pant".
"Jeg fatter ikke, at Jyllands-Postens abonnenter og annoncører i resten af landet finder sig i at finansiere en bladkrig i Århus. Og jeg forstår ikke, hvorfor Konkurrencestyrelsen af egen drift ikke undersøger, hvordan Jyllands-Posten misbruger sit monopol."
– Du lyder bitter?
"Nej, jeg er ikke bitter. "Den, der skyder på livets kår, ingenting forstår" er det ikke sådan, Piet Hein udtrykker det?" siger Erik Frodelund og skynder sig lige at tilføje, at Jyllands-Posten da er en god og begavet avis.
"Jeg siger bare min mening, jeg er ikke til det store diplomati."

19 år med skæbnefortællinger
Alt imens han udspyr sine åbenmundede meninger om konkurrenten – han får også lige sagt, at Jyllands-Posten med sine ugeaviser EjendomsAvisen og ShoppingAvisen driver journalistisk bordel-virksomhed – så hænger maleriet med "alt det onde fra Ravnsbergbakke" lige bag ham. Ti dage før hang det på etagen nedenunder. Her var den 49-årige Erik Frodelund chefredaktør for Århus Onsdag og tre andre ugeaviser.
Han beskrives af flere tidligere ansatte som en meget hård chef, som mere er til ordrer end dialog. Og at hans vilje fylder meget på redaktionen.
I 19 år har Århus Onsdag været hans arbejdsliv. Han overtog en intetsigende dørmåtteugeavis Tilbudsavisen og udviklede et koncept for Århus Onsdag. Kritikere siger, at der intet er sket med avisen siden.
Personlige skæbnefortællinger har været Frodelunds varemærke – mange kalder hans historier for 'ugens glade krøbling'. Derudover er Århus Onsdag kendt for sin juridiske brevkasse. Og så er den kendt for at være en avis, der foragter annoncør-journalistik.
Århus Onsdag har været én af de få afdelinger i Stiftstidende-butikken, der har kørt godt, og i de år, hvor dagbladet har ladet millionerne fosse ud – 250 millioner på to et halvt år – har Århus Onsdag sørget for, at der også var millioner, der gik ind i bladkoncernens kasse. Det er sjældent, ordet succes bliver taget i brug i det århusianske bladhus, men netop det ord bruges af mange om Frodelunds ugeavis.
Århus Onsdag bliver læst, og det ved annoncørerne. I år er ugeavisen udkommet på 100 sider i gennemsnit til byens 158.000 husstande.
Frodelund har bestemt heller ikke lidt af ugeavis-mindreværd.
"Der er så meget med, at noget er finere end noget andet. Det skulle være finere at dykke end at snorkle og finere at være på et dagblad end på en ugeavis. Jeg har haft det utrolig godt med at sidde på det stærkeste medie i Århus Kommune."
Med stolthed fortæller han om, at han var den første i Danmark, der fik et større interview med kronprins Frederik.
"Jeg havde det da fint, da hofmarskallen ringede og sagde: "Jeg ved ikke, hvorfor De har fået et ja, alle andre journalister har fået nej. Men de skal være velkommen i kavalerbygningen."
Han cementerer Århus Onsdags vægt ved også at fremhæve, at han et halvt år før Jyllands-Postens Explorer havde været i audiens hos kongen i det lille kongerige Mustang. Det var på én af ugeavisens mange eventyrrejser med læserne.
"Så det var ikke jomfruelig jord, JP-Explorer-folkene betrådte," lyder det fra en mand, der tydeligvis kan lide at være i overhalingsbanen.
Og den bane lå han allerede i som praktikant på Fyns Amts Avis midt i 70'erne.

Energisk og selvsikker
"Han var en meget energisk, en meget selvsikker elev. Han var god, men han vidste det også godt selv. Normalt lyttede elever mere, end de talte, men sådan var det ikke med Erik Frodelund," fortæller journalist Peter Faber, som stadig er på Fyns Amts Avis.
Frodelund gjorde sig blandt andet bemærket ved som praktikant at kræve tjenestebil og telefon. Da en Morris Marina overraskende blev indkøbt til Frodelund, holdt de øvrige praktikanter fagligt møde.
"Hvorfor skulle jeg ikke have det? En god arbejdsindsats skal også belønnes."
Erik Frodelund har stort set kørt i firmabil lige siden – bare på et noget højere niveau. Hans garage afslører ikke historien om et skrantende Stiftstidende; der holder en Audi A6.
"Min holdning er, at du skal sørge for at få dine gode vilkår, mens du arbejder, for der står sjældent nogen og takker dig ved døren den dag, du holder op. Ellers risikerer du at blive bitter, og det gider jeg ikke være."
I sin praktiktid debuterede han allerede som redaktør. Fyns Amts Avis opkøbte efter råd fra Frodelund en ugeavis i Odense, og her udviklede han sit første bladkoncept og blev redaktør. Det var med den ballast, at han som ganske nyuddannet fik opgaven at udvikle og styre Århus Onsdag.
Det passede ham fint, fordi ugeavisens arbejdstider var så fleksible, at han kunne færdiggøre sit jurastudium.
"Jeg læste jura for at få en rigtig uddannelse. Jeg syntes ikke, at journalistuddannelsen var en rigtig uddannelse – det sværeste var at komme ind, man kunne jo ikke undgå at komme ud."
Juraen har han, ud over i jurabrevkassen i ugeavisen, brugt i et ugentligt program på Østjyllands Radio, og så har han sammen med en advokat oprettet netrådgivningen www.familieadvokaten.dk.
Nu vil han bruge journalistikken i sit job som chefredaktør og juraen i sit job som direktør. Foreløbig er han direktør-lærling.
"Jeg havde slet ikke sagt ja, hvis jeg ikke fik begge roller. For så ville jeg ikke kunne få den samling i bladhuset, der er nødvendig. Der har været alt for mange små fyrstedømmer, som trækker i hver sin retning."
– Det er vel ikke tilfældigt, at du stort set har bestemt i hele dit journalistliv?
"Det er ikke for at bestemme over andre, men mere for at andre ikke kan bestemme over mig."
– Er du selvsikker?
"Ja, alt andet ville være løgn. Jeg ved godt, hvad jeg vil, men jeg kan jo ikke alt, så jeg vil gerne overbevises om noget andet. Men det at lave et dagblad kan jo ikke være en demokratisk proces i alle led. Der skal være én, der udstikker en kurs."

