To BT-journalister og den tidligere chefredaktør Peter Brüchmann er blevet frikendt i Østre Landsret i en sag, hvor de ellers var blevet dømt ved byretten.

Sagen drejer sig om, at BT skulle have citeret for omfattende fra en retskendelse, som de havde fået aktindsigt i. Men avisens chefredaktør, Anders-Peter Landert, tog kraftigt afstand fra dommen, da de tre kolleger blev dømt i september sidste år.

"Vi er selvsagt meget uenige i dommen. Det centrale i sagen er, hvordan 'støtte for redaktionelt og journalistisk arbejde' skal forstås. Vi kan ikke se, hvordan vores brug skulle strække ud over dette, og derfor har vi anket dommen," skrev han i en mail til journalisten.dk.

Anders-Peter Landert henviste til retsplejelovens paragraf 41f. Her står, at journalister kan bruge den indsigt i retskendelser, som BT fik i den pågældende sag, til ”støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde”. Spørgsmålet er, hvad støtte betyder.

Principiel sag om aktindsigt

Ifølge Anders-Peter Landert er sagen principielt vigtig, fordi samme formulering går igen flere steder i lovgivningen om åbenhed i fx retsbøger.

"Denne samme begrænsning – altså brug til støtte for redaktionelt og journalistisk arbejde – ligger i øvrigt ikke kun til grund for kendelserne, men retsbøger helt generelt. Og derfor vil det være en ganske omfattende begrænsning af offentlighed i retsplejen, hvis byrettens resultat stadfæstes," skrev han til journalisten.dk.

Også Ekstra Bladet er sigtet i sagen, og avisens advokat advarede ligesom BT i september om, at dommen kunne få alvorlige konsekvenser for journalisters brug af aktindsigt.

»Fra journalisters synspunkt kan sagen betyde, at man er bange for at bruge de her oplysninger, som man for eksempel har fået udleveret via aktindsigt, og dermed kan det blive en hindring for ens arbejde. Hvis man kigger tilbage, er der ganske mange journalister, der jævnligt gør brug af oplysninger fra kendelser,« sagde advokat Ole Liedke.

Men nu har Landsretten altså valgt at omstøde dommen.

Journalist nægtet aktindsigt efter dom

I retten forklarede den ene BT-journalist blandt andet, at han har brugt samme procentvise andel af ord fra en kendelse i andre artikler.

”Han har som journalist arbejdet med kriminalsager i mere end fire år, og han har årligt fået aktindsigt i 15-20 kendelser og skrevet ca. 50 artikler af tilsvarende karakter som de her omhandlede,” lyder det bl.a. i gengivelsen af journalistens forklaring.

Det fremgår også, at dommen har haft konsekvenser for journalistens arbejde. Han er blevet nægtet aktindsigt hos Syd- og Sønderjyllands Politi samt ved Retten i Esbjerg efter dommen, fordi de angiveligt frygter, at han ”vil benytte aktindsigten til andet end til støtte for journalistisk arbejde”.

BT-chefredaktør meget tilfreds med dommen

BT's chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, er i dag glad for, at Landsretten har valgt at frikende alle tre BT-kolleger.

 "Vi er meget tilfredse med Landsrettens dom. Det var absurd, at man kunne blive dømt for at videregive præcise oplysninger fra dokumenter,som man helt retsmæssigt havde fået indsigt i. Så det her er en sejr for mediernes mulighed for at drive ordentlig rets- og kriminalreportage,” skriver han i en mail til journalisten.dk.

Sagen drejer sig om et mord på en landmand i januar 2011, hvor en kvinde blev anholdt og varetægtsfængslet. Hendes grundlovsforhør foregik for lukkede døre, men BT og Ekstra Bladet fik aktindsigt i fængslingskendelsen. Her fremgik det, at den myrdede havde dyrket SM-sex, hvilket også fremgik af de artikler, BT nu er frikendt for at bringe.