Når Cavling og andre prestigepriser uddeles, dukker der stort set ingen kvindelige navne op af hatten. Er det, fordi kvinder ikke gider den undersøgende journalistik, bliver de overset af mændene, eller er de bare for dårlige?

QUIZ
Hvornår vandt en kvinde sidste gang Kr. Dahls mindelegat?
a: 2003
b: 1999
c: 1992
Se svaret nederst på siden

HÆDER. Der er masser af slips og meget få nederdele på podierne, når landets bedste journalister skal have statuetter og rygklap.
Fire ud af 10 medlemmer af Dansk Journalistforbund er kvinder. Men siden 1945 har kun otte kvinder modtaget den fornemste journalistiske pris, Cavlingprisen. Eller sagt på en anden måde: Kun otte ud af 65 gange har en kvinde vundet – godt 12 procent af uddelingerne.
Når det gælder Kr. Dahls Mindelegat, der også kaldes Den lille Cavlingpris, er scenariet endnu mere dramatisk. Her har der ikke været en kvindelig vinder siden 1992.
Nogenlunde samme billede tegner sig, når man kigger på andre prestigefyldte priser: Kvindelige prisvindere mangler.

DEN MARKANTE TENDENS har nu fået flere kvindelige journalister til at råbe op. En af dem er Anne Lea Landsted, der ud over at være studieleder på Syddansk Universitet også har arbejdet med undersøgende journalistik i flere år. Hun mener, at der hersker en myte om, at kvinder ikke kan lave undersøgende journalistik, og derfor bliver de overset til prisuddelingerne.
»Det undrer mig, at billedet er så skævt. Vi er faktisk nogle stykker, der har lavet noget, der er fuldt på højde med mændenes, men vi er tilsyneladende usynlige,« siger hun.

De få kvindelige vindere af Cavlingprisen har også fået Journalistforbundets ligestillingsudvalg til at reagere. Siden 2007 har der været krav om en lige kønsfordeling i Cavling-komitéen, der tidligere har været domineret af mænd.
Men selv om det er DJ's håb, at det vil udmønte sig i en mere lige fordeling af mandlige og kvindelige vindere, spår formanden for Cavling-komitéen, Carsten Ingemann, ikke kvinderne gode chancer.

»Det, kvinder traditionelt beskæftiger sig med, er ikke det, der ligger til højrebenet til en Cavling,« siger Carsten Ingemann og påpeger, at der er flest mænd, der laver undersøgende journalistik.
»For mænd er det en skalp, der skal hentes hjem. Det er et bytte, der skal nedlægges, erobres og hænges op på væggen som et trofæ. Det er ikke, fordi kvinderne ikke kan, men hvis man skal vinde en Cavlingpris, kræver det, at man tilsidesætter en hel del ting for en periode, og her tror jeg, at mænd er bedre til at gå det sidste stykke. Kvinder er mere ansvarlige over for familien og børnepasning. De vil gerne have et helt liv til at fungere, så jeg tror i bund og grund, at der er nogle ret banale forklaringer på det,« siger han.

DET BILLEDE KAN til dels genkende. Hun er redaktionel udviklingschef hos Berlingske Media, har tidligere været ansat i Politikens PS-gruppe og været aktiv i Foreningen for Undersøgende Journalistik, FUJ. Hun mener, at der er en kulturforskel mellem mænd og kvinder.
»Det er meget generaliserende, men som jeg oplever det, er kvinder ikke lige så gode som mænd til at gå i dybden og bore sig helt ned. Det er ekstremt tidskrævende at lave undersøgende journalistik, og mange af dem, der graver, sidder til langt ud på natten. Det er der ikke så mange kvinder, der gør,« siger hun.

Men undersøgende journalistik kan godt laves inden for en 37 timers arbejdsuge. Det afslørede Cavling-vinder Charlotte Aagaard til webmagasinet Forum, da hun vandt prisen i 2003.
Den samme erfaring har Anne Lea Landsted.
»Der kan godt laves undersøgende journalistik mellem 8 og 16, hvor jeg har set mange arbejde benhårdt og effektivt. Det er en sovepude at sige, at kvinder ikke kan lave undersøgende journalistik, fordi de skal hente børn. Det skal mændene vel også?«

Anne Lea Landsted mener derimod, problemet er, at kvinderne bliver overset på redaktionerne, hvor hun oplever, at mange kvinder har svært ved at trænge ind i de mandsdominerede gravegrupper. Også selv om interessen for undersøgende journalistik er stor blandt kvinderne.
»Men det er, som om kvinder bliver usynlige, når de kommer ud på redaktionerne.«

CAVLINGPRISEN GIK I ÅR til Berlingske Tidende, og også avisens Christiansborg-redaktion var nomineret. Avisen har som en af de eneste aviser i Danmark en decideret gravegruppe, men der er hverken kvinder med blandt Cavling-vinderne, de nominerede eller i gravegruppen.
Chefredaktør Christian Jensen mener dog ikke, at kvinderne bliver udelukket fra det gode selskab. De er mere end velkomne på Berlingske.
»Det er en tilfældighed, at der ikke er nogen kvinder med i gruppen, selvom der altså ikke findes mange kvindelige undersøgende journalister,« siger Christian Jensen.

Han understreger, at kvalifikationer som evnen til at være vedholdende, overskue store researchmængder og kunne skrive den gode journalistiske fortælling er afgørende, når en journalist bliver udvalgt til gravegruppen.
»Jeg kan ikke se, hvorfor kvinder ikke skulle kunne gøre sig i det hardcore undersøgende. Der er ikke nogen genetik, der står i vejen for det. Men på den anden side har jeg ikke nogen forklaring på, hvorfor der ikke er kvinder blandt vinderne og de nominerede,« siger han.

