Brillen, der gør blind

Jeg har fået en såkaldt mediedepression. Ingen satser på at lave public service-tv målrettet til mænd på 40 år – mænd som mig. Heller ikke på den nye DR3. Jeg er bange for, at halvgamle damer, mediebøsser og bløde mænd har taget magten over fjernsynet …
31.01.2013 · 14:44
Rene Fredensborgs billede
Rene Fredensborg

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR



Kig godt på billedet ovenover. De tre kvinder har måske ikke set det selv, men de bærer den samme brille. De er topchefer i DR, og til det job hører en særlig designbrille, sort med kraftigt stel.

Det er sådan set en gammel nyhed, at man i tv-branchen bærer mediebriller (deraf navnet), men hvor jeg engang var med på ideen om, at en sådan brille sendte et signal om kreativ skarphed, så er det nu gået op for mig, at bæreren af mediebrillen, i det her tilfælde DR-brillen, egentlig bare ser verden på samme måde.

De tre damer på billedet ser ikke bare ens ud, de ser også ens ud! De har samme udsyn, samme idé om, hvilken type seer der lige nu er bulls eye for en public service-station. Det er naturligvis den unge, for den unge er fremtiden, og fremtiden er ung og i hvert fald ikke en dag over 39 år, hvorfor jeg som 40-årig er at sammenligne med et udtjent billedrørs-fjernsyn.

Jeg er analog i en digital tid, hvorfor ingen orker at lave segment-analyser på mig og mine tv-behov. Derudover er jeg mand, og desværre, må jeg erkende, ikke den form for mand, som går op i kogekunst, boligindretning og talentkonkurrencer. Der er tider, hvor jeg ville ønske, at jeg var både blød mand og bøsse, måske endda kvinde eller bare et barn, for så ville jeg formentlig have heppet med på Den Store Bagedyst, bidt negle til Kender du typen? og skrålet med på X-Factor. I stedet har jeg fået diagnosen ’mediedepression’. Min læge taler om, at jeg måske helt bør undgå at se tv, især nu, hvor DR3 har lanceret en hel kanal med mere fnis og freakshows til unge mellem 15 og 39.

I går så jeg så alligevel et program på den nye kanal, som handlede om at finde en kæreste til handicappede, fysisk som mentale. En ung pige var lam fra livet og nedefter, så hun satsede på at få lavet større bryster. Både min 11-årige datter og jeg var uden for målgruppen, hun forstod heller ikke, hvorfor pigen udstillede sig selv på tv. Jeg forsøgte med en forklaring om, at det var et freakshow, ligesom i gamle dage med dværge, skæggede damer og negerfamilier indhegnet i Tivoli. Tænk på X-Factor, understregede jeg pædagogisk, imens jeg gjorde hende klart, at der kun er to typer tv tilbage - ’bare det var mig’-tv og ’godt det ikke er mig’-tv. Nogen gange bliver de to kombineret.

Men hvem bestemmer, hvad der er i fjernsynet?, spurgte hun. Og så var det, at jeg viste hende ovenstående billede. Og som godnathistorie fik hun eventyret om den magiske mediebrille.

Tager man den brille på, så ser man ikke længere fjernsynets udnyttelse af de svageste.

Man er overbevist om, at man handler i en god sags tjeneste, og at de medvirkende altid kan overskue konsekvenserne af deres medvirken. Det er som en fortryllet ring. Man er måske et godt menneske indeni, men brillen kan gøre, at man ikke længere kan se, hvad der er godt eller vigtigt for andre mennesker. Alt bliver underholdning, selv om det fortjener bedre.

’Eventyret om den magiske brille’ handler således om en sød dame iklædt sjal og broche, som en dag finder et sæt briller i en gammel skuffe. Når hun tager dem på, bliver hun ligesom Den Blå Fe i Pinocchio og lover alle dem, hun møder, at de kan blive rigtige mediestjerner, hvis de gør sig fortjent til det. Jeg skal ikke afsløre slutningen, men det går grueligt galt, før det igen går godt. Noget med at kaste brillerne ned i en vulkan. Min datter faldt i søvn, inden jeg nåede så langt.

