Mens de fleste dagblade i disse år slås med faldende oplag og nedskæringer, så satser britiske The Guardian nu på en større ekspansion i USA. Og med god grund.
Guardian News and Media, som blandt andet står bag avisen The Guardian, har nemlig i et stykke tid oplevet stor succes i USA. Og nu skal fremgangen forvandles til en permanent stærkere position i landet.
Mediekoncernen har således hyret en af Washington Posts mest succesrige redaktører, Caroline Little, der skal rådgive om den kommende ekspansion, skriver Press Gazette.
Medvirkende til satsningen i USA er en voldsom succes for den særlige amerikanske udgave af Guardians hjemmeside, Guardian America, som Guardian News and Media lancerede sidste år.
Af de godt 20 mio. unikke brugere, som hver måned klikker ind på The Guardian, kommer en tredjedel nu fra Nordamerika.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.