Hvordan kan Berlingske som borgerlig avis tillade sig at bringe artikler, der direkte skader landbrugets interesser?
Det spørgsmål er holdet bag Berlingskes cavlingvindende gyllegate-artikler blevet stillet utallige gange.
Det forklarer graverchef Lars Nørgaard Pedersen, der sammen med Chris Kjær Jessen og Michael Lund fik overrakt Cavling-prisen fredag.
Berlingske dokumenterede, at Miljø- og Fødevareministeriet forskønnede beregningerne i landbrugspakken, så pakken kom til at fremstå grønnere, end den var.
Berlingske bragte den første artikel i februar 2016.
Her satte en række fremtrædende forskere spørgsmålstegn ved miljøberegningerne bag landbrugspakken. Reaktionen fra politikere, embedsmænd, landmænd, lobbyister og spindoktorer kom øjeblikkeligt.
»Der kom et voldsomt tryk fra især blå blok og fra landmændene. Deres lobbyorganisationer var stærkt utilfredse. De forstod ikke, at vi som en erklæret borgerlig avis kunne finde på at lave de her historier,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.
Aldrig oplevet så stort pres før
Lars Nørgaard Pedersen har arbejdet med undersøgende journalistik i en årrække og vandt en Cavling-pris på Jyllands-Posten i 2011. Men han har aldrig været udsat for et pres, der kan måle sig med Gyllegate.
»Der var dage i februar og marts sidste år, hvor jeg ikke havde lyst til at gå hen og hente kaffe på arbejde, for når jeg vendte tilbage, var min mailboks fyldt med henvendelser og trusler fra politikere, embedsmænd, landmænd og særligt landrugslobbyen, som ikke var glade for vores afdækning af sagen,« forklarede Lars Nørgaard Pedersen i sin takketale fredag.
Berlingske forsøgte at forklare modstanderne, at sagen handlede om magtforvaltning. Det var ikke en strid mellem landbrug og vandmiljø.
»Det handlede om, hvorvidt Folketinget havde fået retvisende oplysninger,« siger Lars Nørgaard Pedersen.
Det var med andre ord ikke en klapjagt på landbruget. Men lige lidt hjalp det.
»Jeg tror, landmændene har haft en opsparet frustration, fordi de i forvejen er hårdt presset økonomisk. De så Berlingske som røde miljøforkæmpere i København, og vi havde åbenbart et behov for at skade landbruget,« fortæller han.
En tidsmæssig udfordring
Den kommunikative udfordring var at forklare kritikerne Berlingskes egentlige ærinde.
Berlingske lavede for eksempel en række opklarende artikler med sagens vigtigste spørgsmål.
Holdet bag artiklerne satte sig også for at besvare alle henvendelser.
»Men det var en stor tidsmæssig udfordring, fordi vi også gerne ville være først med vores opfølgninger,« fortæller han.
Og det fik ikke kritikken til at forstumme.
»Selv efter at Eva Kjer Hansen gik af som minister, talte blå politikere om, at man godt kunne regne, som man havde gjort – og at kritikken bare var nogle bestemte professorers udlægning.«
Vendepunktet blev fremlæggelsen af regeringens såkaldte kvælstofcover, der viste, at regeringstoppen havde et mere indgående kendskab til mulige miljøproblemer med landbrugspakken, end regeringen havde oplyst til Folketinget.
»Det betød, at noget af trykket forsvandt. I hvert fald fra Christiansborg,« siger Lars Nørgaard Pedersen.
Her 11 måneder efter at de første artikler blev trykt, er der dog stadig landmænd, som ikke er glade for Berlingskes rolle i sagen.
For eksempel var der onsdag i sidste uge et læserarrangement i Pilestræde, hvor Berlingskes journalister fortalte om deres afsløringer. Til stede blandt publikum var også repræsentanter for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
»Og de var ikke glade,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.
Du kan læse Bæredygtigt Landbrugs udlægning af læserarrangementet her.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rettelse. Der står: "Det er et kæmpe problem, at det kræver økonomisk magt og uafhængighed at påpege og beskrive det faktum, at magt ikke er magt". Sidste sætning skulle have været: .., at magt ikke er ret!
Tak til Jan Hiller, for Linket.
Det er et glimrende arbejde, som fremlægges her, af en forsker, som faktisk vil sit oplysningsarbejde, og som tør gå imod magten.
Heine Andersen: "Fra april til december har miljøstyrelsen arbejdet med at revidere kontrakterne, så de blev i det mindste lovlige. At følge denne proces, fra første – helt uspiselige - udkast forelå, gennem flere høringsrunder, møder og revisioner, frem til et nogenlunde acceptabelt resultat, har været et interessant, men nedslående, studium i magtens logik."