Verdens bedste lokalavis
Erik Frodelund får nu husets belønning ved at blive forfremmet til at være chefen for den avis, han igennem de seneste 19 år drillende har omtalt som "vor gamle mor".
"Stiftstidende har mindet mig om en gammel dame på 85 år, som med ansigtsløftninger, nye tænder og nye bryster – altså nyt design og layout – forsøgte at ligne én på 25. Men indholdet var stadig gammelt og gammeldags. Nu er det indholdet, der skal fornyes og strammes op," siger Erik Frodelund.
"Vi skal lave verdens bedste lokalavis. Vi skal have noget andet på hylderne end Jyllands-Posten. Vi skal ikke forsøge at være en omnibus-avis. Vi skal lave _nærværende journalistik."
Han slår meget på 'fællesnævner'-stof. Historier som interesserer folk bredt, og så lancerer han begrebet redskabsjournalistik. Det er journalistik, som læsere kan bruge konkret. Han nævner som eksempel, at Stiften allerede har en læge, som skriver om sundhed.
Han siger, at chefjobbet på Stiften ikke har været en ambition for ham. Omvendt erfarer JOURNALISTEN, at han søgte jobbet som medchefredaktør på avisen i 1994. Her skulle journalisternes medarbejderforening angiveligt have advaret bestyrelsen mod at vælge Frodelund, da de journalistiske tillidsmænd frygtede samarbejdsproblemer. Dengang fik Hans Petersen, som fortsat sidder i chefredaktionen, jobbet.
"Jeg har kun sagt ja til jobbet, fordi man har valgt mit bud på en bladmodel. Jeg har ikke gået og drømt om at blive Stiftstidendes chefredaktør og direktør."

En trist periode
Men nu er han sat ind som oprydderen (selv synes han, at igangsætteren er et mere passende udtryk) og skal stå i spidsen for en fyringsrunde af op imod 180 medarbejdere. JOURNALISTEN besøgte Erik Frodelund fire dage efter, at han havde underskrevet 24 journalisters fyringssedler.
"Jeg ville da hellere komme på et tidspunkt, hvor der var masser af penge i kassen. Stiften var derhenne, at enten skulle nøglen drejes om, eller også skulle avisen omorganiseres. Det er da dybt ulykkeligt at se mennesker, der har været her i mange år, forlade bladhuset."
– Mange har reageret på, at I har valgt at fyre de to gravide på redaktionen.
"Vi er i en situation, hvor vi med tre gode målmænd kun har råd til at vælge den ene, der er ikke penge til at have én siddende på reservebænken. Det ville have været langt lettere, hvis der på Stiftstidende havde været ansat 24 skvaddermikler, der bare sad og drak i kantinen. Men sådan ser verden ikke ud på et dagblad i dag. De er ikke fyret, fordi de er gravide. Der er så mange hensyn, vi skal tage. Tillidsfolk må ikke fyres, og folk, der har været tillidsfolk, må heller ikke, og så er der ikke mange tilbage på plænen at tage af," forklarer Erik Frodelund.
– Tror du ikke, at det bliver svært for dem, der er tilbage, at finde motivation til at lave en ny avis?
"Folk er triste i de her dage, men jeg fornemmer, der er meget engagement. Det er lidt som at være til en begravelse, alt er trist, men efter nogle dage så har man affundet sig med det. Og det her er jo ikke en begravelse, folk får et godt liv bagefter – det kan måske bedst sammenlignes med en trist periode i et menneskes liv."
"Det bliver sjovt igen, måske sjovere – for avisen skal laves på en anden måde."
Det nye Stiftstidende, der skal skrives af 100 mod før 150 journalister, havner højst sandsynligt i århusianske entréer fra nytår. l

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen