Den kontroversielle film 'Ambassadøren' med Mads Brügger som fupdiplomaten Mr. Cortzen skal åbne verdens største festival for dokumentarfilm.
Til november får Mads Brügger en særlig hæder. Hans film 'Ambassadøren' er ikke kun nomineret til hovedprisen, den åbner også International Documentary Film Festival, IDFA. Det er verdens største festival for dokumentarfilm. IDFA foregår i Amsterdam.
Det skriver politiken.dk.
Festivalen varer 11 dage, og mere end 120.000 tilskuere plejer at se de over 200 film, der bliver vist.
Danskere har tidligere vundet priser ved festivalen. Det gjorde Anders Østergaard blandt andre i 2008 med filmen 'Burma VJ', og Pernille Rose Grønkjær vandt i 2006 med 'The Monastery: Mr Vig and the Nun'.
'Ambassadøren' havde dansk premiere i onsdags.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.