Det var en rørt Puk Damsgård, der fredag eftermiddag modtog dansk journalistiks fornemste hæder, Cavling-prisen.
»Jeg er meget glad for og stolt af prisen. Men jeg er også ret overrasket. Det føles uvirkeligt for mig. Jeg har jo ikke søgt aktindsigt nogen steder. Det kan man slet ikke i de lande, jeg arbejder i. Mange af de fremragende projekter, vi har set i årenes løb, er mere indlandsbaserede graverprojekter,« siger Puk Damsgård til Journalisten.
Hun laver netop ikke den klassiske graverjournalistik, der som oftest løber med prisen. Puk Damsgård har i stedet fået Cavling-prisen for sin dækning af Mellemøsten som DR's korrespondent, og for sin medrivende dokumentariske bog 'Ser du månen, Daniel?' om en dansk fotograf, der ender som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien.
Cavling-komitéen lagde vægt på hendes evne til at fortolke og analysere konflikterne og den politiske udvikling i Mellemøsten for sine seere og læsere gennem mødet med almindelige mennesker i regionen.
En pris til udenrigsjournalistikken
I sin takketale betonede Puk Damsgård, at prisen også er en pris til udenrigsjournalistikken generelt. En pointe, hun også fremhæver og med stor ivrighed sætter ord på under interviewet med Journalisten, lige efter at hun har modtaget prisen.
»Det, der betyder mest for mig, er, at man i dag hædrer noget udenrigsjournalistik. Og tilmed noget udenrigsjournalistik fra en region, jeg elsker at opholde mig i og arbejde i. Udenrigsjournalistikken er noget af det vigtigste at beskæftige sig med, for at få oversat, fortolket og analyseret, hvad det er for en verden, vi lever i. For at gøre det er vi nødt til at være derude og være danskernes øjne og ører,« siger Puk Damsgård.
Hvordan kan andre journalister og medier drage inspiration fra dit arbejde?
»Nu er jeg en del af Danmarks største udlandsredaktion, hvilket jeg er meget glad for. Vi ser, at der bliver færre og færre udlandskorrespondenter på de etablerede medier. Det er et problem. Der er mere end nogensinde brug for, at vi rejser ud og fortolker verden. Der er en tendens til, at man siger, det kan vi google os frem til. Det er en kæmpe fejl,« siger Puk Damsgård.
Pointen om, at udenrigsjournalistikken er vigtigere end nogensinde, forklarede hun således i sin takketale:
»Jeg tror, de fleste danskere fik lidt af et chok, da syrere pludselig væltede op ad motorvejene i Danmark. Pludselig var Mellemøsten ikke så langt væk.«
Identifikation er afgørende
Hvilke erfaringer har det givet dig at være korrespondent i Mellemøsten?
»Jeg har i al fald fundet ud af, at Mellemøsten for mange danskere er meget langt væk. Og det forstår jeg godt, fordi det kulturelt og værdimæssigt er så anderledes. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan jeg bedst bringer Mellemøsten hjem til danskerne, så de rent faktisk gider at forholde sig til regionen og tage stilling til den,« siger hun og uddyber:
»Jeg arbejder meget med identifikation. De fleste kan relatere til en 16-årig teenager. Jeg fik en mail fra en seer, som skrev, at jeg så indslaget med min egen teenager, og pludselig kunne jeg forstå meget bedre, hvad det der Gaza handler om. Vi skal ikke fortabe os i politiske strømninger og indviklet politik fra Mellemøsten uden at sætte et menneskeligt ansigt på, for så gider folk rent faktisk godt at høre om det,« siger Puk Damsgård.
»Hvis man skal gide at sætte sig ind i libanesisk politik, så skal man som minimum have en forståelse af, hvad det vil sige at bo i Libanon og føle, at man kender nogle mennesker der. Og det kan man gøre via de reportager, vi laver,« siger Puk Damsgård.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
stort tillykke til puk!
og enig i, at dansk presse er for tyndt besat med udlandskorrespondenter. det er pinligt at se medier hente kommentarer fra andre mediers korrespondenter, fordi de selv har sparet på den nødvendige ekspertise.