"Det er smudspressen, der holder demokratiet rent."
Erling Olsen ifølge Mediawatch.dk.

Man kan stole på citaterne og nyde billederne. Resten skal læses med avisen holdt ud i strakt arm – gerne over en skraldespand. Vi sætter i dette nummer af Journalisten fire af B.T.'s historier om Helle Thornings skatte- og boligforhold under lup. Avisen skal have ros for, at den citerer korrekt. Ellers er dækningen skæmmet af rubrikker uden dækning, fravalg af ekspertkilder, som modsiger vinklen, samt gæt og misvisende fakta, som er en forudsætning for hovedvinklen.

Tre ud af de 14 kilder, vi har citeret i historien, fik kolde fødder inden deadline og bad om ikke at blive citeret alligevel. Det har vi ikke sagt ja til. Forløbet var sådan her: B.T. stillede som krav for at kommentere historien, at chefredaktør Olav Skaaning Andersen skulle have spørgsmålene i forvejen og på skrift. Det gik vi om end modstræbende med til, fordi vi gerne ville strække os langt for at høre B.T.'s side af sagen.

Derefter begyndte B.T.'s nyhedschef, Simon Andersen, at ringe og maile til kilderne, hvorefter de valgte at sige til os, at de alligevel ikke havde lyst til at være med i artiklen. Hvad Simon Andersen har sagt eller skrevet, ved vi ikke, men en af dem, som tidligere havde bekræftet citater per mail, skrev blandt andet: "Jeg har ikke lyst til at deltage i denne duel inden for journalistverdenen. Jeg vil derfor ikke medvirke i artiklen, da dette lader til at ville skabe fokus på min person."

De kilder, vi har valgt at citere mod deres vilje, udbad sig ikke at se citater før offentliggørelse, men det blev de tilbudt, så de havde mulighed for at rette faktuelle fejl eller misforståelser. Vores citatregler er meget klare, fordi vi vil undgå, at kilderne redigerer bladet:

"Kilder kan få citater til gennemlæsning. Aftalen omfatter kun 'faktuelle fejl' og 'forståelsesfejl' og kun personlige citater. Ordet 'godkendelse' accepteres ikke. Efter interviewets afslutning er citaterne underlagt mediets/journalistens redigeringsret og kan ikke trækkes tilbage."

Vi er fuldt på det rene med det ironiske i, at vi selv bruger citattjek som målestok, mens en del af vores egne kilder efterfølgende bliver citeret, selv om de har afvist at deltage. Det var et vanskeligt valg, men alternativet ville have været at lade kilderne redigere og give et misvisende billede af B.T.'s dækning.

Trods sommerens store ståhej om Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt på et meget tyndt grundlag har den tidligere justitsminister Erling Olsen ret. Formiddagsaviserne opfylder en vigtig funktion. De er ofte en samfundsventil, hvor der bliver uddelt berettigede klaps for dårlig opførsel.

Der er alligevel grund til selvransagelse denne gang. Kombinationen af alt for spidsvinklede historier med et mediedrev, hvor stort set alle ville være tabloide, levnede stort set ikke plads til nuancer eller faktatjek.

En vigtig og overset forklaring på, at historierne blev dækket så massivt, er, at de passer som hånd i handske med gangsladderen på Christiansborg. Hvis vinklen flugter med politikernes korridorimage blandt journalisterne, så får den ekstra gas: Lene er doven, Villy er lige lovlig smart, Per Stig er en hidsigprop og Helle er til Gucci.

Formuleringer som 'Lars Løkke er kendt for at være et charmerende sjuskehoved' glider helt ind i den redaktionelle tekst uden modsigelser. I dette nummer af Journalisten er det ikke længere blot besserwissere, som peger udefra og ind på de politiske reportere, men udøverne selv, som tager diskussionen om faldgruberne.

Martin Hein, som er reporter på Borgen for Nordjyske, siger det enkelt: "Meget af det er jo fornemmelser og vonhörensagen, der ikke kan verificeres." Den diskussion er vi glade for at lægge spalter til.