Så var det, at jeg fyrede op under de nye muligheder. Noget helt andet end det, jeg betaler licens til. Noget til mænd. Jeg vil hellere lægge mine penge hos HBO og Netflix, for de tager mig og mine behov alvorligt. Både The Wire, Game of Thrones og især Breaking Bad hjælper på min mediedepression, men derfor kan jeg alligevel ikke slippe tanken om, hvorfor DR ikke har et eneste reelt bud på noget mande-tv til os midt i livet. Prøv Borgen, siger folk. Nej tak, det er femi-drama. Bløde værdier, set fra den kreative klasses perspektiv. Den slags, der virkelig gør én deprim.

TV 2 forsøger med den ene reality-dokumentar efter den anden om ambulancer på farten, politihunde på job, toldere i lufthavnen, task force-typer fra SKAT, der piller pladerne af polske håndværkere, og nu også den kommunale klapjagt på sociale bedragere, gerne tilsat en små-reflekterende bemærkning fra denne ’hverdagens helt’, subsidiært et par bekymrende miner fra læderhalsen Niels Brinch. Klassisk TV 2-mediebrille smurt ind i angstens leverpostej og serveret med blå blink og løg på, og ikke noget at byde en mand som mig, der langtfra har erfaret, at skattefolk og kommunale spioner sorterer under samfundets helte. Hvad bliver det næste? Parkeringsvagter, der stolt fortæller om seneste fangst? Igen - jeg bliver så deprimeret!

Kvinder bliver serviceret med livsstilsprogrammer og halvdårlige krimier til overflod på begge public service-kanaler. De ældre har Charlie. De kloge har DR K. De unge har som nævnt lige fået deres kanal – igen. For selv om DR Mama floppede, så vil statsligt tv bare så fucking gerne have fingrene i them kids. Det er de tre halvgamle damer på billedet, der forsøger at nå de unge. Det er verden set gennem mediebrillen.

Også selv om alle ved, at de unges veje er uransagelige, umulige at forudsige. Lad dem nu flyve bort og komme tilbage til reden, når de som mig er for trætte til andet end at sidde dér foran tossekassen. Imens håber jeg på, at nogen vil tage den midaldrende mand alvorligt. Briller eller ej …

Kommentar

01/02/2013 - 12:32

Gert K Nielsen

Tak for den - Normalt er det lidt kedeligt at høre mediefolk brokke sig over medierne. Men når det er så godt skrevet - løg på og det hele - var det første gang siden relanceringen af Journalisten, at jeg fik lyst til at trykke på de nye deleknapper - og så er det lige nøjagtigt umuligt på blogindlæg?

01/02/2013 - 12:56

Monica Krog-Meyer

Tankevækkende! Har ikke tænkt på det, men kan forstå, langt hen ad vejen. Så er der kun nyhederne tilbage! Eller hvad?

01/02/2013 - 12:56

Monica Krog-Meyer

Tankevækkende! Har ikke tænkt på det, men kan forstå, langt hen ad vejen. Så er der kun nyhederne tilbage! Eller hvad?

01/02/2013 - 13:44

Mads Nyvold

Tak for fint - og desværre relevant - indspark!

01/02/2013 - 14:02

Ditte Giese

Sjovt skrevet. Om end jeg er nødt til at sige, at jeg som kvinde i DR3's målgruppe (ung med de unge lidt endnu, juhuu) da også meget hellere vil se The Wire, Game of Thrones og Breaking Bad end freak-tv eller det der hjernedøde Monte Carlo eller Absurdistan. Faktisk har jeg set alle tre kvalitetsserier og Mad Men og Homeland etc, men til gengæld aldrig X Factor. Til gengæld kan jeg så ikke tage DR3, da jeg stadig har tykskærms-tv, og alle kanalchefer nu satser på dem med en flad. Men der er jo drengerøvs-tv med standuppere på alle kanaler, var det ikke noget? Eller hvem er det tænkt til?

