Det gik stærkt, da BT i onsdags skrev seneste afsnit i deres føljeton om en konflikt mellem fodboldklubberne AGF og Hobro, hvor sidstnævnte har fået frataget tre point for brug af ulovlig spiller. Lidt for stærkt endda.

I en artikel skrev avisens sportsredaktion, at tre medlemmer af DBU's såkaldte appelinstans havde tilknytning til AGF, hvilket kunne ses som mulig inhabilitet. Informationen i artiklen var dog baseret på forældede oplysninger. Derfor valgte sportsredaktionen hurtigt helt at fjerne artiklen fra nettet.

Men det skulle avisen ikke have gjort, erkender BT's sportschef, Jacob Staehelin.

»Redaktionen vælger at afpublicere den, hvilket igen er en fejl. Vi skulle bare have rettet i den. Men det gik pludseligt stærkt med at få hevet den tilbage igen, fordi vi blandt andet havde sendt den ud igennem vores nyhedsbureau, BNB,« siger sportschefen.

Ændrer rettelser fremover

Der gik samtidig flere timer, fra artiklen blev slettet på BT's hjemmeside, til mediet bragte en officiel rettelse.

Dog havde avisens fodboldredaktør, Morten Crone Sejrsbøl, på Twitter erkendt, at historien var forkert, og at man fejlagtigt havde baseret den på gamle oplysninger.

Vi har lavet en "Leif". Historien om DBUs appelinstans var forkert. Der er IKKE tre AGF-folk involveret. Vi har tjekket et gammelt udvalg.

— Morten Crone (@Morten_Crone) September 30, 2015

Sportschef Jacob Staehelin forklarer, at sagen har ført til en påmindelse på redaktionen om, at det er en forkert måde at håndtere fejlbehæftede artikler på. I stedet vil BT gribe fremtidige rettelser an, på samme måde, som da Ekstra Bladet for nylig interviewede en forkert kilde og bragte artiklen.

»Vi kommer fremover til at indskærpe, at vi skal rette selve artiklen. Der må vi skrive, hvad der fremgik af den oprindelige artikel, hvad der er rettet, og så må vi beklage. Det vil vi gøre for at vedgå den fejl, vi har lavet. Det skal ikke fremgå, som om vi forsøger at skjule, at vi har lavet en fejl,« siger han.

Ikke slemt nok til at slette

Sportschef Jacob Staehelin var ikke selv til stede på redaktionen, da beslutningen om at trække artiklen tilbage blev truffet. Ifølge ham blev artiklen slettet, fordi det var den bedste mulighed for at forhindre spredning af forkerte oplysninger. Men det var en fejlvurdering.

»Jeg mener, at reglerne er, at hvis noget skal afpubliceres, så skal det være ret grove beskyldninger, der ellers kunne forvolde alvorlig skade på personer. Det vil jeg ikke mene, at det her falder ind under,« siger han.

På trods af sletningen kunne man samtidig stadig finde et link til BT's artikel via en søgning på Google. Her var det stadig muligt at læse en bid af artiklen. Det er endnu en årsag til, at selve artiklen skulle have været korrigeret frem for slettet, siger sportschefen.

»Når den er publiceret, ligger den derude. Også selv om vi afpublicerer. Der vil være links, men de virker så ikke. Men det vil stadig være søgbart på Google. Vi har jo ingen interesse i, at folk får et fejlagtigt indtryk af en sag, fordi de i en Google-søgning kan læse tre linjer fra en artikel, som vi egentlig har fjernet,« siger Jacob Staehelin.