En 'rå tone' i sportspressen har fået Brøndbys træner Tom Køhlert til at indskrænke pressens interviewmuligheder. Men Brøndbys lukkethed skaber netop basis for en hårdere tone, lyder det fra flere sportsredaktører.

»Den rå tone og uforskammetheder, som I ind imellem lægger for dagen, gør jo, at vi andre også er nødt til agere anderledes. Og jeg er jo sådan, at hvis ikke man behandler mig ordentligt, så behandler jeg heller ikke folk ordentligt.«

Sådan lød det fra Brøndbys træner Tom Køhlert for en uges tid siden. Siden har han ikke stillet op til de traditionelle enkelt-interview, men i stedet holdt en pressemøde-lignende seance efter hver træning.

Men Brøndby skal passe på med den holdning. Åbenheden i danske klubber er nemlig medvirkende til, at tonen ikke er endnu hårdere, siger flere sportsredaktører.

»Hvis jeg skal interviewe en spiller eller træner i superligaen, er det enormt nemt. Det er stadig små foretagender, og den åbenhed gavner os alle. I England er det et kæmpe administrativt bøvl, og trænere og spillere er langt mere lukkede over for pressen. Derfor er aviserne tvunget til at gå en anden vej. Jeg håber ikke, Køhlert vil opretholde den lukkethed, for så er vi måske mere på vej mod engelske tilstande, og så tror jeg, pressen vil gå meget hårdere til Brøndby,« siger Emil Norsker, redaktør af magasinet Sportsfan.

Allan Olsen, sportschef på Ekstra Bladet, er af samme opfattelse.

»Det er fuldstændig rigtigt, og derfor kan vi ikke forstå, når folk ikke vil kommentere nogle sager. Hele den mediemæssige måde, de har valgt at angribe det på, er i vores øjne dybt amatøragtigt, når f.eks. Køhlert ikke vil tale med pressen, eller Per Bjerregaard ikke vil tale med pressen,« siger Allan Olsen.

Et af de konkrete eksempler, der bliver nævnt i Brøndby, når man spørger om den rå tone, er, at ledelsen er blevet kaldt aber. Det var i en leder, skrevet af Allan Olsen.

»Jeg skrev en henvisning til de tre aber, der hverken vil tale, høre eller se. Det er en bevidst misforståelse, og det har jeg ikke så meget til overs for. Jeg er ikke enig i, at tonen er blevet værre. Vi gik lige så hårdt til Richard Møller Nielsen og til FCK, da de havde deres kriseperiode,« siger Allan Olsen.

Martin Hedal, medieanalytiker i Idrættens Analyseinstitut, har heller ikke bemærket en mere kras tone på sportssiderne.

»Det er en del af hele sportsmediemøllen, at man kan blive udsat for en hård tone i pressen.

Jeg synes også, man kan huske historier tilbage for 10 år siden, hvor folk er blevet sure og har lukket af over for pressen, f.eks. Bjarne Riis i 1998,« siger han.

Den tidligere topklub har siden Michael Laudrups afgang for lidt over et år siden befundet sig i en krisetilstand, der nu er kulmineret med en placering under nedrykningsstregen. Derfor har klubben også oplevet en hidtil uhørt pressedækning.

»Historien om Brøndby er den bedste sportshistorie i mange år. Den indeholder alle elementer: Familiefølelser, klubfølelser, frustrerede fans, en hård konkurrent som FCK, der stormer videre, foreningskulturen modsat den strømlinede virksomhed. Den rører ved så mange centrale ting i vores kultur, og selvfølgelig skal der gås til den,« siger Emil Norsker.

Han mener heller ikke, pressens dækning af Brøndby er gået over stregen.

»Især tabloidaviserne har da haft deres sjov. Ekstra Bladet havde en forside, hvor der stod: Papa Doc og Baby Doc med Per og Anders Bjerregaard. Det synes jeg er en fin, humoristisk måde at gøre det på. Jeg synes, medierne kunne have sparket langt hårdere til Brøndby, hvis det var det, de ville.«