01/02/2013 - 14:45

Lars B. Jørgensen

Fantastisk billede af de kloge piger fra drama- og billedklassen. Sjov og velturneret klumme. Bull's eye, faktisk. Hvad angår stand upperne er det kun Kong Gintberg, som for alvor har format til at tale i øjenhøjde og derover med en mand på 40(+)

01/02/2013 - 15:06

Jan Middelbo Outzen

Jeg synes, de ser godt UD og at DR bevæger sig i den rigtige retning. Trods alt.
Men munter er den da...

01/02/2013 - 15:06

Jan Middelbo Outzen

Jeg synes, de ser godt UD og at DR bevæger sig i den rigtige retning. Trods alt.
Men munter er den da...

01/02/2013 - 15:41

Christian Barfoed

Ja, tak for den klumme fra en lidelsesfælle på 50+, som sådan set ville have det OK med "repressiv tolerance" og bare sige "nå", og så skifter vi til en anden kanal - hvis ikke det var fordi DR stadig er den væsentligste public service-kanal i landet, og dermed også en af de væsentligste børne- og unge opdragere - for at os 40 og 50 plus ikke gider DR mere, er ikke katastrofalt, synes jeg.
Men det menneskesyn, som DR i diverse programmer nu om dage giver videre i f.eks. "Aktion socialt bedrageri" har jeg sværere ved at leve med og meget svært ved at acceptere bliver videregivet til kommende generationer - hvordan fanden skal man forklare børn og unge omkring én, at det ikke er OK at sladre om og stikke andre mennesker, når de kolde hænder på chefgangene i DR har besluttet, at det er det, der er det nye sort i segment-jagten (eller hvor ideen nu kommer fra) og det er den moral, man synes det er i orden at give videre.
Just for the record - det er ikke i orden, og det bliver det aldrig - om man er kvinde på mellem 15 og 80 eller mand på mellem 15 og 80.
Jeg lever fint med overflødige underholdningsprogrammer, de skader sgu' ingen, og der er sikkert andre, der gider se dem ud over - men når man vil til at opdrage på danskerne, skal man have sin egen moral i orden - det har DR ikke længere.

vh Christian Barfoed

01/02/2013 - 16:09

Christian Barfoed

PS: Tidens tendens i f.eks. cykel-sporten kalder jo på den nuancering, at det - i aldeles ekstreme situationer - kan være nødvendigt at sladre om andre mennesker, også anonymt. Men det er ikke orden at vidererbringe den holdning, at det generelt er prisværdigt med anonymt sladder og stikkeri. Og det er altså det, DR gør hér.

01/02/2013 - 16:10

Christian Barfoed

PS: Tidens tendens i f.eks. cykel-sporten kalder jo på den nuancering, at det - i aldeles ekstreme situationer - kan være nødvendigt at sladre om andre mennesker, også anonymt. Men det er ikke orden at vidererbringe den holdning, at det generelt er prisværdigt med anonymt sladder og stikkeri. Og det er altså det, DR gør hér.

01/02/2013 - 17:48

Per Meinertsen

Skide godt – Rene!

01/02/2013 - 18:15

Mads Nyvold

Ti hi. Prøv i øvrigt at tjek brillestellet på kvinden i den røde bannerreklame for Jobagent lige til højre for Renes klumme ;-D

02/02/2013 - 10:09

Per Meinertsen

Jeg kom til at tænke på, om denne markante brille uniformering monstro bunder i en ubevidst distancering fra fænomenet Sarah Palin?
Men uagtet dette og fælles er, at udsynet også her havde sine begrænsninger.

