Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:56 18.04.2023 Anna Sol Jørgensen

Canadas svar på DR tilslutter sig boykot af Twitter

Den canadiske public service-udbyder CBC tilslutter sig nu den boykot af Twitter, der begyndte i sidste uge.

Det skyldes, at Twitter i sidste uge besluttede at tilføje et mærkat til profiler for medier, der modtager offentlig støtte. Det fik først det amerikanske NPR til at trække stikket på sine 52 Twitter-profiler, ligesom PBS også har lukket sine profiler på platformen.

Og nu følger CBC altså trop:

”Vores journalistik er upartisk og uafhængig. At insinuere andet er forkert. Det er derfor, vi sætter vores aktiviteter på Twitter på pause,” skriver CBC på Twitter.

BBC har også protesteret over Twitters nye mærkater, der i første omgang betød, at offentligt finansierede medier blev beskrevet som ’regeringsfinansierede’. Siden er det blevet rettet til ’offentligt finansierede’.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder