”Ødsleri med Odder Kommunes penge.” ”Brug tid og penge på kloakering i stedet for.” ”Skidegodt projekt.” ”Endelig sker der noget uforudsigeligt i Odder.”

Der var meninger i øst og vest, da Odder Kommune bad om borgernes holdning til idéen om en grøn folkepark foran rådhuset i stedet for de p-pladser, der ligger i dag. En klassisk tråd med sure opstød, likes og konstruktive forslag. Men til forskel fra andre Facebook-debatter, hvor opslagene forsvinder i glemsel, blev indlæggene her grundigt læst og skrevet ind i et politisk notat, som bliver en del af beslutningsgrundlaget, når Odders politikere skal tage stilling til parken.

I Odder har man nemlig fået den gode idé at spørge borgerne til råds, når der skal tages vigtige beslutninger. Både fordi beslutningerne vedrører borgerne, og fordi borgerne tit er ganske fornuftige mennesker.

”Det grundlæggende er, at hver eneste gang man skal i gang med et projekt, overvejer man, om det giver mening at spørge borgerne til råds. Det handler om at se dem som en ressource, der faktisk kan bidrage med noget,” fortæller Claus Buur Rasmussen.

Demokratimedarbejdere

Han sidder med sin kollega Rasmus Blicher i byrådssalen i Odder. På deres visitkort står der henholdsvis webmaster og kommunikationschef. Men der kunne også have stået demokratimedarbejdere. For en væsentlig del af deres arbejde handler om at facilitere den borgerinddragelse, der har fået flere forskere til at fremhæve Odder som et præmieeksempel på nærdemokrati.

Som forarbejde for en borgerdebat forbereder de informationsmateriale om projektet, som ligger på kommunens hjemmeside og som opslag til Facebook-siden. Debatten bliver typisk annonceret i forvejen med en pressemeddelelse til de lokale aviser, der fortæller, at kommunen nu og et antal uger frem vil have et emne til debat.

”Først kommer alle kommentarerne med sure smileys og ”hvad skal vi med det?” – brok, brok brok. Så laver vi en video med den tekniske chef i kommunen, der fortæller om pladsen, og så begynder stemningen at tippe lidt. Men der er stadig nogle ting, der ikke er klart, og så skriver Rasmus en tekst med ’12 spørgsmål om folkeparken’, der svarer på, hvad den koster, hvor pengene kommer fra og så videre,” fortæller Claus Buur Rasmussen om folkepark-debatten.

”Ud fra debatten fornemmer vi, hvad folk mangler at vide. Alle spørger til finansieringen. Nogle påstår, at der er brugt tre gange så mange penge, som der i virkeligheden er. Så de ting er vi nødt til at få styr på,” supplerer Rasmus Blicher.

Facebook og borgermøder

I tilfældet med folkeparken blev Facebook-debatten også suppleret med standere med postkort, som man kunne skrive sin mening på og lægge i en postkasse. Og så benytter kommunen sig også af den helt klassiske form for borgerinddragelse: Fysiske borgermøder.

De to debatfora – borgermøder og Facebook – supplerer hinanden ganske godt, vurderer Rasmus Blicher.

”Det er sjældent de samme, der deltager. På borgermøderne er der flest mænd, på Facebook er der flest kvinder. Med Facebook når vi ud til nogle andre og også til flere. Ved et borgermøde kommer der måske 80 mennesker, men en debat på Facebook om kommunalbudgettet kan have 300 indlæg,” fortæller han.

Samtidig kan Facebook-debatten fungere som et oplæg, der kan kvalificere debatten ved et borgermøde.

”Eksempelvis havde vi en debat om at have fælles ledelse af nogle skoler for at spare nogle penge. Nogle mente, at det var helt skørt, fordi skoler identificerer sig gennem deres leder. Andre syntes, det var den helt rigtige måde at spare på. Så lister vi argumenterne for og imod og giver dem til ham, der er ordstyrer på det fysiske borgermøde,” fortæller Claus Buur Rasmussen.

Politisk ønske om debatforum

Rasmus Blicher har været kommunikationschef i tre et halvt år og kom fra en stilling som journalist ved Horsens Folkeblads Odder-redaktion. Claus Buur Rasmussen har en bibliotekar-baggrund, men har arbejdet med hjemmesider i kommunen i omkring 20 år. Derfor kan han huske den borgerdebat i 2004, som begyndte det hele.

”Dengang Odder Kommunes hjemmeside gik i luften, besluttede politikerne, at der skulle være et debatforum. Så da Århus Amt ville lukke Odder Sygehus, blev det en stor debat, der fik mange hundrede indlæg. Det var jo byens største arbejdsplads, og samtidig havde folk den der frygt ved, at de nu skulle helt til Skejby, hvis de blev syge. Debatten reddede ikke sygehuset, men det skabte en bevidsthed om, at man kunne noget med sådan et debatforum.”

Claus Buur Rasmussen viser en liste over nogle af de politiske beslutninger, som er blevet kvalificeret ved hjælp af borgerdebatter: Diskussionen om flere skoledage og kortere sommerferie, navne på nye veje i kommunen, navnet på en lokal festival, problemer med tilbagevendende hærværk på et offentligt toilet, flytning af 7. klasser fra landsbyskoler til byskoler.

Det emne, der traditionelt altid skaber flest indlæg, er det kommunale budget. Det behandles hvert efterår af politikerne, og inden har kommunikationsafdelingen rutinemæssigt kørt en debat, hvor folk reagerer på budgetforslaget og selv kommer med nye forslag.

”Vi kører en temadebat og siger: ’Kom med din mening om, hvad Odder skal bruge pengene på til næste år.’ Så går folk ind og foreslår flere hænder i daginstitutionerne og så videre. Og alle de synspunkter samler jeg i et dokument, som byrådet får overleveret,” siger Claus Buur Rasmussen.

Det er langtfra altid, indlæggene får nogen politisk betydning, men det sker af og til. Der er ikke nogen politisk styring af, hvilke debatter kommunikationsafdelingen tager initiativ til, og Rasmus Blicher har aldrig oplevet intern modstand i forhold til at lade et emne blive. Omvendt skal man kun lade, som om man lytter, hvis man reelt gør det.

”Vi har altid en form for dialog om, at det skal give mening at invitere borgerne ind i en politisk debat. Hvis vi har et budget med et relativt lille råderum, skal vi ikke lade borgerne diskutere, som om man kan få alt muligt,” siger Rasmus Blicher.

Et digitalt nærmiljø

Odder er en lille kommune med lidt over 20.000 indbyggere. Samtidig har kommunens Facebook-side 8.000 følgere, hvilket giver landets suverænt højeste ratio for borgerinteresse på sociale medier. Et digitalt nærmiljø, hvor de fleste kan føle sig på hjemmebane.

”Vi er en lille tryg kommune, og det tror jeg også gælder på Facebook. Der er et godt fællesskab. Man kender måske dem, man kan se på videoerne. Der er ikke langt til beslutningerne. Og vi har ikke problemer med tonen i debatten. Jeg har måske slettet ét opslag i de tre et halvt år, jeg har været her,” siger Rasmus Blicher.

Den store udbredelse gør samtidig Facebook-siden til en ganske effektiv måde at kommunikere på.

”I forbindelse med en lokal festival havde en privatperson et hegn ved festivalområdet, som hele tiden blev væltet. Så skrev vi det på Facebook, og det stoppede dagen efter. Det er mange øjne, hvis man får 10.000 i en by til at se det,” fortæller Claus Buur Rasmussen.

Selv om han efterhånden har arbejdet i mange år med de digitale borgerdebatter, er der stadig masser af begejstring i stemmen, når han fortæller om det.

”Jeg synes personligt, det er sjovt, når 700 borgere går ind og ytrer sig. Og jeg tror på, det giver en bedre kommune. Det er en sindssygt stor ressource, der er derude.” 

Tips og Tricks: Journalisten finder i en serie medlemmer, der gør noget, som andre kan lære af.