search

Broderlandene foran

 I Sverige, Norge og Finland har folkekirkerne informationsafdelinger.

 

I Sverige, Norge og Finland har folkekirkerne informationsafdelinger.

I Danmark er det op til det enkelte stift selv at vurdere behovet for såvel ekstern som intern information. Ligesom stiftet også selv må finde ud af hvordan. De øvrige nordiske lande har centrale informationsafdelinger, som både tager sig af den interne og eksterne information – ud over stifternes eget informationsarbejde.

I den finske folkekirke har man en kirkelig informationscentral og en kommunikationsdirektør, dr. teol. Ingmar Lindqvist. Han har arbejdet med medier i mange år og undervist i kommunikation på flere af Finlands universiteter.

Den finske kirkes informationscentral har 30 ansatte. Foruden selve informationsafdelingen er der en radio-, tv-, og av-redaktion og en internetafdeling. Her bliver alle journalister serviceret med nyheder, baggrundsinformationer, tips og egnede interviewpersoner og ideer til artikler.

»Vi gør vores bedste, uanset om journalisterne er positive eller negative omkring kirken. Desuden indbyder vi til debatter, som også fungerer, så de forstærker journalisternes kundskaber om kirken og den kristne tro,« siger Ingmar Lindqvist og tilføjer:

»Hvis ikke journalisterne er interesserede i en for det finske samfund så vigtig institution som kirken, kan vi blive bange for, at det resulterer i dårlig journalistik og fordrejet samfundsdækning.«

Ifølge Ingmar Lindqvist nærer kirken stor respekt for dygtige journalister, men journalister, der ikke sætter sig ind i stoffet inden et interview, bliver måske afvist næste gang, de forsøger at få et interview.

Ærkebiskoppen har sin egen sekretær, som ser til, at ærkebiskoppen bliver interviewet af seriøse journalister, og at han ikke bliver overeksponeret i medierne. I Sverige er der også en central kirkeinformation. Desuden har den svenske kirke avisen Kyrkans Tidning, der har redaktionel frihed. Redaktør Olav Melin, Kyrkans Tid-ning, kalder avisen for den svenske kirkes flagskib.

»Vi arbejder 100 procent under de presseetiske regler som på alle andre journalistiske arbejdspladser. Vi bliver meget læst og citeres ofte i de andre svenske medier. Alle avisens journalister er uddannede,« siger Olav Melin.
Kyrkans Tidnings indhold dækker både nyheder, features, interview, kultur, teologi, søndagens tekst, debat og andet stof. Der skal være mindst 30 procent nyheder, både positive og negative nyheder. Olav Melin fortæller, at Kyrkans Tidning blandt andet har lavet en række kritiske artikler i forbindelse med ansættelsen af en ny generalsekretær i den svenske kirke. De betød, at vedkommende trak sig.

»Men vi skriver ikke skandaler for skandalens skyld, vi sætter dem altid ind i en sammen­hæng,« siger Olav Melin.

På den norske Kirkens Informa-sjonstjeneste sidder tre journalister med vidt forskellige baggrunde. Den ene er teolog, den anden lærer, mens den tredje er uddannet journalist. De har ligesom i Sverige og Finland en velfungerende hjemmeside, hvor besøgende stort set kan få svar på alle spørgsmål, der har med kirke og tro at gøre. Den bliver dagligt opdateret med relevante nyheder om kirken. For som informationschef Dag Stange siger, er det vigtigste at øge åbenheden.

»Journalistisk arbejder vi for at præsentere kirkestof på en let forståe-lig og aktuel måde, men som kirkelig informationstjeneste overlader vi til medierne at bedrive uafhængig kritisk journalistik. Når medierne henvender sig, ønsker vi at give dem bedst mulig tilgang til kilderne og baggrundsinformation,« siger Dag Stange.

Læs også: Guds ord skræmmer journalister og Journalisten er en gevinst

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen