Cavling til Westergaard og Rose, tak

YTRINGSFRIHED. Med beskrivelsen "opblæst europæisk grandiositet" overfusede Mads Kastrup for nylig sin Berlingske-kollega Claus Kragh, der fra en "øreklapstol" i Bruxelles havde tilladt sig at konstatere, at dele af den danske journaliststand har et foruroligende forhold til ytringsfriheden.

YTRINGSFRIHED. Med beskrivelsen "opblæst europæisk grandiositet" overfusede Mads Kastrup for nylig sin Berlingske-kollega Claus Kragh, der fra en "øreklapstol" i Bruxelles havde tilladt sig at konstatere, at dele af den danske journaliststand har et foruroligende forhold til ytringsfriheden. Min klapstol står også i Bruxelles, og jeg har siden den første Muhammed-krise haft samme holdning som Kragh.

Baggrunden for Kraghs kommentar var, at Kastrup i Berlingske 17. februar funderede over, hvordan mordet på én mand, Kurt Westergaard, kunne betegnes som en trussel mod hele samfundet.

Med sin vrede reaktion og manglende eftertænksomhed gør Kastrup sig til et skoleeksempel på, hvad der er galt. Hvad enten man kan lide det eller ej, er Westergaard i dag symbol på dansk ytringsfrihed, og derfor er hans skæbne et samfundsanliggende. Den næste Cavling burde gå til ham og Flemming Rose. Så vil hele den danske journaliststand have bidraget lidt til at værne om ytringsfriheden. /

Erik Høgh-Sørensen, Ritzaus korrespondent, Bruxelles

 

 

 

Hjælp til Høgh-Sørensen og Kragh, tak

SVAR.
En øreklapstolskonference for Bruxelles-korrespondenter er nået frem til følgende: Danske journalister i almindelighed og overtegnede i særdeleshed forstår ikke, at ytringsfriheden er i fare, når Kurt Westergaard trues for at bruge den.

Jeg har allerede forsøgt at forklare én af klapstols-konference-deltagerne, Claus Kragh, at dette ikke blot er løgn, men også arrogant. Jeg antog, at indbildningen var sket som en soloulykke. Men man har åbenbart afholdt specialkonference herom med én af mine artikler som udgangspunkt. Artiklen handlede imidlertid ikke om, "hvordan mordet på én mand, Kurt Westergaard, kunne betegnes som en trussel mod hele samfundet", som konferencedeltager Høgh-Sørensen hævder. Den handlede om retssikkerhed. Et sted over de fire broadsheet-sider hedder det: "Hvornår er staten usikker? Hvad er "en fare for statens sikkerhed"? Hvordan bliver mistanken om planlægningen af drabet på én mand til en sag om rigets ve og vel? Og hvorfor blev den danske statsborger med marokkansk baggrund løsladt, hvis der var tilstrækkeligt grundlag til at godtgøre, at han planlagde et mord? PET har mørklagt alt."

Jeg kan forstå, at disse spørgsmål leder til noget helt andet i Bruxelles end herhjemme: Nemlig en mangel på forstand med hensyn til at fatte, at ytringsfriheden er truet. Jeg skal ikke endnu en gang gå ind i, hvor manglen på fatteevne findes. Min vrede er blevet til træthed. /

Mads Kastrup, Berlingske Tidende, København

1 Kommentar