Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:07 25.04.2023 Ritzau

Prins William indgik hemmeligt forlig i sag om telefonhacking

Storbritanniens prins William har indgået et forlig med mediemogulen Rupert Murdochs virksomhed News Group Newspapers (NSG) i forbindelse med en sag om hacking af det britiske kongehus’ telefoner.

Det fremgår af retsdokumenter, der indgår i et sagsanlæg, som prins Williams bror, prins Harry, fører mod News Group Newspapers. Det skriver Reuters.

News Group Newspapers indgik forliget tilbage i 2020 og betalte i den forbindelse ”et meget stort beløb” til prins William.

Prins Harry har sagsøgt virksomheden ved højesteret i London, da han mener, at tabloidaviserne The Sun og News of the World handlede i strid med loven fra midten af 1990’erne frem til 2016.

Prins Harry har aldrig lagt skjul på den afsky, han nærer over for britiske tabloidmedier. Tabloidmedierne havde i den grad hans mor, prinsesse Diana, i søgelyset frem til hendes død i 1997, hvor hun blev dræbt i en bilulykke med en flok paparazzi-fotografer i hælene.

SENESTE NYT

Flere nyheder