Tre journalister kommer med nyt udspil til en offentlighedslov. Embedsmændenes fortolkningsmuligheder skal begrænses, og myndigheder skal kunne idømmes dagbøder for nøl med aktindsigt.
Der har været våbenhvile i slaget om offentlighedsloven, siden det før sommerferien ikke lykkedes for justitsminister Lars Barfoed at samle et flertal bag sit forslag. Men nu kommer tre Cavling-vindende journalister på banen med deres eget forslag til, hvilke af statens dokumenter de danske borgere skal have ret til at få indsigt i.
»Lovteksten er vort bud på, hvad der efter erfarne pressefolks opfattelse skal til, hvis fornyelsen af offentlighedsloven skal ende med realistiske forbedringer og ikke med alvorlige indskrænkninger af åbenheden,« skriver de tre journalister i en pressemeddelelse.
Journalisterne Jesper Tynell, Erik Valeur og Lars Rugaard har brugt det meste af deres sommerferie på at stykke lovforslaget sammen. De var sammen med mange andre Cavling-vindere nogle af de argeste kritikere af regeringens forslag og satte trumf på debatten med bogen "Ministerbetjening – en journalistisk hvidbog", der blev udgivet i oktober sidste år. Blandt andet mente de, at eksempelvis Jesper Tynells Cavling-vindende historier om, at Claus Hjort Frederiksen bestilte misvisende rapporter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, simpelthen ikke ville kunne laves, hvis adgangen til offentlige dokumenter blev indskrænket, som regeringen foreslog.
»Vort forslag er først og fremmest et forsøg på at sætte en stopper for, at ministre og embedsmænd, uden at det får konsekvenser, kan se stort på de gældende lovkrav. Vi fjerner fortolkningsmuligheder ved at skrive grænserne for aktindsigten ind i selve lovteksten. Og så indfører vi en mulighed for sanktioner over for myndigheder og i særlige tilfælde ansatte, hvis de ulovligt søger at hindre borgerne i at få aktindsigt,« skriver journalisterne i pressemeddelelsen.
Debatten om offentlighedsloven handlede i høj grad om paragraf 24, paragraffen om ministerbetjening. Mens den gældende offentlighedslov giver ret til at se alle dokumenter, der bliver udvekslet mellem forvaltninger, ministerier og folketingspolitikere, ville det nye forslag give embedsmændene mulighed for at nægte at give aktindsigt, hvis de vurderede, at dokumenter eller oplysninger på et tidspunkt skulle bruges af en minister. Justitsminister Lars Barfoed mente, at det var nødvendigt for at muliggøre mere kreativitet i lovgivningsarbejdet, mens blandt andet oppositionen kritiserede paragraf 24 for at være alt for uklar.
Paragraf 24 er helt fjernet i lovforslaget fra Rugaard, Valeur og Tynell. Afsenderne håber på, at Folketinget vil finde inspiration i deres forslag, når de engang efter valget igen skal begynde forhandlingerne om en ny offentlighedslov.
"Det er ikke vores absolutte drømmetekst til en ny lov," skriver afsenderne i pressemeddelelsen.
"De senere års sager omkring slettede e-mails, hemmeligholdte rapporter om sygehustakster, overtrædelse af internationale konventioner og vildledende aktiveringsnotater viser, at der selv med gennemførelse af vore forslag er langt igen til virkelig åbenhed. Men i betragtning af den indsats, der er gjort for at indskrænke åbenheden, har vi valgt at præsentere et forslag om en realistisk forbedring og et stop for alvorlige indskrænkninger af åbenheden."
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Glemte at kommentere trojkaens forslag.
Bravo!
"Personligt mener jeg at det vigtigste er at de får konsekvenser hvis embedsmænd ikke overholder reglerne og at det får konsekvenser hvis de lyver og manipulere ."
Embedsmandskulturen er stadig forankret i enevældens forvaltningskultur. Embedsmændene mener stadig, at de loyalt skal udføre deres herres vilje, loyalt og uden at sladre. Af samme grund er embedsmænd i praksis så godt som fredhellige.
Forvaltningskulturen skal over i folkestyrets tidsalder. Offentlighed skal ind, og det etiske og personlig ansvar ligeså.
Dog er det vanskeligt at forvente sådanne forandringer, når den politiske kultur på parnasset er faldet tilbage til noget nær enevældens arrogance, egenrådighed og magtfuldkommenhed.
Kære Christian
Det er to meget relevante spørgsmål du stiller, læs og døm selv:
"Hvis XXXXXXXX Kommune får oplyst formålet med (mer)aktindsigtsanmodningen, vil min kollega som nævnt overveje om..."
Og så er der denne :
"Du skriver i din mail at du har erfaret at XXXXX Kommune har udsendt et brev/mail til en række kommuner. Vi beklager, men vi har umiddelbart ikke kendskab til at der er udsendt et sådant brev/mail."Jeg skriver ikke som jeg gør med mindre jeg kan dokumentere det jeg siger og skriver. I relation til den sdste sag så er det embedsmanden selv der har sendt de breve / mails som han siger ikke er sendt.
Håber at det var svar på dine spørgsmål
Hilsen
John Strand
John Strand
1. Kan du dokumentere at en kommune har skrevet "...de måske vil give mig aktindsigt hvis jeg forklare hvor jeg har anmodet om aktindsigt i en bestemt sag - i sådan en sag så er det mit motiv der afgør om jeg får indsigt eller ej...."
2. Hvis en embedsmand lyver så er spændet mandatsvig - bedrageri. Men du skal jo kunne bevise sådan en påstand.
Dine påstande lugter lige lovlig meget af at være, om ikke opdigtede, så i hvert fald heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Jeg har mange erfaringer med aktindsigt og listen over krumspring embedsmænd bruger for at sikre sig at man ikke får adgang til information er meget lang.
Lige nu har jeg en embedsmand der påstår at han ikke har kendskab til en lang række dokumenter som han rent faktisk selv har sendt til 12 kommuner - hvad er konsekvenserne for sådan en mand når man tager ham i en løgn.
Jeg har en kommune der skriver at de måske vil give mig aktindsigt hvis jeg forklare hvor jeg har anmodet om aktindsigt i en bestemt sag - i sådan en sag så er det mit motiv der afgør om jeg får indsigt eller ej.
Og så er der gummiparagraffen 4.3 som de gerne hiver frem når de mener at man ikke er præcis nok i sin anmodning. Lige nu har jeg flere sager liggende hos Statsforvaltningen hvor de ser på hvordan en række kommuner har bugt det argument for at nægte mig indsigt i en række sager.
Personligt mener jeg at det vigtigste er at de får konsekvenser hvis embedsmænd ikke overholder reglerne og at det får konsekvenser hvis de lyver og manipulere .
Flere