Men hvis der skal være flere kvinder med i Cavling-feltet, er det en opgave, der skal løses fra toppen. Det mener både Anne Lea Landsted og Pernille Tranberg.
»Det kræver lederskab, hvis flere kvinder skal lave undersøgende journalistik og vinde priser. Cheferne skal sikre, at undersøgende journalistik prioriteres, og de undersøgende journalister skal konstant opmuntres og bakkes op i deres svære arbejde,« siger Pernille Tranberg.

I samme hus vil chefredaktør Christian Jensen heller ikke afvise, at der kunne gøres mere for at få kvindelige undersøgende journalister.
»Men jeg ved ikke lige hvad. Og jeg tror ikke, at vejen frem er kvoter. Det vil være ulykkeligt både for kvinderne og for journalistikken.«

NÅR DE NOMINEREDE til Cavlingprisen skal findes, sker det på baggrund af de forslag, der er sendt ind til komitéen. Og hvis statistikken skal ændres, kræver det ifølge Anne Lea Landsted også, at kvinderne gør et større benarbejde for at blive nomineret.
Det er nødvendigt at gøre opmærksom på sig selv, hvis man vil have en pris.
»Jeg har tit oplevet, at mænd har ringet rundt og fået andre til at indstille sig. Det skal kvinder også gøre. De skal være mere fremme i skoen og gøre som mændene,« siger Anne Lea Landsted, der selv mener, at hun missede en pris, fordi hun ikke selv holdt sin chef fast på, at han skulle indstille hende.

Pernille Tranberg mener også, at kvinderne skal lære at spille mændenes spil og blive bedre til at sælge sig selv.
»Helt traditionelt har kvinder ikke samme selvværd. Vi har sværere ved at sælge os selv. Derfor er vi stadig bagud lønmæssigt, og vi er mere beskedne over for det, vi laver. Derfor indstiller vi ikke os selv eller får andre til det. Og så er der heller ikke andre, der får øje på os.«
Hermed er opfordringen givet videre, når der skal indstilles til Cavlingprisen i år, men formanden for komitéen, Carsten Ingemann, tror ikke, at det vil få det til at vælte ind med potentielle kvindelige Cavling-vindere.
»Hver eneste gang kritikken kommer, så spørger jeg, hvad er det for nogle historier, vi har overset, som kvinder har lavet. Jeg kan ikke få øje på dem.«

FAKTA:

Sidste 10 års Cavling-vindere
1998 Tonni Vinkel Sørensen, Bagsværd/Søborg Bladet
1999 Søren Funch, Jens Chr. Hansen og Erik Eisenberg, Jyllands-Posten
2000 Kim Dahl Nielsen og Kasper D. Borch, Jydske Vestkysten
2001 Poul Høi, Berlingske Tidende
2002 Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen, B.T.
2003 Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen, Information, samt Bo Elkjær, Ekstra Bladet
2004 Miki Mistrati og Thomas Stokholm, Bastard Film, samt Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, Ekstra Bladet.
2005 Christian Andersen og Michael Klint, DR
2006 Olav Hergel og fotojournalist Miriam Dalsgaard, Politiken
2007 Peter Øvig Knudsen
2008 Morten Frich, Morten Crone og Jesper Woldenhof samt fotojournalist Erik Refner, Berlingske Tidende

Otte kvinder har modtaget Cavling-prisen siden 1945.

— — — —

Sidste 10 års vindere af Kr. Dahls Mindelegat
1999 Ekstra Bladets Kunstpatrulje (Kim Kastrup, Michael Holbek, Anders-Peter Mathiasen, Jeppe Facius, Søren Marquardt og Tom Jørgensen), Ekstra Bladet
2000 Erik Høegh-Sørensen, Ritzaus Bureau
2001 Christian Jensen og Michael Bjerre, Berlingske Tidende
2002 Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen, B.T.
2003 Kaare Gotfredsen, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner
2004 Christoffer Guldbrandsen, "Fogh bag facaden" for DR
2005 Kåre Quist, Ekstra Bladet
2006 Kristian Jessen, B.T.
2007 Bjarne Steensbeck, Berlingske Tidende
2008 Thomas Aue Sobol, freelance
2009 Anders Legarth Schmidt, Politiken

Syv kvinder har modtaget prisen siden 1961.
Fra 1986 til 1992 var der seks kvindelige modtagere.

— — — —

Sidste 10 års vindere af Hørup-prisen
(uddeles til en skrivende medarbejder på Politiken)
1999 Hans Drachmann
2000 Hanne Fall Nielsen
2001 Henrik Larsen, Kristian Klarskov og Nikolaj Thomassen
2002 Torben Benner, Jakob Elkjær, Matias Seidelin og Claus Blok Thomsen
2003 Nina Kragh
2004 Thomas Hundsbæk
2005 Nis Olsen
2006 Anders Legarth Schmidt
2007 Hans Drachmann
2008 Claus Blok Thomsen
2009 Camilla Stockmann

Fem ud af 28 modtagere har været kvinder.

— — — —

Sidste 10 års vindere af Den Berlingske Fonds Journalistpris
1998 Erik Bjerager
1999 ikke uddelt
2000 Fagbladet Journalisten
2001 Henrik Sten Møller
2002 Poul Friis
2003 Anna Libak
2004 Erling Bjøl
2005 Ulla Terkelsen
2006 Lasse Jensen
2007 Weekendavisen
2008 Peter Øvig Knudsen

Fire kvinder har modtaget prisen siden første uddeling i 1989.