Cavling-prisvinderne Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen er blevet uvenner. Makkerskabet holdt ikke til en historie, der måtte berigtiges. De to beskylder nu hinanden for at være årsag til tab af troværdighed.

Det startede med et brag, og det sluttede med et brag.

De to Cavling-prisvindere, der sammen nedlagde Fort Farum, er nu gået i kødet på hinanden.

»Dette er ret usædvanligt, og jeg bryder mig ikke om det. Men jeg er af den opfattelse, at I alle bør vide det, da rygterne vil gå, og sandheden alligevel altid kommer for en dag. Jakobs og mit til tider velfungerende samarbejde er desværre endt i uvenskab.«

Sådan skriver Cavling-prisvinderen Morten Pihl i en mail til sine kolleger i B.T.-huset.

Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen blev uvenner, efter at Jakob Priess-Sørensen i midten af juli skrev en Farum-artikel, B.T. senere måtte beklage.

Morten Pihl står også på artiklens byline. Men han var på ferie, da Jakob Priess-Sørensen skrev historien, hvor han sammenligner et tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem i Farum Hans Carl Nielsen med en flygtende rotte og en grådig gnaver.

Et par dage senere beklager B.T. det ærekrænkende sprog, ligesom B.T. fortæller, at Hans Carl Nielsen, der har sat sit hus til salg, ikke har tænkt sig at flytte ud af Farum, og at han ikke har sat huset til salg under ejendomsvurderingen – det står også i artiklen.

I sin mail til kollegerne konkluderer Morten Pihl, at Jakob Priess-Sørensens dømmekraft svigtede svært:

»Tilbage fra ferie, med adgang til en computer, skrev jeg en mail til Jakob om, at en sådan historie dumper man på på Journalisthøjskolen, og at hans dømmekraft havde svigtet svært, når han sammenlignede Hans Carl Nielsen med flygtende rotter.«

Jakob Priess-Sørensen indrømmer, at artiklen var en brøler.

»For fanden, selvfølgelig har min dømmekraft svigtet. Det har jeg også sagt til Morten. Alle og enhver, der har en journalistisk baggrund, ved da godt, at den her artikel var ude i hampen,« siger Jakob Priess-Sørensen til Journalisten.
Inden Morten Pihl sender sin mail til kollegerne, har han bedt Jakob Priess-Sørensen om en undskyld-ning. Det giver Jakob Priess-Sørensen ham ikke.

»Morten var ude efter en symbolsk gestus, hvor jeg angrede. Hvis jeg var den store diplomat, så havde jeg sagt: »Ja, her er den så – undskyldningen – og fis så af«,« siger han.

Jakob Priess-Sørensen var ikke den store diplomat. Men han synes heller ikke, at Morten Pihl udførte diplomatisk, kollegial konfliktløsning, da han sendte mailen til kollegerne.

»Hvis han vil pisse på mig, så er han i sin gode ret til at gøre det – over for mig. Jeg kan ikke se, at det rager mine kolleger, at han er skidesur på mig,« siger Jakob Priess-Sørensen.

Han kalder det for et »billigt trick at affyre sådan en og så løbe sin vej«. Morten Pihl sendte mailen på sin sidste arbejdsdag på B.T. Han har fået nyt job på Jyllands-Posten.

»Det var en kedelig måde at skulle slutte på B.T., men når jeg var væk, havde jeg ingen chancer for at give min version af sagen,« siger Morten Pihl.

Han understreger, at jobskiftet intet har at gøre med den aktuelle konflikt eller samarbejdet med Jakob Priess-Sørensen.

 

De to Cavling-vindere blev sat sammen i sin tid. De kendte ikke hinanden, inden de gik i gang med Farum-skandalen.

Men for B.T.s ledelse var matchet naturligt, for Morten Pihl var journalisten med kendskab til Farum Kommune, mens Jakob Priess-Sørensen havde hovedkildens tillid.

Den dag, hvor Pihl og Priess modtog Cavling-prisen, sagde B.T.s daværende chefredaktør, Kristian Lund, i sin tale, at det var med hjertet oppe i halsen, at de to blev bragt sammen:

»Her blev vanvid parret med en ellers kedelig eftertænksomhed – her skulle et ungdommeligt drive fungere sammen med et rutineret overblik – her skulle rapkæftet streetwisehed tvangsindlægges med en bornholmer.«
Nu kan Pihl og Priess blive enige om, at de forskelle, der var en styrke, endte med at blive en svaghed.

Derfor gik Jakob Priess-Sørensen og ventede på et muligt »personligt opgør, hvor vi ville skændes så det føg«, og Morten Pihl fortæller, at irritationer havde hobet sig op. Han understreger dog, at det ikke var opsparet irritation, der fik ham til at sende mailen.

»Det lange samarbejde er belastende på den måde, at vi kom til at leve som i et ægteskab, hvor forskelligheder kan irritere den anden,« siger Morten Pihl.

I dag brokker Jakob Priess-Sørensen sig for eksempel over, »at Morten er arrogant og taler ned til sine medmennesker, især yngre mennesker«, mens Morten Pihl blandt andet tirres af Jakob Priess-Sørensens arbejdsdisciplin – for eksempel, at han spiller på sin computer i arbejdstiden.

Bruddet mellem de to kommer ikke bag på Kri-stian Lund. Han mener, at de to har manet hinanden op i nogle kroge, de ikke kan komme ud fra:

»I et makkerskab skal journalister kunne finde hinandens rolle – og det var det, jeg med Morten og Jakob måske nok kunne se ville blive et problem med tiden. Det er klart, at når den meget unge og den meget erfarne arbejder sammen, så er der et hierarki. Hvis den unge så ikke er meget for at ind-passe sig i hierarkier, så har du et problem,« siger Kristian Lund.

Morten Pihl er 42 år og har været uddannet i 17 år, mens Jakob Priess-Sørensen er 30 år og har været uddannet i to år.

Tab af troværdighed er en konsekvens af Jakob Priess-Sørensens artikel, mener Morten Pihl. I mailen til kollegerne på B.T. skriver han:

»Selv om artiklen ikke rokker ved det, vi har lavet tidligere, så kan den ikke undgå at have skudt noget af den troværdighed, vi møjsommeligt har bygget op, i sænk.«

Jakob Priess-Sørensen tror ikke, artiklen medfører »det store tab af troværdighed«. Derimod mener han, at Morten Pihls mail, der slipper ud, og det efterfølgende offentlige opgør mellem de to kan være skadeligt for troværdigheden.
»Hvis B.T.s journalister skal anses for små, fornærmede skoledrenge, der sidder i sandkassen og kaster med legetøj, mens de surmuler, så kan det blive svært for os at agere journalister i fremtiden. Det kan blive efterdønningerne af det her,« siger Jakob Priess-Sørensen.

Frederiksborg Amts Avis og Information har allerede beskæftiget sig med tilliden til B.T.s Farum-dækning efter Priess' artikel.

Til Frederiksborg Amts Avis siger Hans Carl Nielsen – oven på artiklen om hans hussalg – at B.T.s journalistik er løbet af sporet:

»Sammenligningen med rotter er helt util-stedelig. Hitler sammenlignede jøderne med rotter, og Mogens Glistrup gjorde det samme med muslimerne. Jeg synes, en mere passende sammenlig-ning ville være at sammenligne B.T.s journalister med Peter Brixtofte. Her er tale om storhedsvanvid, og jeg ville være flov, hvis jeg havde været med til at tildele disse journalister Cavling-prisen,« siger Hans Carl Nielsen til Frederiksborg Amts Avis.

Anna Vinding, der som formand for Cavling-komiteen udtaler sig på hele komiteens vegne, siger:

»Vi har ingen kommentarer til den aktuelle debat. Vi har givet Cavling-prisen for en række artikler, der blev bragt i B.T. i år 2002. Og det står vi fuldstændigt ved.«

Læs også: Respekt!

Hele Morten Pihls mail kan læses her:

"Dette er ret usædvanligt, og jeg bryder mig ikke om det. Men jeg er af den opfattelse, at I alle bør vide det, da rygterne vil gå, og sandheden alligevel altid kommer for en dag.

Jakobs og mit til tider velfungerende samarbejde er desværre endt i uvenskab.

Baggrunden er, at jeg – hjemvendt fra ferie – i går onsdag ikke kunne vriste så meget som en undskyldning eller beklagelse ud af Jakob i forbindelse med, at han, mens jeg var på ferie, havde skrevet en stærkt ærekrænkende og lodret usand historie om Hans Carl Nielsen.

En historie, som vi naturligvis måtte beklage stærkt dagen efter for at undgå at blive dømt med piber og trommer i Pressenævnet samt betale en klækkelig erstatning.

Jeg håber, artiklen har givet anledning til selvransagelse forskellige steder på avisen, og jeg havde egentlig, gammeldags og ærekær, som jeg er, forventet at få en undskyldning fra min makker gennem så lang tid. Det synes jeg havde været ganske naturligt. Men det var altså umuligt.

Efter artiklen og beklagelsen ringede jeg fra mit feriested på Bornholm og meddelte via receptionen, at jeg ikke ønskede, at Jakob skrev mit navn på kommende Farum-artikler.

Selv om artiklen ikke rokker ved det, vi har lavet tidligere, så kan den ikke undgå at have skudt noget af den troværdighed, vi møjsommeligt har bygget op, i sænk.

Tilbage fra ferie, med adgang til en computer, skrev jeg en mail til Jakob om, at en sådan historie dumper man på på Journalisthøjskolen, og at hans dømmekraft havde svigtet svært, når han sammenlignede Hans Carl Nielsen med flygtende rotter. Vedlagt sendte jeg en artikel fra Frederiksborg Amts Avis, hvor vi begge blev hængt ud af Hans Carl Nielsen for at have
storhedsvanvid og ikke var værdige til Cavling-prisen.

Den mail var Jakob sur over. Beskeden i går var, at jeg havde sagt, hvad jeg mente om den sag, og han fandt ikke anledning til at undskylde eller beklage noget som helst.

Som sagt: Jeg er utrolig ked af, at det skulle ende på denne måde, men jeg synes, I skal kende baggrunden – selv om denne sag intet har at gøre med mit skift til JP.

Ha' det godt alle sammen, og held og lykke med projektet."