De oprindelige kontrakter udgør substansen i det, som blev kaldt dobbelt mundkurv til forskerne. Ikke nok med, at forskerne fik forbudt at bruge det materiale, som de kom frem til i den proces, som opfyldelsen af kontrakterne fører med sig, men de måtte heller ikke indrømme offentligt, at de var under censur her.
Den modvilje, som Heine har mødt inden for de ledende kredse på universiteterne i sit arbejde med at afsløre kontraktindholdet og dets praktiske implementering, afslører desuden, hvor nidkjært de her kæmper for deres brød, økonomi, et hensyn som slet ikke lader sig forene med det for selve "forskingen som funktionssystem fundamentale funktion", dvs. grundessensen i selve systemets fundamentale eksistensbetingelse.
Man bider ikke i den hånd, som fodrer en, konstateres det lakonisk et sted i Heine Andersens artikel.
Vi lever i en tid, hvor anstændigheden i forhold til omgangen med fakta er dybt anløben. Det er ikke Trump og Brexit-adepterne, som har patent på det postfaktuelle, den postmoderne mangel på forpligtende metafortælling.
Problemet er, at det kun er de færreste inden for den italesættende elite, der har mandat og styrke, magt, til imod magtens logik.
Parradokset er kendt, ikke bare i teoretisk forstand. Jeg formulerede det på principielt plan i mit Cand. Phil. speciale fra 1990, der hedder "Magtens væsen". Det er en fænomenologisk/eksistentialistisk analyse af, hvordan det "reflekterede jég" viser sig i de sociale situationer, hvor magttænkningen, magtens logik og væsen sætter sig igennem, kognitivt, psykisk og socialt.
Det er et kæmpe problem, at det kræver økonomisk magt og uafhængighed at påpege og beskrive det faktum, at magt ikke er magt. Magten har i økonomisk og politisk forstand afsløret sig som den faktor, der sætter videnskabens funktionalitet ud af kraft, især i forhold til beskrivelsen af den mangfoldighed af områder, hvor økonomisk og politisk social succes slår igennem som undermineringen af livets naturlige forudsætninger.
For at vise, at magt ikke er ret, er et vist kvantum magt påkrævet.
Derfor er sandheden om den herskende orden gået under i den proces, som de sejrende kalder udvikling. Det handler om at være offer og bøddel i processen, noget som ikke lader sig indfange i en entydig kausal analyse af årsager og virkninger.
Læs dette - for det svimlende perspektivs skyld.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerier-har-i-aarevis-brugt-ulovlige-mundkurve-som-i-gyllegate?lrstc=1B3R8
Afsløringerne, som gav prisen, har værdi i sig selv.
Men det er faktisk forløbet og det pres, som vinderne blev udsat for, der kunne være af endnu større værdi.
Vi ville alle sammen stå stærkere og mere afklarede, hvis vi fik den præcise dokumentation for, hvem, hvordan og hvor meget!
Hvem gjorde hvad, hvordan gjorde de det og hvor meget!
Bæredygtigt landbrug er hæmningsløse, og det bør afsløres, beskrives, tematiseres.
Problemet er, at man fortsat har det som grundideologi, at særinteressernes kamp for sig og sit er garantien for udviklingen mod en verden, der er til almenhedens bedste.
Det er den store fortælling, som er truet pt. på en lang række konkrete områder.
Trump er beskrevet som en trussel mod hele den gældende verdensorden. Her kan man godt se, at hvad der er godt for ham, det er ikke nødvendigvis bedst for hverken USA (med sine sølle 4,4 % af verdensbefolkningen) eller resten af verden.
Hvad der er godt for Putin, det er slet ikke godt for os andre. Det er en relativt ny erkendelse. Ind til for ca. 3 år siden havde man svært ved at se, at hans manglende respekt for almindelige demokratiske spilleregler som et problem. Hans opportunisme var blot en blandt mange, og ikke anderledes end så meget andet. Så kom Krim og krigen i Ukraine. Snowdens afsløringer, og Ruslands amnesti til ham.
Den store fortælling halter, markedet blev sat ud af kraft med alverdens hjælpepakker til den finansielle sektor fra og med 2008.
Fortællingen om, at den sidst tjente dollar hos en af de nu 62 individer - der til sammen har, hvad den fattigste halvdel af jordens 7,5 milliard jordboere ejer - er af lige så stor "værdi", som den tredje dollar ville have været hos halvdelen (der netop kun har et par stykker om dagen), den fortælling er stå stinkende ....agtig, at de medier, på offentlig overførsel, der lever af at bringe den videre til sine brugere, skulle skamme sig.
Vi lever i en tid, hvor den store ramme for kvalificeringen af fakta er ramlet.
Særinteressernes mangel på legitim adfærd er værd at fokusere på.
Har i råd til det venner, eller er det mod markedsprincipperne?