02/02/2013 - 10:10

Lars B. Jørgensen

Det må være det, man kalder en karrierebrille. Der hvor jeg kommer fra havde vi mundheldet "stiv pik og briller, det er noget, der driller", men damerne her er jo ikke udfordrede på dén led

02/02/2013 - 12:19

Claus Stenild

Nu er jeg bare en ganske alm. offentlig ansat på +45. Jeg tillader mig en vis undren over den store fiksering på (for det meste lettere hjernedøde) "ungdomskanaler". Det er jo heeelt vildt hvor mange der er. Så selvfølgelig skal DR også have en.. Ser man på de mest sete kanaler, så slår TVCharlie jo markant alle disse kanaler. Målgruppen på P3 vil hellere høre P4, så jeg undres over denne ungdomsfiksering, som det kun er en del af de unger, der er interesseret i. Selvom det er midaldrende mænd der har pengene, så tyder det på at vi er hamrende uinteressante som målgruppe.

02/02/2013 - 20:37

Bodil Rohde

Kære Rene

Mange tak for et begavet stykke underholdning.

Brillerne ligner et karrierestræbende udstyrsstykke fra 50-erne, og det skal man jo ikke laste nogen.

Men nu, hvor du er i gang, kunne du så ikke tage fat i slipset. Det ser ud til at forladt de fleste mandebryster.


De bedste hilsner
Bodil Rohde

03/02/2013 - 06:33

Johnny Larsen

En enkelt ting der trykker mig: Er det virkelig den slags tv "vi" vil ha' eller er de gået helt galt i byen?

TV2 klarer sig vist rigtig dårligt, bortset fra Charlie, og det kunne vel godt give et fingerpeg, SBS blotrer sig heller ikke i seere, og det kunne vel også være en retningspil. DK4 klarer sig meget godt. Mama måtte lukkes ned, HD blev tvangslukket og endnu en genudsendelse af Matador hitter... ser man en tråd... er der nogen der vil gætte på hvilket segment der ser tv, og vil de samme gisne om hvad segmentet vil se?

dejligt indspark

03/02/2013 - 09:04

Jytte Brinks

Jeg er enig med dig i, at den danske sendeflade er en bovlam omgang middelmådighed. Danske serier bærer præg af alt for lave budgetter på manuskriptforfatterfronten, og selvudstillingsindustrien har kronede dage med deres fordummende produkter på selveste DR.

Men kære René Fredensborg: Jeg er på din alder, men jeg er sgu ikke nogen mand. Jeg er bare som dig, kritisk i forhold til hvad jeg putter i hovedet - og jeg har en følsom kvalme-alarm, der sættes i gang ved ethvert anslag til ligegyldigheder og spild af min tid.

Alternativet er ikke 'mande-TV', som du lidt halvfladt kalder det. Begrebet 'mande-TV' lyder som en størrelse fra den sendeflade, du bruger så mange gode argumenter på at distancere dig fra.

Kvalitetsproduktioner fra HBO og ordentligt TV i al almindelighed er sgu ikke forbeholdt mænd. Det er allemandsret for en unisex-målgruppe, der både omfatter mænd og kvinder med et kritisk og avanceret medieforbrug, som rækker langt ud over andedammen.

03/02/2013 - 11:21

sune falther

Jeg læser dit indlæg sådan, at DR bør erhverve rettighederne til La Liga og Premier League. Det støtter jeg. Forstår ikke det med brillerne.

03/02/2013 - 14:11

René Fredensborg

Jytte, 'mande-tv' er måske lidt halvfladt. For jeg tror du har ret i, at kvalitets-tv ikke har nogen decideret målgruppe. Både børn og gamle, mænd og kvinder kan se kvaliterne i Matador, mens Forbrydelsen og Borgen og alt det der er segmenteret tv, tænkt til kvinder med fokus på de bløde værdier i en benhård verden. Det er tænkte, segmentanalyserende, 'vi skal også have fat i den slags seere'-fikserede historier, hvorimod mange af de tv-serier, man finder på HBO og Netflix jo bare er gode historier, uanset om man er ung eller gammel, mand eller kvinde. Breaking Bad, The Wire, Game of Thrones, Boss - de har det hele, inklusive interessante og sammensatte karakter. Desværre har DR ikke råd til at lave så store og gennemarbejdede serier, så vi må nøjes. Men det er fandme dyrt at betale 2400 om året for noget, alt for mange er enige om skraber bunden. Fordi BRILLERNE jagter de samme seere som TV2 og TV3 osv, i stedet for at være seriøse og sætte nye standarder.

