Cavling-pris til forfattere har sat fut i bogsalget

Boghandlere melder om markant øget salg af bogen ’Bullshit’ efter fredagens Cavling-pris til forfatterne. ”Vi solgte 10 gange så mange bøger dagen efter prisen,” fortæller direktør for bogkæden Arnold Busck. Forlaget og flere boghandlere har udsolgt og må nu vente på nyt oplag (Opdateret med svar fra forlaget)
  • Niels Meilvang
    Det kan være godt for økonomien at vinde en Cavling-pris. Bogen 'Bullshit', der vandt prisen i fredags, er gået som varmt brød hen over weekenden, fortæller landets boghandlere.
09.01.2018 · 11:23

Cavling-prisen er ikke alene journalistikkens fornemste hædersbevisning. Prisen giver også værdi til dette års vindere i form af klingende mønt.

Efter fredagens Cavling til journalisterne Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen for deres dokumentariske bog ’Bullshit’ om Danmarks første rockerkrig for næsten 40 år siden, så melder boghandlerne om et markant øget salg af bogen, der nu er udsolgt mange steder.

”Vi solgte 10 gange så mange bøger dagen efter prisen som dagen før. Vores salg er dog meget hæmmet af, at den pågældende bog var udsolgt fra forlaget, så mon ikke den kommer til at sælge godt, når den kommer igen og er tilgængelig i alle vores butikker,” fortæller Helle Busck Fensvig, direktør i bogkæden Arnold Busck, der har over 30 butikker i hele landet, i en mail til Journalisten.

Bog & Idé: Fantastisk efterspørgsel med sådan en pris

Arnold Busck ønsker ikke at oplyse de konkrete salgstal, hvilket også gælder for landets største boghandlerkæde Bog & Idé, som dog også har mærket et markant øget salg af bogen siden fredag.

Hen over weekenden har Bog & Idé solgt lige så mange eksemplarer af ’Bullshit”, som på de foregående to en halv måned, siden bogen udkom den 25. oktober.

”Langt de fleste af vores butikker har udsolgt nu, og vi kunne have solgt mange flere, hvis der ikke var udsolgt hos forlaget. Det giver en fantastisk efterspørgsel med sådan en pris, så vil folk have bogen her og nu. Hvis Gyldendal havde vidst, at bogen ville vinde Cavling-prisen, så havde de sikkert trykt et langt større oplag,” siger Marianne Lyngby Pedersen, administrerende direktør i Bog & Idé.

Gyldendal: Nyt oplag i butikkerne i næste uge

Hos Gyldendal oplyser man, at der er et nyt og tredje oplag af bogen på vej i næste uge.

”Det er fantastisk positivt, at der er sådan rift om bogen, og de to første oplag er revet væk. Allerede inden Cavling-prisen bestilte vi et nyt oplag, som lander i butikkerne midt i næste uge. Det havde været dejligt at kunne levere bogen allerede i morgen, men det har ikke været muligt at producere hurtigere,” skriver Thomas Takla Helsted, redaktør i Gyldendal Forlag / NonFiktion til Journalisten i en mail.

Samme toner fra Saxo.com

Landets største digitale boghandler, Saxo.com, vil gerne oplyse om salgstal.

I alt har Saxo.com solgt cirka 500 eksemplarer af ’Bullshit’, siden bogen udkom den 25. oktober. Heraf er over 100 blevet solgt i løbet af denne weekend, efter at bogen blev hædret med Cavling-prisen i fredags.  

”Der har været et væsentligt forøget salg af bogen hen over weekenden. På en normal weekend ville vi måske have solgt fem, men vi har solgt over 100 denne weekend,” siger Jørgen Balle Olesen, stifter og ejer af Saxo.com.

I alt fordeler den digitale boghandlers salg af ’Bullshit’ sig på cirka 360 fysiske eksemplarer af bogen, lidt over 100 e-bøger og cirka 30 lydbøger. Og efter Cavling-prisen vil Saxo.com forsøge at booste salget. 

”Salget af bogen er ved et nå et almindeligt leje igen efter et mærkbart øget salg i weekenden. Men vi har hidtil heller ikke gjort noget for det. Vi vil forsøge at booste salget af den ved at reklamere lidt for den på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev, nu hvor den har vundet Cavlingprisen,” siger Jørgen Balle Olesen.

Hos den uafhængige boghandler Kristian F. Møller på Store Torv i Aarhus havde man på forhånd kun bestilt 13 eksemplarer af ’Bullshit’, da bogen udkom i oktober, og nu har man udsolgt.

”Vi solgte den sidste lørdag formiddag, og den kunde nævnte også noget om, at den havde vundet Cavling-prisen. Men der er udsolgt hos forlaget, så vi kan ikke få flere lige nu,” fortæller en studentermedhjælper fra Kristian F. Møllers boghandel i Aarhus, der ikke ønsker at oplyse sit navn. 

Opdateret onsdag kl. 9:08 med svar fra Gyldendal

Kommentar

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02