search

BT og politiet langer ud efter hinanden

BT og Københavns Politi beskylder hinanden for sjusk og usandheder i hver deres afdækning af en 30-årig mands død. Politiet siger selvmord. BT mener, der er tale om en drabssag. (Rettet 12:09)

BT og Københavns Politi beskylder hinanden for sjusk og usandheder i hver deres afdækning af en 30-årig mands død. Politiet siger selvmord. BT mener, der er tale om en drabssag. (Rettet 12:09)Københavns Politi gik i går ud og beskyldte BT for at skrive mod bedre vidende, når avisen mener, at den 30-årige Omar Jabr ikke begik selvmord, men at der er tale om en drabssag.

Den 25. maj 2008 bliver Omar Jabr fundet blødende og bevidstløs i sit hjem i Kastrup. Politiet fastslår, at der er tale om et selvmord.

BT er af en anden overbevisning. Avisen insinuerer, at Københavns Politi har sjusket med efterforskningen, og skriver i en artikel, at "en række af politiets egne rapporter, som BT har fået aktindsigt i, afslører, at selvmordskonklusionen byggede på et net af fordrejelser, misforståelser og manglende undersøgelser".

Københavns Politi svarede i går igen ved at udsende en lang pressemeddelelse, hvor de klokkeklart afviser, at der er tale om et drab. Politiet spredte også budskabet på twitter. Men i pressemeddelelsen erkender poltiet også, at der burde være holdt ligsyn over den døde mand med det samme og ikke første to måneder efter hans død.

I en næsten 15.000 tegn lang artikel langer BT i dag atter ud efter Københavns Politi. Punkt for punkt mener BT at kunne afvise Københavns Politis konklusioner.

Avisen skriver blandt andet, at Københavns Politi stemplede sagen som selvmord efter blot 16 minutters efterforskning. Og at Omar Jabr havde både brækkede ribben og et brud i nakken. BT skriver også, at avisen gennem aktindsigt i journaler kan påvise, at både Rigshospitalet og ambulancefolket fra første øjeblik fastholdt, at der sandsynligvis er tale om grov vold udøvet af en eller flere gerningsmænd.

I sagens artikel afdækker BT, at en tidligere vicekriminalinspektør betegner politiets indsats som "et af de værste tilfælde af politisjusk, han nogensinde har set".

Læs hele BT's artikel her.

Læs politiets pressemeddelelse her.

Journalisten.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra BT, men avisen henviser til dagens artikel og har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

Journalisten.dk har klokken 12.09 rettet ordene  "mord" og "myrdet" i artiklen til ordet "drabssag" efter BT's ønske.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen