Mads Brügger, programchef, Radio24syv

»Det er et forudsigeligt tronskifte. Jeg kender Stig fra Dagen, hvor det var en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Han er dansk presses relativt unge håb, og holder du JP/Politiken op mod resten af dansk presse, så har de tydeligvis haft mere held med det.

Jeg kommer til at savne Ejbøl som en del af dansk presse. Han er et koryfæ, og tanken om, at han ikke længere er bestyrelsesformand, gør det hele lidt kedeligere. Mytologien om Jørgen Ejbøl består af noget sandt, noget, der kunne være sandt, og noget, der sikkert ikke er det. For mit eget vedkommende har min oplevelse ved at møde ham været meget positivt. Han er et virkelig sjovt, begavet og charmerende menneske. Han er sikkert også en hård hund, men det skal man jo være i det job.«

Lasse Jensen, vært på P1's 'Mennesker og Medier'

»Jørgen Ejbøl er kendt som pansergeneralen, mens Lars Munch er the charming killer. De ligner måske ikke hinanden af ydre, men mere af indre. De er begge lige hårde forretningsmænd, resultatorienterede og pansrede. Den smilende og mere kultiverede Lars Munch bevæger sig rundt i camouflagefarver og er lidt rundere i det – mens Jørgen Ejbøl er mere lukket, kontant og bramfri. Han giver meget klar besked. Og nogle gange lidt for klar besked.

Umiddelbart kommer rokaden ikke til at betyde ret meget. Lars Munch rykker op. Det samme gør Stig Ørskov, og Ejbøl rykker lidt til siden.

Hvis man skal se på, hvad Lars Munch og Jørgen Ejbøl kunne have gjort anderledes, satsede de jo på Skandinavisk Film. Det var en fejlinvestering, som de dog kun tabte småpenge på. Gratisaviskrigen har de tabt mange, mange penge på – men sikkert ikke så meget som Berlingske Media. Så mens JP/Politiken tabte blod, så var der andre, der var ved at forbløde. Det er svært at vide, om det var klogt, men det kostede i hvert fald mange penge.«

Anders Krab Johansen, administrerende direktør og chefredaktør, Dagbladet Børsen

»Den største udfordring er, at kerneforretningen skrumper. JP/Politiken har leveret flotte og fine resultater. Men hvad vil man så? Hvor er ekspansionsmulighederne inden for det publicistiske? Går man ind i andre markeder nu, hvor man har pengene til det?

I fundatserne for de to fonde står der ikke noget, der kræver, at bestyrelsen eller ledelsen skal være ekspansiv. Det kunne man ikke kræve, at den første ledelse skulle være. De skulle sikre overlevelsen og en sund økonomi. Men en dag skal man tage stilling til det.

Det er et meget roligt generationsskifte. Stig Ørskov er velforberedt til jobbet, fordi han kender butikken indefra, og Lars Munch er et mindst lige så sikkert valg som bestyrelsesformand. Og så har man endda fortsat Ejbøl med om bord.

Bent Falbert, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet

»Det er lidt tidligt, at Lars Munch stiger af. Han er åbenbart typen, der er 15 år hvert sted. Først 15 år hos Bonnier, så 15 år som direktør og nu 15 år som professionelt bestyrelsesmedlem.

Jeg vil beskrive Lars Munch som en meget pæn og fornuftig mand, som jeg havde et fremragende samarbejde med i min tid som chefredaktør. Han forstod, at han ikke skal blande sig i det redaktionelle. Jeg forventer, det bliver det samme med Stig.

Munch og Ejbøl brugte en halv milliard kroner på gratisaviskrigen. Det er en formue, som ville have været rar at have i dag. Det er svært at vide, hvad der var sket, hvis de ikke have gjort det. Men det er et stort hul, som de har fyldt med penge uden at få noget for det.

JP/Politikens udfordring er den samme som alle andre dagblades. De skal finde ud af, hvordan de tjener penge på deres elektriske tjenester, nu hvor bladsalg og annonceindtægter falder.

Det er udmærket med Stig som direktør. Han kender butikken og det redaktionelle. Det er godt med en direktør, der har forstand på økonomi. Det er ikke alle journalister, der har det – som man kan se i aviserne hver dag.«