BT har pligt til at tale sandt

Kommissionen vil ikke afgøre i dag, om BT har pligt til at udlevere navne på kilder. Serier af spørgsmål til Thomas Nørmark Krog blev afvist af BT's advokat med henvisning til kildebeskyttelsen. Simon Andersen forklarer, at det var ham, der skrev og sendte begge udgaver af notat 

Kommissionen vil ikke afgøre i dag, om BT har pligt til at udlevere navne på kilder. Serier af spørgsmål til Thomas Nørmark Krog blev afvist af BT's advokat med henvisning til kildebeskyttelsen. Simon Andersen forklarer, at det var ham, der skrev og sendte begge udgaver af notat 

Landsdommer Lars E. Andersen indledte den første udspørgen af BT-journalist Thomas Nørmark Krog med at pointere, at journalisterne og redaktørerne fra BT har pligt til at tale sandt.

Kommissionen betragter BT-folkene som "udenforstående vidner".

»Det betyder, at du har pligt til at besvare de spørgsmål, der kommer fra udspørgeren og fra bisidderne. Pligt til at tale sandhed under strafansvar,« sagde landsdommer Lars E. Andersen til journalist Thomas Nørmark Krog.

BT har medbragt advokat Søren Juhl.

I spørgsmålet om, hvorvidt BT skal afsløre sine kilder eller ej, sagde landsdommer Lars E. Andersen:

»Det er kommissionens afgørelse, om BT har pligt til at svare på spørgsmål om kilder. Den afgørelse træffer kommissionen ikke i dag og heller ikke i morgen.«

Men kort inde i Thomas Nørmark Krogs vidneforklaring begynder BT's advokat, Søren Juul, at afbryde. Han henviser til, at spørgsmålene kan krænke kildebeskyttelsen, da svarene kan bruges til at indkredse BT's kilde.

Derefter afviser advokaten systematisk de resterende spørgsmål til Thomas Nørmark Krog.

 »Det går jo godt,« mumler udspørgeren Lars Kjeldsen.

Kort efter slutter afhøringen af Thomas Nørmark Krog. Han rejser sig, kigger rundt i lokalet og forlader det med et smil.

Derefter er det Simon Andersens tur til at vidne. Lars Kjeldsen spørger ind til, om Simon Andersen forsøgte at påvirke afgørelsen i SKAT's behandling ved at sende mails med kopier af andre afgørelser.

»Det var bare for at få svar på spørgsmål,« forklarer Simon Andersen.

Men der er ingen spørgsmål i mailen?Du sender en mail med "du kender den sikkert". Og "med venlig hilsen Simon Andersen, red.ch. BT" Der er ikke noget spørgsmål i mailen?

Jeg har vel syntes, at den på en eller anden måde var interessant at få belyst, fordi den var relevant i sagen.

Men det er ikke det, der er mit spørgsmål. Du forklarer igen og igen, at grunden til, at du sender det her til direktør i SKAT København Erling Andersen, det er, at du gerne vil have Erling Andersen til at forklare dig, hvordan tingene hænger sammen. Der er ikke noget spørgsmål. Ikke noget: "Kan du ikke lige forklare mig, hvordan"… Det kan kun læses som: "Du skal være opmærksom på denne her. Den kan være afgørende for sagen." Du kan ikke forklare nærmere, hvad hensigten var?

Hensigten med alle de her mails var at få Erling Andersen til at besvare nogle spørgsmål.

På spørgsmålet om det notat, der vokser fra fem til ni sider svarer Simon Andersen, at han har skrevet og sendt begge udgaver.

»Jeg har sendt to. Jeg sender et den 29/8 og et den 31/8.«

Mailen med det andet notat,  den, som Simon Andersen siger at han har sendt den 31. august 2010, er tilsyneladende ukendt for kommissionen. 

0 Kommentarer