Betalingsaviser er "så forudsigelige og overfladiske, at man må græmmes," skriver tidligere chefredaktør for Børsen, Jan Cortzen.
I dagens kronik i Politiken skyder tidligere chefredaktør for Børsen, Jan Cortsen, med skarpt mod de store betalingsaviser. Ud fra devisen, at det er den undersøgende journalistik, der skal redde de store aviser fra bladdøden, kritiserer Jan Cortzen aviserne for at svigte netop den gren af journalistikken.
"De ambitiøse krav for betalingsavisernes journalistiske fremtid og den tiltrængte redaktionelle fornyelse for at sikre overlevelse – hvor helhjertet og professionelt disse visioner end er tænkt – står efter min opfattelse i skærende kontrast til virkelighedens medieverden, hvor den forudsigelige, den kedelige, den trættende og ligegyldige journalistik har kronede dage," skriver Jan Cortzen blandt andet.
Han efterlyser også den stærke redaktør, der tør tage opgøret med de magtfulde bladdirektører.
"Det store flertal af avisredaktører hører vi intet til. Det er, som om de for længst har kastet håndklædet i ringen og ikke længere magter at forholde sig fornyende endsige dynamisk til konkurrenceforholdene," skriver Jan Cortzen.
Hvorfor de store aviser mister læsere, har Jan Cortzen også et bud på, for det er ingen tilfældighed, mener han.
"Svaret er såre enkelt: Hvor er det journalistiske engagement henne? Hvor er de provokerende nyhedshistorier blevet af? Og hvor er den afslørende journalstik forsvundet hen?," spørger Jan Cortzen retorisk.
Han mener tillige, at det er det brugergenerede indhold, der efterhånden er det mest interessante i aviserne.
"Som trofast Politiken-læser er man vel efterhånden nået dertil, at alt, hvad journalisterne ikke skriver, er det eneste, de redaktionelle spalter kan friste med, og som i et vist omfang er værd at læse."
Her tænker Jan Cortzen på debatindlæg, læserbreve, kronikker og så videre.
Det rent journalistiske indhold som interviews, reportager og nyheder er derimod "så forudsigelige, overfladiske og lidet nærværende at man må græmmes," mener Cortzen.
Herefter remser Jan Cortzen en hel række af journalistiske forsømmelser op. Historier, der enten ikke er blevet lavet, eller er blevet dækket på en, ifølge Cortzen, helt utilstrækkelig måde.
Hvorfor er der ingen, der har kigget på, hvem der tjener penge på DRs underskud, spørger han?
Hvorfor har ingen journalister kigget på ventelisterne for kræftpatienterne? Der mangler strålekanoner, ja vel, men hvad koster sådan en strålekanon. Hvad tjener de multinationale selskaber på salget af strålekanoner, spørger han.
Hvorfor er der ingen journalister, der problematiserer, at det er den høje løn, frem for heltemod, der lokker unge mænd til Irak og Afghanistan som soldater, spørger han.
Når historierne ikke er blevet lavet, mener Jan Cortsen, at det skyldes "en sløvende journalistisk rutine, som på langt sigt kan medføre døden for en række betalingsaviser i Danmark."
Redningen er at gøre, hvad betalingsviserne som de eneste burde være i stand til, mener Cortzen.
"At give deres læsere en grundig, velresearchet, anderledes og frem for alt nyhedsorienteret baggrund og analyse af den generelle historie, som alle medier bringer, men som kun de redaktionelt godt bemandede og veludrustede aviser kan servere for deres læsere med de vinkler, detaljer og analytiske konklusioner, der gør historien læseværdig, og som sætter en dagsorden for den offentlige debat," skriver Jan Cortzen.
Men for at det skal lykkes, kræver det nogle redaktører af en vis støbning. Cortsen skriver:
"Men at det skal lykkes, kræver ikke kun dygtige, allround orienterede journalister, der vil grave dybere og længere, end referenter og mikrofonholdere kan præstere. Det kræver også visionære og frem for alt stærke redaktører, der tør tage det nødvendige opgør med deres magtfulde og alt, alt for enerådende bladdirektørers ensidige kommercielle fokusering og prioritere redaktionelle holdninger og samfundsværdier frem for de tørre tal under bundlinjen. Har vi dem? Jeg tvivler."
Journalisten.dk forsøger i dag at få kommentarer på Jan Cortzens kronik fra chefredaktørerne på landets store aviser.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En gudbenådet journalist og chefredaktør, Jan Cortzen, er skuffet på den journalistiske udviklings vegne – udtrykt med stor patos i Politiken-kronikken 10/5-2007.
Han bekymrer sig i for de trykte avisers fremtid og klandrer avisejerne, at de lader pengemændene i direktionskontorerne bestemme for meget. De stækker chefredaktørerne, der bliver bovlamme aktører i pengemagtens cirkus.
Dermed slår han et gammel kendt og populært tema an. Men det holder ikke længere, og Jan Cortzen bør lige spise brød til og tøjle sit anarkistiske temperament og se lidt mere nøgternt på den positive udvikling, , som trods alt finder sted i pressens verden pt..
Jan Cortzen har fortsat nær kontakt til avismiljøet, selv om det efterhånden er ti år siden han har forladt det. Han burde derfor også vide, at det journalistiske engagement og drive er større end nogensinde. Det sker med en viden og en baggrund, som er imponerende i forhold til Cortzens »belle epoque« i journalistikkens tjeneste.
Det er synligt hver eneste dag i de trykte aviser – og de øvrige medieplatforme, hvor journalister udfolder deres mange talenter.
Jo, de trykte aviser taber noget oplag. Men bundlinjen for de store kendte mediehuse er, at de har langt flere læsere end nogensinde, når de forskellige medieplatforme lægges sammen – avis, internet, radio, web-tv, og hvor journalisterne ellers udfolder sig. Dermed overgår mediehusenes kontakter med læserne langt, hvad vi nogensinde har oplevet. Det er denne kontakt, der tæller – som den gamle mediemand selvfølgelig også ved.
Kunsten i hele denne positive udvikling er at få skabt forretning ud af alle disse kontakter. Det er nogen af mediehusene bedre til end andre. Men det er i denne kontaktskabende aktivitet, at hele slaget om det danske medielandskab foregår lige nu. Og det er også her, at kimen til den trykte presses overlevelse ligger.
Jan Cortzen er fra en tid, hvor bladhusene havde tekniske direktører. De var ofte – i deres stille eksistens på bladene – helt afgørende for bladenes udvikling. Det gælder også den journalistiske udvikling, hvor bladteknikerne skabte helt nye udtryksformer og udfoldelsesmuligheder for journalisterne.
Medieudviklingen er netop nu mere teknisk betonet end nogensinde – uden at mediehusene i voldsom grad har fundet ud af det og ansat teknikkere til at understøtte den journalistiske udvikling. Men prøv at læg mærke til stillingsannoncerne for øjeblikket fra de store klassiske mediehuse – og iværksættere der har set lyset for medieudviklingen. Nu sker der noget – teknikerne er på vej tilbage for at understøtte en ny spændende journalistisk udvikling.
Bare vent, når teknologierne udnyttes rigtigt i journalistikkens tjeneste, så kommer en ny »belle epoqe« – hvor der til glæde for Cortzen og mange andre også bliver plads til den trykte avis.