Når man kører gennem landsbyen Tullebølle på Langeland, møder man fem ”Til Salg”-skilte alene på turen gennem den lille hovedgade. 

Der er mange huse til salg på Langeland, og selv om de er billige, kan de være svære at få solgt. Det er på forunderlig vis hovedårsagen til, at den 39-årige journalist Catrine Madelaire i 2015 sagde sit faste kommunikationsjob i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen op.

I stedet rykkede hun med kæresten og to små drenge fra lejligheden på Nørrebro til Tullebølle på Langeland. Hun havde gennem flere år haft et ønske om få en mere fleksibel hverdag som freelancer, så hun kunne gå ned i tid og få bedre balance i familielivet.

Et valg fremtvunget af både nød og lyst

Familien havde tilbage i 2007 købt et hus i landlige omgivelser på Langeland og brugt det som sommerhus. Det skulle sælges, hvis der skulle være råd til, at hun kunne sige sit faste job op.

»Men vi kunne ikke komme af med huset. Til gengæld var det ikke noget problem at få solgt lejligheden på Nørrebro. Og så lå det lige for at flytte til Langeland,« siger Catrine Madelaire.

Hun slår dog fast, at ølivet på Langeland ikke kun var et valg af nød, men også af lyst. 

»Jeg holder meget af Nørrebro. Men det var blevet lidt for intenst for os at bo der med to små børn. Vi trængte til noget ro, noget natur og mere luft omkring os. Men havde vi haft muligheden, var vi nok flyttet lidt tættere på Svendborg,« siger hun.

Hendes kæreste fik job som projektleder hos en virksomhed i Svendborg. Sammen med de billige boligomkostninger på Langeland betyder det, at familiens økonomi stadig kan hænge sammen, selv om Catrine Madelaire har en målsætning om kun at arbejde 20 timer om ugen.

»Det vil jeg helt sikkert opjustere igen. Men lige nu er det sådan, at det passer bedst for mig og min familie. Jeg havde et meget spændende og lærerigt job. Men jeg savnede noget fleksibilitet i hverdagen. Nu er der ikke så meget stress på, når der er sygdom i familien, og jeg kan holde en fridag med mine børn, hvis jeg synes, at vi trænger til det.«

Til hverdag arbejder hun fra et kontorfællesskab i Tullebølle, som hun deler med en grafiker og en oversætter. 

Hendes fokus er på lokale kunder. Hun har fået en fast opgave 10 timer om ugen med at lave nyhedsbrev for Asylcenter Holmegaard, der driver ni asylcentre på Fyn og Sydhavsøerne for Langeland Kommune.

Derudover laver hun blandt andet hjemmesidetekster og korrektur for lokale virksomheder og har skrevet et par tillæg til den lokale ugeavis Øboen. Et tillæg om en kulturdag i Rudkøbing og et dronningetillæg om Dronning Margrethes sommerbesøg på Langeland.

En billet tilbage til journalistikken

Dermed lavede Catrine Madelaire for første gang journalistik i otte år, siden hun arbejdede som erhvervsjournalist på Berlingske i et par år, da hun var nyuddannet.

»Jeg har været glad for at få mulighed for at skrive artikler for en avis igen og holde journalistikken ved lige. Jeg er ikke selv den store royalist og har aldrig skrevet om det område før. Men det var sjovt at prøve, og der kom nogle sjove historier ud af det,« siger hun. 

»Som tilflytter var det også en unik mulighed for at lære øen bedre at kende. På Berlingske havde jeg nok ringet de historier hjem. Men jeg besluttede mig for at tage ud og besøge alle kilderne til de historier,« siger hun.

Hvad har det betydet på godt og ondt for din faglige identitet at gå fra fast job i København til at være freelancer på en ø som Langeland? 

»Jeg har været enormt heldig, at jeg har landet den opgave med at arbejde med asylområdet. Jeg kan ikke forestille mig noget mere spændende end at arbejde med kommunikation og presserådgivning på et politisk sprængfarligt område, der har så stor bevågenhed. Hvis jeg alene skulle lave korrektur i årsrapporter, så kunne jeg ikke leve med det i længden.«

»Til gengæld savner jeg at have nogle journalistiske kolleger omkring mig til at sparre med. Men der har min erfaring været afgørende for, at jeg har haft ro i maven og selvtillid i forhold til at starte op som freelancer her. Hvis jeg havde været nyuddannet, så havde det været rigtig svært at føle sig sikker på, at de forslag, den rådgivning og det produkt, jeg kommer med, er i orden,« siger Catrine Madelaire. 

Selv om hun flyttede fra en stor offentlig organisation i København til at lave nyhedsbrev for Langeland Kommunes asylcentre, så har det skifte betydet, at hun har været involveret i en af det seneste års største sager om krisehåndtering. 

I flere måneder var der uro om det lokale asylcenter i Tullebølle for uledsagede drenge med medieberetninger om uro og slagsmål. I august sigtede politiet desuden to unge fra centeret for voldtægt og tre andre for seksuel chikane i forbindelse med Langelandsfestivalen.

Det endte med, at asyldirektøren i kommunen blev fyret, og at to kvindelige medarbejdere på asylcenteret blev politianmeldt for seksuel omgang med tre drenge på centeret mellem 16 og 18 år. Da det sidste kom frem, besluttede integrationsminister Inger Støjberg (V) at lukke centeret øjeblikkeligt.

Centeret blev ryddet på en enkelt dag

Det blev ryddet på en enkelt dag, og det førte til massivt presseopbud på den nedlagte skole i Tullebølle, som Catrine Madelaire har udsigt til fra sit vindue i kontorfællesskabet.  

»Det var en langt større sag end noget andet, jeg har haft fingrene i,« siger hun. 

»Jeg var kun lidt inde over pressehåndtereingen og har mest fulgt det fra sidelinjen. Jeg ville gerne have været meget mere inde over en sag, som rent fagligt var en spændende udfordring. Men jeg er kommet med forslag til pressehåndtereingen og har lavet nogle pressemeddelelser for dem. Nogle af dem på eget initiativ. De har taget det af det, som de synes, de kunne bruge,« siger Catrine Madelaire. 

Hun vil dog helst ikke forholde sig til kommunens håndtering af sagen, da hun stadig laver opgaver for kommunens asylcentre. Siden dette interview blev lavet i begyndelsen af december, har sagen om Langelands Kommunes drift af asylcentre desuden taget en ny drejning, som også får betydning for Catrine Madelaire.

Udlændingestyrelsen fyrede den 20. december Langeland Kommune, som nu skal udfase samtlige sine asylcentre inden april 2017. Det betyder, at Catrine Madelaire mister sin største kunde.

»Men jeg har taget det rimeligt roligt. Nu må jeg begynde at sige ja til nogle af de opgaver, som jeg hidtil har sagt nej til, fordi jeg ikke havde tid til dem. Jeg skal nok også til at gøre mere ud af det opsøgende arbejde for at få nogle faste kunder. Og så vil jeg vie noget tid til at få min egen hjemmeside op at køre, så jeg kan gøre folk opmærksom på, at jeg er her,« siger Catrine Madelaire.

Lige nu har hun sammen med en grafiker i kontorfællesskabet travlt med at lave en kogebog i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Den skal både have madopskrifter og tip til, hvordan madlavning kan indgå i undervisning af flygtningebørn krydret med tankevækkende historier om misforståelser i kulturmødet mellem danskere og flygtningebørn.