search

Brugsanvisning til bijobberi

 

 

De journaliststuderende behøver ikke længere frygte at blive dømt for bijobberi, hvis de ellers følger den regel, der netop er vedtaget. Fremover skal tillidsrepræsentanter og Dansk Journalistforbund vurdere, om en studerende er i konflikt med bijobreglen.

Fra nu af kan journaliststuderende indtage redaktionslokalerne, så længe de opfylder nogle krav, der skal forhindre, at de optager pladsen for en arbejdsløs.

Det første, den studerende skal gøre, når vedkommende gerne vil sælge sin journalistik, er at kontakte tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen eller faglig afdeling i Dansk Journalistforbund, der så skal vurdere, om jobbet er i strid med reglerne. Det skal sikre, at den studerende ikke indgår i et fast vagtskema. Det må vedkommende kun, hvis det ikke har været muligt at besætte stillingen med en uddannet journalist eventuelt via Vikartanken. Desuden skal den studerende have en løn, der svarer til den løn, de fastansatte eller mediets freelancere får, og arbejdet må kun have begrænset omfang.

Den tvivl, der har været omkring studerendes salg af journalistiske opgaver skulle være væk med vedtagelsen af forslaget.

Det vil ikke blive betragtet som bijobberi at sælge hovedopgaver eller enkelte artikler.

Forslaget blev vedtaget med 311 stemmer for og 35 imod. Der var fire blanke stemmer.

På mange uddannelser bliver de studerende opfordret af både studievejledere og fagforeningen til at finde et relevant studiejob, mens de journaliststuderende risikerer at blive dømt for bijobberi af DJ.

Flere gange har hovedbestyrelsen haft svært ved at vurdere, om de studerende, der blev anmeldt for bijobberi, forhindrede arbejdsløse i at få et job. Der har ikke været klare retningslinier for, hvornår det var tilfældet. For eksempel har der været en sag, hvor en studerende blev dømt for bijobberi og måtte forlade sit job på Jyllands-Posten. Det blev dog ikke en journalist men en litteraturstuderende, der overtog opgaverne. Det splittede hovedbestyrelsen.

Nogle mente, at det ikke kunne være bijobberi, når avisen ikke fandt det nødvendigt at ansætte en uddannet journalist. Den slags sager har betydet, at mange nye journaliststuderende ikke melder sig ind i forbundet. Det var i hvert fald et af argumenterne fra de studerendes repræsentanter på delegeretmødet.

"Det er svært at forklare nyoptagede studerende, at de ikke må have noget med faget at gøre, hvis de melder sig ind i DJ. De vælger i stedet Magisterforeningen, hvor de også kan få pressekort," sagde formanden for KaJ, Martin Kaae.

Udover de studerende var det Thomas Szlavik fra Ekstra Bladet og Martin Vestergaard, formand for kreds 4, der stod bag forslaget.

Kreds 2 samt medlem af hovedbestyrelsen Carsten Lorenzen fra DR Nordjylland ville gå videre end det forslag. De ville afskaffe bijobreglen, men det blev forkastet af forsamlingen. Forslaget fik kun 114 af de nødvendige 225 stemmer.

Læs også: Styrket formand fik smæk, Delegeretmødet vildledt, Journalistforbundets hovedbestyrelse, Arbejdsløshed på læberne, Valgt fra, Sløvt fremmøde, Demokratiet nedlagde demokratiet, Delegeretmøde hvert år, Den store kontingentkomedie, 20 kr. mere i kontingent, DJ accepterer virkeligheden, Overfladisk og spændende, DR-ansatte efterlyser bedre pli, Når magten selv tager magten, 421.000 til Safety Fonden og Kampstjernen Mette

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen