Kritisk journalistik i Danmark består i at sparke til dem, der allerede ligger ned, siger Carsten Jensen i interview med magasinet RÆSON, hvor han blandt andet kritiserer dækningen af Afghanistan-krigen.

Forfatteren Carsten Jensen ligger sig ud med den danske presse og dens dækning af krigen i Afghanistan. Pressen er følgeagtig overfor de borgerlige magthavere, mener han. Og når det kommer til Danmarks indsats i Afghanistan, har der ikke været én eneste reportage fra Helmand, der kom i nærheden af sandheden, siger han til RÆSON.

»Undskyld mig, hvor er det kritiske interview med Per Stig Møller? Hvor er det kritiske interview med Lene Espersen, der handler om Afghanistan og ikke om hendes ferier? Nu er det blevet nationalsport for danske journalister, der var så ydmyge og hundsede under Anders Fogh, at forfølge den groggy Villy Søvndal. Men det har mere at gøre med at genere ham end at finde frem
til nogen sandhed,« siger Carsten Jensen.
Kun Ekstra Bladet har leveret kritiske reportager. Men der har kun fokuseret på enkeltsager og ikke den store sammenhæng, forklarer han.

Pressens svigt skyldes meget lave journalistiske standarder, siger Carsten Jensen

»Den danske presse er utrolig følgagtig over for især de borgerlige magthavere. Den borgerlige opposition kan jo være helt passiv i dag, for pressen gør arbejdet for dem. Den politiske dækning i den danske presse er de senere år også holdt op med at interessere sig for virkeligheden uden for Christiansborg og udelukkende interessere sig for politik som et taktisk spil. Dækningen af alt det, der er foregået i Forsvarsministeriet, præsenteres fx overvejende som en spændende leg med taktiske muligheder. Kulegravning af, hvad der faktisk er foregået, var der i mange år ikke meget af.«

Journalisterne tænker for på at opbygge netværk og relationer. Det betyder, at de
respekterer nøglepersonernes grænser og ikke fortæller ubehagelige ting om dem, med mindre det er tydeligt for enhver, at magten allerede er ved at glide dem af hænderne, mener Carsten Jensen, der dog har et par roser at give af.

»Kritisk journalistik i Danmark består i at sparke til dem, der allerede ligger ned. De gode journalister sidder i dag på småblade som Information, eller også er de håbløst marginaliserede som Erik Valeur, der derfor også giver sig til at skrive romaner. Du sidder sikkert og tænker RÆSONs stifter, en vis Clement Kjersgaard; han er ypperlig, når han glemmer, at han helst vil være entertainer, men det glemmer han sjældent,« siger han.

Carsten Jensen råd til unge journalister er, at de skal interesser sig mere for sandheden end egen karriere.

»Men hvis de lytter til det råd, har de med stor sikkerhed allerede saboteret deres egen fremtid, så her ved jeg godt, jeg taler for døve ører.«