BT taber Uffe Elbæk-sag i Pressenævnet

BT får kritik af Pressenævnet for at skrive, at Uffe Elbæk brød loven ved at videregive kontrakt til en kollega. Kendelsen falder samme dag, som Uffe Elbæk bliver frikendt for nepotisme af Rigsrevisionen
20.03.2013 · 18:39

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk har i dag fået dobbeltoprejsning efter de mange kritiske historier om ham i december sidste år. Rigsrevisionen har frikendt Elbæk for nepotisme, og BT har netop tabt en sag i Pressenævnet om en artikel, hvor avisen påstod, at Uffe Elbæk brød loven:

”Pressenævnet finder, at BT ikke har haft grundlag for oplysningen om, at den konkrete overdragelse er i ”strid med aftaleloven”(…) nævnet udtaler derfor kritik af BT,” står der i kendelsen.

Det handler helt konkret om en artikel fra 16. marts, hvor BT skriver, at Uffe Elbæk brød loven, da han efter at være blevet minister overdragede en konsulentopgave for Københavns Kommune til Trine Valentin Munck. Det er Trine Valentin Munck, der har klaget til Pressenævnet, og hun er glad for kendelsen:

»Vi følte os dårligt behandlet. Vi lagde jo alt frem, da vi blev kontaktet af BT. Alligevel valgte de at gå imod alt det, vi havde sagt, og bringe en usand historie om, at vi brød loven,« siger Trine Munck Valentin til Journalisten.

Pressenævnets kendelse falder oven i en rapport fra Rigsrevisionen, der netop er blevet offentliggjort. Den frikender Uffe Elbæk for anklagerne om, at han skulle have været inhabil, da han placerede fem af Kulturministeriets arrangementer på sin mands arbejdsplads, AFUK.

Den tidligere kulturminister valgte at trække sig på grund af den mediestorm, sagen udløste. Han fortæller til Journalisten, at han glæder sig over rapporten:

»Jeg er så glad for, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem det, jeg sagde i samrådet i starten af december, og så det, Rigsrevisionen konkluderer. Det ene var habilitetsspørgsmålet, hvor de erklærer, at jeg ikke var inhabil, og det andet var, at der var gode velovervejede begrundelser for at lægge de her arrangementer på AFUK,« siger Uffe Elbæk.

Han håber, at rapporten får medierne til at tage kulturen om blindt at citere hinanden til efterretning:

»Alle medierne løb i en retning, uden at der bare var et medie, der stoppede op og sagde, ’hvad er det konkrete indhold i denne her sag – hvad er det for et perspektiv, den har, i forhold til hvor meget den fylder?’. Der bør være nogle, der sidder rundt omkring på redaktionerne og får lidt røde ører, og som synes, at det her kunne være en relevant diskussion at tage fremadrettet,« siger Uffe Elbæk, der understreger, at medierne selvfølgelig skal være kritiske over for magthaverne.

Selv om den tidligere kulturminister personligt går fri, så kritiserer Rigsrevisionen Kulturministeriet for ikke af egen drift at have undersøgt, om Uffe Elbæk var inhabil. Desuden kritiseres det, at kuvertprisen ved middagene var højere end ministeriets egne grænser på mellem 1100 og 1681 kroner for, hvad et arrangement må koste.

BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, ser ingen sammenhæng mellem kendelsen fra Pressenævnet og Rigsrevisionens rapport. Omkring artiklen fra Pressenævnet skriver han i en mail til Journalisten:

”Artiklen, som du nævner, er skrevet, efter at Uffe Elbæk valgte at træde tilbage som minister og har således intet med hans afgang at gøre. Pressenævnet kritiserer os for et enkelt forhold, nemlig at vi i artiklen skrev, at det var 'imod aftaleloven', mens Pressenævnet tilbageviser andre af Trine Valentin Munchs påstande. Vi tager Pressenævnets kritik alvorligt og til efterretning,” skriver Olav Skaaning Andersen i mailen.

Omkring Rigsrevisionens afgørelse har han følgende kommentar:

”Det er jo helt op til Rigsrevisionen at komme med en afgørelse i denne sag. Det var BT og DR, der efter aktindsigt først fortalte om de middage, der blev afholdt på AFUK. Det er en grundlæggende journalistisk opgave. Vi laver vores arbejde, og politikernes og Rigsrevisionen laver deres. Sådan er det.”

Vil I omtale Rigsrevisionens rapport lige så massivt og med samme placering, som da sagen kørte?

”Vi vil helt sikkert omtale Rigsrevisionens afgørelse, og den indeholder, så vidt jeg kan se, også kritik af Kulturministeriet. Men om den - på en dag, hvor SF er dybt presset - bliver topnyhed i TV Avisen, TV2 Nyhederne og kommer på forsiden af BT, kan jeg godt tvivle på,” skriver Olav Skaaning Andersen.

Sagen om middagene på AFUK fik i december 2012 Uffe Elbæk til at trække sig fra posten som kulturminister. Han valgte at trække sig efter et samråd i Folketinget den 4. december.

Pressedækningen af hele sagen blev efterfølgende genstand for debat, og der var især kritik af BT’s og DR’s fremfærd.

I et interview med Journalisten beskrev Uffe Elbæk dækningen af sagen som »en konstant belejring«.

Journalisten har skriftligt spurgt DR’s Ulrik Haagerup om kommentarer til Rigsrevisionens rapport. Han har foreløbig ikke svaret.

Kommentar

20/03/2013 - 23:59

Jens Larsen

På hvilken måde vil BT tage sagen til efterretning? Lars fogts 5. Sag imod sig i pressenævnet ! ....,

Seneste jobopslag

Robotredaktør - Odense

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 15.04

Digital udvikler og producent til Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 30.03

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03