De to tidligere Cavling-vindere Erik Valeur og Lars Rugaard blander sig nu i den aktuelle sag om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, de unge statsløse og offentlighedsloven. I et indlæg taler de om "livsfarlig" mangel på åbenhed og kræver lettere adgang til interne dokumenter.
De har gang på gang tordnet mod regeringens forslag til en ny offentlighedslov.
I interview efter interview og i mails til hele journaliststanden har journalisterne Erik Valeur og Lars Rugaard forsøgt at skære det ud i pap: "Danmark bliver et mindre demokratisk sted, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt."
Og nu blander de sig så i Integrationsministeriets aktuelle sag om den såkaldte "glemte" konvention om den ulovlige begrænsning af statsborgerskab til unge statsløse født i Danmark, som de mener er "et skoleeksempel" på, hvad der sker, hvis man følger regeringens forslag til den ny offentlighedslov.
"Hvis denne hemmeligholdelse af sagsakter udvides til også at omfatte et ministeriums underordnede myndigheder og andre ministerier med deres underordnede myndigheder – som det er hensigten i forslaget til en ny offentlighedslov – så udvides området, hvor der kan udvises manglende omhu, manglende dygtighed, manglende hukommelse og manglende lovlydighed betydeligt," lyder det advarende fra Lars Rugaard og Erik Valeur i et debatindlæg, som blandt andet offentliggøres i Jyllands-Posten i dag.
De to Cavling-vinderes klare advarsel kommer, samtidig med at flere embedsmænd nu bryder tavsheden om Rønn og de statsløse. Det var således ministeren, der gav besked på at fortsætte konventionsstridig praksis, selv om hendes embedsmænd havde indstillet til, at Danmark skulle følge konventionerne. Det fortæller to anonyme kilder ansat i Integrationsministeriet til dagbladet Information.
Og netop det forhold, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i årevis har vidst, at konventionen eksisterede, og at hun har været vidende om, hvordan den skal forstås, mener Erik Valeur og Lars Rugaard er med til at understrege behovet for, at den danske presse får bedre adgang til interne dokumenter af hensyn til åbenheden – og altså ikke ringere, som forslaget til den ny offentlighedslov lægger op til.
"Hele forløbet i ministeriet viser nemlig, at Danmark lider af en livsfarlig mangel på åbenhed, og at det bliver meget værre, hvis vi ikke skifter kurs," noterer de to journalister, der mener, Birthe Rønn-sagen burde give anledning til, at Folketinget og vælgerne for alvor begyndte at overveje, om tiden ikke er inde til at begrænse den hemmelighedsfuldhed, der allerede omgiver ministres brug og misbrug af deres embedsmænd.
Erik Valeur og Lars Rugaard påpeger videre, at kun ved hjælp af den svenske offentlighedslovgivning er det blevet klart, at ministeriet i mindst et år har været vidende om, at der foregik en lovstridig administration af konventionen, som Danmark ratificerede i 1977.
"Hvad enten den ulovlige administration skyldes manglende omhu, manglende dygtighed, manglende hukommelse eller manglende lovlydighed, er det en kendsgerning, at den relevante mangelfuldhed har kunnet virke i årevis, fordi en myndigheds interne sagsakter ikke er undergivet offentlighed i forvaltningen," påpeger Cavling-vinderne i dagens debatindlæg.
De to er udmærket klar over, at lovforslaget til den ny offentlighedslov klart tilkendegiver, at der skal være tale om såkaldt "ministerbetjening", for at diverse papirer kan tilbageholdes.
"…, men formuleringerne er så elastiske, at kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan og vil blive betragtet som ministerbetjening," bemærker de.
Med andre ord, så viser den aktuelle sag om de statsløse unge, at systemet ikke viger tilbage for at forhindre offentligheden i at få den indsigt i sagen, som offentligheden har ret til.
Erik Valeur og Lars Rugaard peger i den forbindelse på, at da Integrationsministeriet i 2008 spørger bl.a. Norge og Sverige, hvordan man der fortolker konventionen, indledes en brevveksling, som er omfattet af den gældende offentlighedslov – der er nemlig ikke længere tale om interne dokumenter.
"Men da dagbladet Information som led i aktindsigt udbeder sig dokumenter i sagen, udleveres brevene til og fra Norden ikke, og deres eksistens fremgår heller ikke af de udleverede journaloversigter," påpeger de.
Og derfor er der ifølge Erik Valeur og Lars Rugaard al mulig grund til at standse planerne i den ny offentlighedslov om at udvide ministerbetjeningen til at omfatte yderligere underliggende myndigheder og andre ministerier samt kontakten til folketingspolitikere.
"Men der er også grund til at overveje, om tiden ikke er inde til at se nærmere på det allerede eksisterende frirum og dermed tage et væsentligt skridt mod et mere åbent og gennemsigtigt offentligt forvaltningssystem," skriver de.
Altså med andre ord, at bevæge sig i den modsatte retning af regeringens lovforslag, for dermed at sikre en åbenhed, som kendes andre steder.
"Folketinget bør spørge sig selv: Kan tilrettelæggelse af politiske beslutninger kun ske i dybeste hemmelighedsfuldhed, eller kræver systemets troværdighed ikke snarere, at langt mere er gennemskueligt?," lyder det fra Erik Valeur og Lars Rugaard, der kommer med følgende forslag:
- Gennemfør de relativt få udvidelser af åbenheden, der findes i regeringens lovforslag.
- Skriv eksisterende retspraksis ind i loven, og smid så begrænsningerne ud.
- Bestil samtidig en uvildig udredning af, hvordan beslutningerne kan åbnes, så det offentlige systems troværdighed og legalitet kan genoprettes.
Vil du læse mere, så se Journalisten.dk's øvrige artikler samlet i temaet om forslaget til den ny offentlighedslov.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Birthe Rønn-sagen viser især problemerne med den eksisterende offentlighedslov og især at praksis ikke følger regler og intentioner. En syg kultur af lukkethed breder sig, og den udnytter alle muligheder for at skjule oplysninger, som er upassende for en minister.
Oluf Jørgensen og Åbenhedstinget er helt på linje med Erik Valeur og Lars Rugaard i vurderingen af, at det vil blive endnu værre med en ny offentlighedslov.
Oluf Jørgensen har tidligere støttet indførelsen af ministerbetjening, men efter Justitsministeriets konkrete beskrivelse af deres tolkninger i et svar til Folketingets Retsudvalg har han ændret holdning. Der er for mange muligheder for tolkninger og problemer i det begreb.
Se dette indlæg på Åbenhedstingets hjemmeside og Olufs og mit notat til Retsudvalget, som der er link til fra indlægget.
Mon ikke hun bliver tvunget til at gå af efter dagens artikel i Information?