Enlige fædre, ufrivilligt barnløse eller efterladte til soldater dræbt i Afghanistan. For mange journalister er Facebook blevet en direkte genvej til almindelige menneskers skæbner.

CASES. "Der gik infektion i hæl, knogle og akillessene. Jeg har ikke været i arbejde siden. Har smerter hver dag fra morgen til aften," skriver en kvinde på en Facebook-gruppe for patienter, der er blevet smittet på et sygehus.
"Jeg er blevet dømt til at afholde alle omkostninger vedr. transport i forbindelse med samvær med min søn. Er det fair," spørger en far i en gruppe for enlige fædre.
"Jeg er meget utilfreds med Psykiatrisk Skadestue i Risskov (Århus). Har selv været der 4-5 gange pga. angstanfald. Og nu er jeg så på venteliste. Der er ca. gået 3 måneder, og stadig ikke hørt en lyd," skriver en pige på 16 år.
Brugerne er ikke bange for dele ud af deres problemer, bekymringer og oplevelser på Facebook, danskernes foretrukne mødested på nettet. Der findes grupper for enlige fædre, pårørende til sindslidende, nudister og modstandere af sygehuslukninger.
Det gør Facebook til en guldgrube for journalister, der leder efter casepersoner, siger Karin Høgh, journalist med speciale i nye sociale medier.
»Især blandt unge journalister og journaliststuderende er Facebook blevet et helt almindeligt researchværktøj på lige fod med Google og Krak. Det er så almindeligt, at mange ikke længere skriver, at oplysningerne kommer fra Facebook,« siger Karin Høgh.
Hun har de seneste måneder holdt workshops om nyhedssøgning i de sociale medier for Journalistforbundets medlemmer.
Ifølge Karin Høgh er Facebook et godt sted at finde "almindelige mennesker".
»De færreste journalister oplever at blive afvist, når de kontakter mulige cases direkte gennem besked-funktionen i Facebook. "For man er jo allerede næsten trådt frem",« siger Karin Høgh.

EN AF FORDELENE ved Facebook er ifølge Karin Høgh, at man i modsætning til for eksempel LinkedIn kan skrive direkte til folk – også dem, man ikke kender i forvejen. Mens blogs er udmærket sted at finde eksperter, egner de sig sjældent til at lede efter cases.
Det nyeste skud på stammen – mikrobloggingstjenesten Twitter – gør det muligt at modtage og sende statusopdateringer på mail eller smartphone. Twitter har dog fortsat kun et begrænset antal brugere sammenlignet med Facebook, så Twitter kan endnu ikke fungere som caseleverandør på samme måde.
Især de utallige grupper på Facebook er interessante for journalister. Da guitaristen i Love Shop, Hilmer Hassig, i efteråret døde i trafikken, gik der for eksempel ikke lang tid, før der blev oprettet en mindegruppe, som TV 2 og Ekstra Bladet fortalte om.
Da en mand fra Næstved forsvandt i februar, oprettede venner en gruppe, som blandt andet Sjællandske citerede fra.
Efter at fire unge i april blev dræbt ved en trafikulykke nær Ringsted, lavede venner af de afdøde hurtigt "rest in peace"-gruppen "RIP alle 4!" med mindeord og billeder.
Alle og enhver har fortsat mulighed for at læse med på vennernes hilsner til de fire døde. Men ifølge mediejuralektor ved Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen skal journalister være påpasselige med at citere fra netop den slags grupper på Facebook.
Hvis man viderebringer private oplysninger, er det nødvendigt at få samtykke fra de implicerede, forklarer han.
»Mange betragter websites som Facebook som private mødesteder, og publicering uden for denne kontekst kan være krænkende,« siger han. •

SÅDAN FINDER DU EN CASE
1. Du kan efterlyse cases i din personlige statusbar.
2. Du kan søge i de forskellige Facebook-grupper. Hvis du i søgefeltet for eksempel skriver "lukke sygehus", får du en liste med 10 grupper, der kæmper for at bevare lokale sygehuse forskellige steder i landet. Du kan følge debatten i en gruppe og skrive til nedværkets medlemmer uden at være Facebook-ven med dem.

TRE TING, DU SKAL VIDE OM
FACEBOOK
TEKNIK. Søgefeltet er primitivt. Det er svært at målrette din søgning.
AUTENTICITET. Enhver kan udgive sig for at være en anden på Facebook. Vær ekstra opmærksom på, at din case er ægte.
ETIK. Du skal have de impliceredes samtykke, før du viderebringer oplysninger, der kan virke krænkende.

TRE FORDELE VED FACEBOOK
ADGANG. Du kan sende en besked til kilderne – uden om interesseorganisationer og virksomheder. Du kan som regel se dele af deres profil og hvem de allerede er venner med.

BREDDE. Det er populært, nemt og gratis for brugerne at blive medlem af Facebook. Det betyder, at der er mange "almindelige mennesker" på Facebook, ikke kun firstmovers og nørder. Afhængig af, hvem man spørger, er op imod 2 millioner danskere på Facebook.

FOTOS. Du kan se billeder af dine kilder, før du kontakter dem. Men du bør kun bruge fotos fra Facebook med de impliceredes samtykke – og fotografens.

JEG KAN RESEARCHE PÅ FOLK, FØR JEG KONTAKTER DEM

Lisbeth Ellebæk Nielsen
Researcher for tv-produktionsselskabet Gong.nu

Lisbeth Ellebæk Nielsen har fundet gymnasieveninder og kræftpatienter på Facebook til brug for tv-dokumentarprogrammer.
»Folk på Facebook vil gerne findes, og de personer, jeg har kontaktet, har været meget åbne over for at tale med mig. For mig er det en fordel ved Facebook, at jeg kan researche på folk, før jeg kontakter dem. Har de den rette alder, udseende, baggrund og historie? Det betyder, at jeg slipper for at forstyrre en masse mennesker, som viser sig ikke at passe til det, jeg søger.«

GLIMRENDE TIL AT FINDE ALMINDELIGE MENNESKER

Vibeke C. Larsen
Selvstændig freelancejournalist
og ejer af V´s Bureau.
Leverer artikler til blandt andet ugeblade, aviser og magasiner.

Kvinder, der har fravalgt børn. Ældre mødre, yngre mødre eller kvinder, der er vokset op på børnehjem. I alt har Vibeke C. Larsen fundet seks-otte cases via Facebook til historier til for eksempel Hendes Verden og Q.
»Facebook er et glimrende journalistisk redskab til at komme i kontakt med almindelige mennesker. Det er nemmere og hurtigere end at søge på nettet, fordi jeg får færre og bedre hits. Og det går ofte hurtigere end at bruge interesseorganisationer til at formidle en kontakt.«