Når journalister bruger Facebook som kilde i avisartikler, tegner det et misvisende billede af befolkningens holdninger i aktuelle samfundsforhold og er med til at ødelægge skellet med holdning og nyhed.

Det skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann, henholdsvis ph.d. og cand.scient.pol. ved Syddansk Universitet, i en kronik i Berlingske Tidende torsdag.

"Netop det forhold, at den nye Facebook-dille slører det skel mellem 'views' og 'news', som den mere eller mindre samlede journaliststand nidkært har forsvaret siden partiavisernes død, er måske det mest problematiske aspekt i nyhedsmediernes omgang med Facebook," skriver Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann.

Antallet af journalisters henvisninger til Facebook er steget eksplosivt siden 2007, og alene i januar i år blev der henvist til Facebook i næsten 200 artikler i de syv store landsdækkende dagblade. Det svarer til en tyvedobling i forhold til 2007.

Ud over at fungere som pseudodokumentation for befolkningens holdning til aktuelle forhold, er problemet med journalisters brug af Facebook-henvisninger imidlertid også, at oprettelsen af Facebook-grupper fungerer som direkte anledning til nyhedshistorier.

Samtidig er brugen af Facebook som kilde ikke blot et journalistisk problem, men kan også være problematisk for politikernes beslutninger, når Facebook-grupper bruges som dokumentation for udbredte holdninger i befolkningen, mener de to kronikskribenter.

"Facebook-begejstringen i medierne kan derfor være medvirkende til, at politikerne bøjer sig for et oplevet folkeligt pres, der rent faktisk ikke eksisterer i det omfang, det ser ud til," skriver de.