search

Brug af Facebook giver misvisende holdningsbillede

Når journalister bruger Facebook som kilde i avisartikler, tegner det et misvisende billede af befolkningens holdninger i aktuelle samfundsforhold og er med til at ødelægge skellet med holdning og nyhed.

Når journalister bruger Facebook som kilde i avisartikler, tegner det et misvisende billede af befolkningens holdninger i aktuelle samfundsforhold og er med til at ødelægge skellet med holdning og nyhed.

Det skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann, henholdsvis ph.d. og cand.scient.pol. ved Syddansk Universitet, i en kronik i Berlingske Tidende torsdag.

"Netop det forhold, at den nye Facebook-dille slører det skel mellem 'views' og 'news', som den mere eller mindre samlede journaliststand nidkært har forsvaret siden partiavisernes død, er måske det mest problematiske aspekt i nyhedsmediernes omgang med Facebook," skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann.

Antallet af journalisters henvisninger til Facebook er steget eksplosivt siden 2007, og alene i januar i år blev der henvist til Facebook i næsten 200 artikler i de syv store landsdækkende dagblade. Det svarer til en tyvedobling i forhold til 2007.

Ud over at fungere som pseudodokumentation for befolkningens holdning til aktuelle forhold, er problemet med journalisters brug af Facebook-henvisninger imidlertid også, at oprettelsen af Facebook-grupper fungerer som direkte anledning til nyhedshistorier.

Samtidig er brugen af Facebook som kilde ikke blot et journalistisk problem, men kan også være problematisk for politikernes beslutninger, når Facebook-grupper bruges som dokumentation for udbredte holdninger i befolkningen, mener de to kronikskribenter.

"Facebook-begejstringen i medierne kan derfor være medvirkende til, at politikerne bøjer sig for et oplevet folkeligt pres, der rent faktisk ikke eksisterer i det omfang, det ser ud til," skriver de.

Kommentarer
1
Søren Højlund Carlsen
12.02.09 13:56
Re: Brug af Facebook giver misvisende holdningsbillede

Som en af dem, der direkte bliver nævnt i kronikken, føler jeg mig kaldet til en replik. For som et eksempel for påstanden i kronikken bliver en gruppe, som jeg har taget initiativ til nævnt - nemlig en protestkampagne imod modulpasning i Århus Kommune. Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann mener ikke, at kampagnen ville have fået selvstændig journalistisk opmærksomhed uden Facebook, men det er ærligt talt både, at nedvurdere betydningen af Facebook som et socialt redskab og ikke mindst er det en mildest noget arrogant holdning overfor en aktuel kampagne, der er drevet af mange forældres engagement.

Som om forældres engagement kun får opmærksomhed fordi vi er på Facebook…? Må vi være fri.
Vi får opmærksomhed OGSÅ fordi vi er på Facebook, men Facebook er blot et af mange redskaber for kampagnen. Udover Facebook vi benytter os af mange andre virkemidler - for eksempel læserbreve, debatmøder, hjemmesider, blogs og almindelige kontakt til medierne. Så i dette konkrete tilfælde er Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann på løs grund.

Medierne har ikke omtalt vores kampagne på grund af Facebook, de omtaler den fordi sagen er relevant for deres læsere og for det samfund medierne dækker. Og om så de har opdaget væsentligheden ved, at hundredvis af forældre bakker op på Facebook eller de har læst en pressemeddelelse, det er sådan set irrelevant. Historien er jo god nok alligevel.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen