search

”Brovtne journalister – stille piger”

Både formanden for Kommunikation og Sprog og chefen for organisationens kommunikationsafdeling påpeger, at der er stor forskel på medlemmerne af de to forbund. Læs deres bud her

»Jeg kommer med nogle skønne mennesker, der er meget dedikererede til deres fag og ved, at de bidrager med noget vigtigt. Men de har svært ved altid at få den nødvendige prestige og anerkendelse, fordi vi lever i en verden, hvor alle tror, de kan kommunikere.«

Sådan beskriver Per Lindegaard Hjorth, formand for KS, lidt karikeret profilen på de cirka 7.800 medlemmer i Kommunikation og Sprog, der måske skal være i fælles forbund med 16.100 DJ’ere fra senest maj 2015.

Og dermed er forskellen iøjnefaldende:

»Den meget karikerede udgave: Journalisten er en lidt brovten mand, der står og råber, mens kommunikatøren er den stille pige. Men der er også nogle af mine medlemmer, der kan råbe rigtigt højt,« forklarer han og understreger, at også arbejdskulturen er forskellig.

»Journalisten opdrages til at være opsøgende og afdækkende, mens mine medlemmer ofte har siddet på et universitet.«

»Mange er mine medlemmer er ansat i private virksomheder, hvor der er et hierarki, og hvor chefen har sin ledelsesret. Jeg oplever, at journalister ser sig selv som frie fugle, der finder fejl i sagsbehandlingen.«

Tror du ikke, dine mange stille piger bliver bange for den mere brovtne stil i DJ?

»Nej, for jeg tror, at vi kan lære hinanden meget. Mange af mine medlemmer mangler journalistiske redskaber. Hvordan skriver man mere journalistisk, og bedre til nettet? Og jeg tror også, at mange journalister kunne have glæde af at gå mere strategisk til nogen ting.«

 

Journalister skal også sælge

Også Susanne Møller Pedersen, chef for kommunikationsafdelingen i Kommunikation og Sprog, bemærker store forskelle i den faglige identitet hos de forskellige medlemsgrupper.

»Den typiske journalist er mere politisk orienteret end vores medlemmer ofte er. Hos os har de har fokus på sprog og kommunikation, der skal sælge en vare,« forklarer hun.

Men bemærker derpå, at mange journalister jo også – i stigende grad – er afhængige af, at der er købere til journalistikken:

»Der er jo i dag også mange journalister, der ikke bare kan råbe højt om ytringsfrihed. De skal jo også tit sælge en vare. Mere og mere vel. Og journalister taler jo også om seertal, det er jo ikke kun i Borgen, at redaktøren bliver målt på det. Det sker jo også i virkeligheden. Der skal være resultater. Og der er jeres medlemmer vel lidt i samme båd som vores har været længe. Det skal virke. Det er jo også sådan i virkeligheden, at journalister skal ses og lave noget, der ses.«

 

Næppe kamp om DJ-jobs

Men selv om kommunikatørerne fra KS lærer sig journalistiske kneb, og selv om journalister også bliver målt på seertal og solgte aviser, er der næppe udsigt til, at klassiske medlemmer af KS, vil drive over i de journalistiske jobs.

»Det går mere fra journalistik til kommunikation end den anden vej,« siger Per Lindegaard Hjort.

»Min erfaring er ganske vist, at der er en del kommunikationsuddannede, der tager den journalistiske suppleringsuddannelse for at kunne agere mere journalistisk i deres kommunikation.«

»Men jeg tror ikke, der er mange fra vores side, der bevæger sig over i den rene journalistik. Du parkerer megen af din identitet i din uddannelse og dit fag. De, der vælger journalistik, er tit meget udfarende og er i samfundets tjeneste, hvor kommunikatører er nogle andre typer som mennesker.«

Mange af KS’ medlemmer vil uden videre kunne glide ind i DJ’s nuværende kommunikationsgruppe, der dermed vil vokse markant, men andre passer bedre ind andre steder.

»Jeg tror, at KS-medlemmerne måske vil "dele sig op" i eller fortsætte de fora, vi er ved at lave, nemlig erhvervskommunikation, marketing og erhvervssprog. Jeg sammenligner det lidt med DJ's nuværende medlemmer, der er fotografer, grafikere, tekstere osv. De har alle en faglighed inden for kommunikation, men også en anden mere specifik faglighed, der gør, at de ikke er med i kommunikationsgruppen,« forklarer Per Lindegaard Hjorth.

 

Du kan se et faktaark om de to organisationer her.

Kommentarer
4
Birgitte Ramsø Thomsen
28.02.13 14:27
At brovte. En brovtende mand.
At brovte. En brovtende mand. Brovteri. Men aldrig hverken brovtne eller brovten som adjektiv. Ellers nok en præcis analyse af forskellene mellem de to grupper.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
28.02.13 14:55
Kære Birgitte

Kære Birgitte

Tak. Det er mig der har citeret talesprog lidt for ukritisk. Måske Dansk Sprognævn en dag accepterer stavemåden? Kommunikation og Sprog har i øvrigt også revset mig ...
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
28.02.13 15:22
Spændende om vi kan hjælpe
Spændende om vi kan hjælpe hinanden og med hvad. Jeg håber dæleme ikke vi skal revses på adjektiver, kommaer; ditten og datten. Et stort forbund med administrative og forhandlingsmæssige gevinster er fint nok. Rent fagligt står vi helt sikkert noget langt fra hinanden; omend begge grupper nok - ganske ofte - er kolleger på samme arbejdspladser. Håber, at vi får løst denne knude af gordisk beskaffenhed op - uden alt for meget ståhej.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Henning Pedersen
01.03.13 07:55
Sproget er vores instrument,
Sproget er vores instrument, og vi sørge for at holde det skarpt. "Brovten" og "brovtne" er ikke adjektiver. Den faglige troværdig handler sandelig også om den sproglige præcision, hvilket vi bør holde fast i, og hinanden fast på.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen