Cavling-kritiker var lønnet af Bech-Bruun

Fremtrædende kommunikationsrådgiver kritiserede DR's skattely-serie for tunnelsyn. Jesper Højberg Christensen glemte dog at fortælle, at han selv er part i sagen. »Jeg gør det som samfundsborger,« siger han. DR kritiserer ham for manglende research

”Sådan gør du indtryk på Cavlingkomitéen” lyder et indlæg på hjemmesiden Kommunikationsforum, hvor Jesper Højberg Christensen, stifter og bestyrelsesformand for Advive A/S og Kommunikationsforum, i går kritiserede DR's Cavling-vindende serie om skatterådgivning.

I indlægget skriver han, at udsendelserne er baseret på en skabelon, hvor rollerne som helte og skurke er fordelt på forhånd, og at serien dermed er udtryk for den manglende fornyelse i undersøgende journalistik.

I 10 trin viser han, hvor nemt man vinder en Cavlingpris.

Hvad der i første omgang ikke fremgik af indlægget var, at Jesper Højberg Christensen selv har betydelige interesser i sagen.

For eksempel er en af de kritiserede parter, Bech-Bruun, på hans kundeliste. Han ”arbejder meget” for revisorernes brancheforening FSR og har tætte relationer til Ernst & Young. Han har også siddet i bestyrelse med Michael Gaarmann, partner i Rønne & Lundgreen.
Han var også til stede ved bordet hos Bech-Bruun, da DR præsenterede sine optagelser for firmaets ledelse.

Skriver som samfundsborger

Sammenfaldet kom først frem, da DR-journalist og Cavling-vinder Søren Kristensen i kommentarfeltet hos Kommunikationsforum bad Jesper Højberg Christensen om at forklare sine egne interesser i sagen. I dag siger Jesper Højberg Christensen til Journalisten:

»Jeg undlod, fordi jeg skrev det sent om aftenen, og fordi det kunne se lidt selvpromoverende ud. Jeg er en iagttager med mange kasketter. Det tog ikke mange minutter, før jeg svarede ham,« siger Jesper Højberg Christensen.

Han afviser, at han i realiteten blogger for de kritiserede parter.

»Nej, bestemt ikke. De ønsker jo at lukke ned og komme videre med deres forretninger, de er næppe glade for, at jeg tager sagen op igen. Jeg gør det som samfundsborger og iagttager af kommunikation.«

Skulle du ikke have skrevet, at du sad med ved bordet for Bech-Bruun, da DR præsenterede sine optagelser?

»Jo, hvis jeg havde skrevet om Bech-Bruuns del af sagen, men jeg skriver en principiel leder om tunnelsyn og om, hvorvidt graverjournalistik altid passer til dagens samfundsproblemstillinger,« siger han.

Det er nemlig ikke den prisvindende serie “I Skattely” som sådan, der interesserer ham.

»Det er, om journalister er selvrefleksive nok, for nu at sige det på universitets-sprog. Og det er mange af de yngre ved at blive. Heldigvis.«

Indlægget er et pip

På Kommunikationsforum præsenteres Jesper Højberg Christensens indlæg som en ”artikel”. Selv kalder Jesper Højberg Christensen indlægget for en klumme, eller et ”pip”.

Direktør i DR Danmark Anne-Marie Dohm siger om indlægget, at det er dybt problematisk, at Jesper Højberg Christensen ikke har undersøgt det, han skriver om.

»Han kommer bare med en masse meninger, som han ikke dokumenterer. Det adskiller sig meget fra journalistik, hvor man skal dokumentere sine udsagn og være sandfærdig,« mener hun.

Jesper Højberg Christensen siger, at han godt kunne finde dokumentationen. Men han vil ikke.

»Jeg er ikke uddannet journalist. Jeg sætter mig en mørk nat og skriver den slags ledere lige ud af hovedet,« siger han.

I konflikten om Waterfront og om folkeskolelærerne blev han også mødt med dette krav. Andre skrev, at han rejste en vigtig debat.

»Jeg vil gerne fremlægge en logbog over, hvad jeg ved, og hvem jeg kender i den her sag. Men det er meget mere interessant, hvis Anne-Marie Dohm åbner for alle de råbånd og al den korrespondance, DR har fået i sagen. Det har hendes efterfølger på Journalisthøjskolen jo også opfordret hende til,« siger Jesper Højberg Christensen med henvisning til Jens-Otto Kjær Hansen fra DMJX.

Efterlyser selvkritik

Jesper Højberg Christensen siger, at han ikke er i et ”dokumentationsærinde”.

»Det er en opfordring til branchen om at være selvrefleksiv. Skal man blive ved med at køre i den samme rille, eller skal man forny sig. Er resultatet givet på forhånd,« spørger han.

Men har DR netop ikke været det? Journalisterne har på grund af presset fra kilder jo vendt alt med DR Jura?

»Hvis de har drøftet det, synes jeg, det er fint. Jeg har bare ikke set så meget som sprækker af åbenhed. DR kører rent forsvar. Især når det gælder udleveringen af råbåndene.«

Du skriver også, at DR kun tager de lette cases, sidegadeveksler. Der er jo også røget hoveder i store respekterede revisions- og advokatfirmaer?

»Jeg siger, at de starter med de nemme. Det er smart. Og så bruger man de usædvanlige eksempler til at vise, at de store laver det samme. Hvis man reelt interesserede sig for skatteoptimering fra Novo til Nordea – og for alle globaliseringens konsekvenser for konkurrencestaten Danmark, skulle man ned i stof, man synes er røvsygt,« forklarer han.

Blev presset til at reagere

Han siger, at når Bech-Bruun, Ernst & Young og advokatfirmaet Rønne og Lundgren valgte at tage afsked med en række medarbejdere, handler det om beslutninger, flere af dem ville gøre om i dag.

»Man har taget forskellige konsekvenser, mere eller mindre elegant, under pres fra medierne og dermed frygt for kunderne,« siger han.

De eneste, der skilte sig ud, var Jyske Bank.

»Jeg tror ikke, rådgiverne mener, at deres slutrådgivning var eller ville have været forkert. Slet ikke, da der faktisk ikke skal betales skat i casen. Men undervejs siges der ting som i et herreomklædningsrum: ”Vi skal dræbe dem, kneppe dem til døde osv osv”. Vi siger ALLE ting, ingen af os ønsker blev optaget undervejs,« forklarer han.

I stedet for at filme processen skulle man have undersøgt resulteterne af den konkrete rådgivning, mener han:

»DR skulle være kommet med en case og spurgt: ”Hvad vil I anbefale mig” – og fået anbefalingen på skrift. Det kunne de have fået en fornuftig udsendelse ud af. Det lyder måske lidt kedeligt. Det er i hvert fald ikke så spektakulært, at man kan sende i i bedste sendetid,« siger han.