Cavlingprisen 2008 går til: Forbrydelsen

Det blev Berlingskes 'Forbrydelsen', der løb af med årets Cavlingpris. For få øjeblikke siden blev de lykkelige vindere ringet op af dommerkomiteens formand, Carsten Ingemann. Journalisten.dk bringer tv-indslag senere her på sitet. (opdateret)
07.01.2009 · 18:37

Det blev Berlingskes 'Forbrydelsen', der løb af med årets Cavlingpris. For få øjeblikke siden blev de lykkelige vindere ringet op af dommerkomiteens formand, Carsten Ingemann. Journalisten.dk bringer tv-indslag senere her på sitet. (opdateret)

Efter mere end seks timers votering kunne Cavling-komiteen overbringe det glædelige budskab til årets vinder af Cavlingprisen 2008.

Morten Frich, Morten Crone, Erik Refner og Jesper Woldenhof - alle fra Berlingske Tidende - fik prisen for deres banebrydende multimedieprojekt om politireformen og serien med navnet 'Forbrydelsen'.

Da Ingemann ringede op, troede Morten Crone i første omgang ikke på nyheden. Ingemann måtte gentage budskabet flere gange, før jublen brød ud i privaten, hvorefter der øjeblikkeligt blev sat medhør på telefonen.

Hele holdet fra Berlingske Tidende er her til aften samlet hos Morten Crone på Nørrebro, hvor der nu festes løs. Journalisten.dk sender senere tv-indslag med prisvinderne.

Begrundelsen for at give årets Cavlingpris til Forbrydelsen lyder som følger:

»Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende, flermediale serie ”Forbrydelsen” påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform. Med indtil videre et års research og aktiv brug af læserhenvendelser er det lykkedes at påvise landsdækkende politisvigt og dermed tvinge regeringen til en række ændringer af reformen; det er eksempelvis gjort til et krav, at politiet skal komme, når borgere ringer efter hjælp. Udover artikler i avisen er nettet brugt aktivt til at samle og skabe overblik i en omfattende dokumentation i form af artikler, tidslinjer, lyd- og videoklip samt interaktive kort. Dermed er der med såvel researchmetoder som formidling vist nye veje og sat nye standarder for journalistisk grundighed«.

Cavlingprisen overrækkes fredag den 9. januar klokken 15.00 i Journalisternes Hus, Gammel Strand 46, København. Pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen, har meddelt, at han deltager ved prisoverrækkelsen. 

Prisen er Dansk Journalistforbunds fornemste hædersbevisning. Den er på 20.000 kroner og følges af en statuette til hver prismodtager, udført af Jørgen Rode. Statuetten forestiller journalisten Henrik Cavling, Politiken, som stiftede det daværende københavnske journalistforbund i 1904. Prisen er indstiftet i 1944 og tildeles ifølge fundatsen ”en journalist eller gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år”.  Prisen uddeles af en komité, udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.

For første gang vil Cavlingkomiteen også fejre de øvrige nominerede, som derfor inviteres til at komme og modtage uddybende, skriftlige begrundelser for deres nomineringer.

Prisen uddeles af en komité, udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse. Komitéen består af Carsten Ingemann, (formand), freelance pressefotograf, Abelone Glahn, freelance,  Kurt Strand, Danmarks Radio, Ulla Krag Jespersen, forlaget Systime og Marianne Nielsen, Ekstra Bladet.

(opdateret)

Kommentar

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02