search

Charlie Hebdo på gaden igen – næsten uden Muhammed

Charlie Hebdo er udkommet igen. Profeten Muhammed er på forsiden, men helt i baggrunden. Journalisten har spurgt en af bladets journalister hvorfor: »Vi har besluttet os for at sætte dem forrest, der i øjeblikket er vigtigst for os i Frankrig, nemlig den yderste højrefløj,« siger Patrick Pelloux. Da attentatet skete, ringede han straks til præsidenten

Fransk presses enfant terrible er tilbage i bladkioskerne. Og det mest overraskende er, at man skal kigge rigtig godt efter for at finde profeten Muhammed.

På forsiden ser man nemlig en tegning af en hund med et eksemplar af Charlie Hebdo i munden, der bliver jagtet af et hundekobbel bestående af satirebladets sædvanlige fjender: Front Nationals leder, Marine Le Pen, tidligere præsident Nicolas Sarkozy, paven og en kapitalist med munden fuld af pengesedler.

Først længere nede i rækkerne – og halvt skjult bag en hund med en Kalashnikov i munden – kan man skimte, hvad der kunne ligne en radikal islamist. Eller Muhammed selv.

»Muhammed figurerer i baggrunden, men vi ville ikke sætte ham frem foran de andre,« fortæller en af bladets fremtrædende journalister, Patrick Pelloux. Journalisten har mødt ham i Paris.

Patrick Pelloux afviser, at der er tale om et forsøg på at skåne profeten eller radikale islamister.

»Vi har besluttet os for at sætte dem forrest, der i øjeblikket er vigtigst for os i Frankrig, nemlig den yderste højrefløj, der har stigende tilslutning. Ved siden af har du jihadisten, den onde hund med sin Kalashnikov, og så Sarkozy, som er ved at løbe efter stemmerne på den yderste højrefløj,« forklarer Pelloux på en café i Paris.

Det lykkedes at stable en udgave af Charlie Hebdo på benene blot en uge efter attentatet på redaktionen 7. januar.

Hvorfor gik der seks uger, før det næste nummer udkom?

»Det var umuligt før. Alle ville deltage i begravelserne. Og så skulle vi tage os af de dødes familier og af os selv. Der gik 15 dage med at håndtere enorme problemer. Derefter gik der 15 dage, hvor vi tænkte over, hvad vi kunne gøre, og hvem der ville fortsætte med at arbejde. Der var dem, der ønskede at fortsætte, og dem, der ikke rigtig vidste, hvad de ville. Til sidst faldt det på plads,« siger Pelloux og tilføjer, at alle overlevende er endt med at fortsætte på bladet.

Forsøg på normal udgave

Til trods for den tumultariske periode – og en forestående flytning til nye, særligt sikrede lokaler, som bystyret i Paris har stillet til rådighed – har redaktionen forsøgt at lave en så 'normal' udgave som muligt.

Attentaterne i København bliver dækket, men der er også artikler om alle mulige andre emner. For eksempel rufferi-retssagen mod tidligere IMF-topchef Dominique Strauss-Kahn og et interview med den græske finansminister.  

Selv har Patrick Pelloux skrevet en artikel om influenza.

»Jeg spurgte mig selv: Hvad er aktuelt i det franske sundhedssystem? Det er den krise, hospitalerne gennemlever på grund af en meget, meget stærkt influenza. Folk er meget syge, og det skaber overbelægning og flaskehalse på akutmodtagelsen,« siger han.

Pelloux er nemlig kun journalist på deltid – til daglig arbejder han på det velrenommerede parisiske børnehospital Necker. Desuden er han uddannet udryknings- og katastrofelæge, og det fik han god brug for 7. januar.

Varskoede præsidenten

Tilfældet ville, at han hin onsdag formiddag deltog i et seminar om katastrofehåndtering i Frankrig nær Charlie Hebdos redaktion sammen med Paris' overbrandmester:

"En af bladets grafikere ringede til mig og sagde: »Du må komme med det samme, vi er blevet angrebet med Kalashnikov-geværer'.« Sammen med Paris' brandchef fór Pascal Pelloux til gerningsstedet og fandt sine venner på jorden: 
»Døde. Deres hoveder var åbnet af kuglerne. Det var gribende,« husker han og nikker stille.

Derefter traf Pelloux en opsigtsvækkende beslutning – han greb sin telefon og ringede til Elysée-palæet.

»Jeg sagde til mig selv, at med en katastrofe og et blodbad af den kaliber bliver man nødt til at varsko le big boss. Jeg ringede til omstillingen på Elysée-palæet og sagde, at jeg gerne ville stilles om til præsidentens sekretariat, fordi der var sket noget dramatisk. De tjekkede min mobil og stillede mig om til sekretariatet, og jeg sagde »underret statschefen om, at der netop er sket et modbydeligt attentat«. Præsidenten ringede tilbage til mig to minutter senere og spurgte: »Hvad sker der?« Jeg sagde: »Hr. præsident, de har dræbt dem alle«. Han svarede: »Jeg kommer«.«

Bare en time efter attentatet stod præsident Francois Hollande således på gaden foran redaktionen og fordømte et "terrorattentat" og en "exceptionelt barbarisk handling".

»Han havde ikke pligt til at komme, for man risikerer altid et efter-attentat, et nyt angreb. Han var modig. At have en fransk præsident, der har modet til at møde frem på et attentat-sted, viser, at vi har en god præsident,« mener Patrick Pelloux.  

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen