Ordet "pinligt" bliver ikke direkte brugt. Men BT's ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, erkender nu, at det simpelthen ikke holder at være topscorer i tabte sager i Pressenævnet.
Over for læserne lover han derfor nu højt og helligt, at der vil blive strammet op.
"Syv tabte sager i Pressenævnet er for mange. Selv om vi langtfra er enige i alle afgørelser, vil vi gøre alt for at nedbringe antallet af sager her i 2012," siger Olav Skaaning om den kedelige rekord til sin egen avis.
Blandt de kritiserede historier er blandt andet BT's artikel om Ellen Trane Nørbys (V) boligforhold. En historie, BT fik 'alvorlig kritik' for af Pressenævnet. Og sammenlagt endte BT som topscorer i Pressenævnets årsberetning for 2011 med hele syv tabte sager ud af i alt 13 klager.
Man skal dog ikke forvente, at BT bliver så ren og pæn, at avisen aldrig mere ender på Pressenævnets liste over klagesager.
"Vi ønsker selvfølgelig ikke at få kritik fra Pressenævnet, og det gør vores journalister heller ikke. På den anden side er det vores opgave at komme så tæt på sandheden som overhovedet muligt. Det kræver nogle gange, at man får kridt på skoene og udfordrer stregerne. At man går ind i historier, som morgenaviser og DR af alle mulige grunde ikke tør beskæftige sig med," siger Olav Skaaning Andersen.
For at gøre rettelserne mere tydelige har BT for fremtiden valgt en fast plads i avisen. Det sker på ledersiden, side 4. Det er også her – samt på bt.dk – at avisen offentliggør pressenævnskendelser.
Endelig er der på bt.dk oprettet en særlig side, hvor man samler de rettelser og pressenævnskendelser, som BT modtager.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er det kun mig, der studser over, at BT's seneste kendelse i Pressenævnet siger, at BT ikke burde have nævnt en dømt persons religiøse overbevisning - men at kendelsen er publiceret sammen med et link til artiklen, hvor både link og overskrift fortsat nævner den dømte persons religion?
Hvis en kendelse i Pressenævnet ikke medfører, at man tilretter allerede publicerede onlineartikler derefter, må det vel siges at være stærkt underminerende for offentlighedens (og dermed Folketingets) tillid til, at systemet med et Pressenævn er tilstrækkeligt til at kontrollere medierne.