Frederik Hugo Ledegaard Thim kan fra i dag kalde sig Cavlingvinder. Han er nemlig netop blevet kåret som vinder af årets Cavlingpris for DR-podcastserien ’Det levende bevis’.

Serien i syv afsnit fortæller historien om de to søstre Amira og Yasmin, hvis forældre fra Fredericia ved tre retsinstanser er blevet idømt og har afsonet fængselsstraf for at have fået deres døtre omskåret.

Efter næsten fire års arbejde bliver Frederik Hugo Ledegaard Thim nu belønnet med Danmarks mest fornemme journalistpris, fordi han har sandsynliggjort, at familien blev udsat for et justitsmord.

Formand for Cavlingkomiteen Didde Elnif sagde i sin tale, at komiteen hædrer ”Det levende bevis” med Cavlingprisen, fordi ”vinder-produktionen er helt pletfri.”

Sagens kerne er, at mens både byretten, landsretten og Højesteret med assistance fra Retslægerådet har fastslået, at Amira og Yasmin er blevet omskåret, så mener de to piger ikke selv, at det er tilfældet.

Der blev ikke lyttet

I podcastserien får de opbakning fra flere gynækologer, der har undersøgt pigerne og kommer frem til, at de begge har en klitoris og helt almindelige kønslæber, der ikke er skåret i.

Didde Elnif roste i sin tale Frederik Hugo Ledegaard Thim for at sin ”ordentlige” måde at behandle kilderne i historien.

”Din bevidsthed om deres sårbarhed, og hvad det kræver af dig som journalist, både før, under og efter interviewet er forbilledlig,” siger hun

For Frederik Hugo Ledegaard Thim selv er det en historie om en familie, der ikke føler, at de er blevet lyttet til.

”Det var derfor, jeg blev ved med at grave i den her sag. Det er en af de ting, jeg ikke kan acceptere – når nogen, der har noget vigtigt at sige, ikke bliver lyttet til,” har han fortalt i Journalistens podcast-serie ’Journalisten fortæller Cavling’, der over fire afsnit fortæller historierne bag de Cavling-nominerede historier.

Er det danske retssystem bedre?
Frederik Hugo Ledegaard Thim, der har studeret historie, var netop stoppet som universitetspraktikant på ’P1 Dokumentar’, da han kom på den ambitiøse idé om at finde et dansk justitsmord. I Sverige, Norge, England og USA havde der jo været adskillige eksempler på justitsmord.

Via kontakter med forsvarsadvokater blev han peget i retning af to sager. I den ene sag var der ikke noget at komme efter, og den måtte han lægge ned efter ni måneder.
Den anden handlede om det dansk-somaliske forældrepar.

Ingen aktindsigt i Retslægerådet
Store dele af sagen har Frederik Hugo Ledegaard Thim kunnet belyse gennem klassiske gravermetoder ved at få aktindsigt i dokumenter og gennem interviews.

Men han har ikke kunnet søge om aktindsigt i Retslægerådet, som er den øverste medicinske instans i Danmark. Og netop Retslægerådet spiller en rolle i historien, fordi det er den instans, der har vurderet, at pigerne er omskåret.
Hvis nogen sår tvivl om Retslægerådets vurdering, er det rådets egne medlemmer, der skal tage stilling til sagen.

Og indtil videre har ’Det levende bevis’ ikke rykket på rådets funktion og rolle.

Håber, politikerne lytter

Frederik Hugo Ledegaard Thim sagde i sin tale, at han især takkede Amira for at kæmpe kampen i snart otte år.

”Du er virkelig sej. Uden dig var der ikke nogen historie. Også tak til Yasmin og hele familien,” sagde Frederik Hugo Ledegaard Thim.

Om historiens kritik af det danske retssystem forklarede han:

”Jeg står her, fordi der måske er sket et justitsmord. Et retfærdigt retssystem er grundlaget for et reelt demokrati. Jeg håber, at der sidder nogle politikere, som vil kigge nærmere på vores retssystem,” sagde Frederik Hugo Ledegaard Thim

Foto: Jacob Nielsen