Og nej tak, Sune. Fodbold og håndbold og den slags synes jeg de kommercielle kanaler skal tage sig af:)

03/02/2013 - 14:11

René Fredensborg

Jytte, 'mande-tv' er måske lidt halvfladt. For jeg tror du har ret i, at kvalitets-tv ikke har nogen decideret målgruppe. Både børn og gamle, mænd og kvinder kan se kvaliterne i Matador, mens Forbrydelsen og Borgen og alt det der er segmenteret tv, tænkt til kvinder med fokus på de bløde værdier i en benhård verden. Det er tænkte, segmentanalyserende, 'vi skal også have fat i den slags seere'-fikserede historier, hvorimod mange af de tv-serier, man finder på HBO og Netflix jo bare er gode historier, uanset om man er ung eller gammel, mand eller kvinde. Breaking Bad, The Wire, Game of Thrones, Boss - de har det hele, inklusive interessante og sammensatte karakter. Desværre har DR ikke råd til at lave så store og gennemarbejdede serier, så vi må nøjes. Men det er fandme dyrt at betale 2400 om året for noget, alt for mange er enige om skraber bunden. Fordi BRILLERNE jagter de samme seere som TV2 og TV3 osv, i stedet for at være seriøse og sætte nye standarder.

Og nej tak, Sune. Fodbold og håndbold og den slags synes jeg de kommercielle kanaler skal tage sig af:)

03/02/2013 - 17:33

Flemming Sørensen

Hej René
Ja, vi har lige så stille fået en matriarkalsk 5.-kolonne med politisk labile holdninger ind i meningsmaskinen. Hvor meget tv-bøsser og degenererede mænd så ellers betyder i dén sammenhæng, kan jo nok være ligegyldigt.
Typisk for vore dages tv er, populært sagt, fede mennesker, der græder, fordi de har ondt af sig selv. Det er åbenbart blevet godt tv at sigte efter den laveste fællesnævner, når folk skal udlevere deres værste sider på skærmen som underholdning.
Og nej, det er ikke egentligt mande-tv, vi mangler. Men det ville da være dejligt, hvis der fx kom et bil-program, hvor det IKKE er Thomas Skov, der illustrerer, hvor kækt det er at være en fladpandet drengerøv, som ikke ved en skid om biler. Frank Erichsen kan jeg derimod holde ud, og den dreng kan altså sparke røv med et murbor og lignende gadgets. Nikolaj Sonne kan også sine ting ...
Og så må jeg indrømme, at jeg ser Borgen. Men Adam Price er en forrædder mod sit køn. Kig selv efter: Er der bare en eneste ordentlig mand med i den serie?
Jeg har ikke set nogen, men de tre gratier med mediebrillerne ser sikkert også noget helt andet.

Så tak for opsangen René ... giv den gas!

kh Flemming

04/02/2013 - 08:48

René Fredensborg

Jeg kunne skrive endnu en klumme om, hvor fladpandet det er - endnu engang - at gøre Praktikanten Thomas Skov til trækplaster for de unge, helst lidt i skyggen af sin mentor, Anders Lund Madsen og deres skøre, ironiske, 'jeg ved ikke noget om noget som helst'-tilgang til tv. Ikke, at den bløde tilgang IKKE har sin berettigelse, men Thomas Skov og Anders Lund spiller kun en rolle (den ironiske - selv når handler om døden), og jeg synes og tror, at unge mennesker er bedre tjent med forbilleder, der selvfølgelig kan være sjove og selvironiske, men især vil noget og kan noget, har sat sig ind i tingene, formidler med autoritet, brænder for stoffet og har en mission. Viden og engagement, der smitter, kort sagt. I stedet for denne evigt drengerøvsagtige 'vi tager ikke noget seriøst, men lader allerhøjest som om'-stil. Tænk på Monte Carlo-drengene i Putins Rusland. Det er dumt og ikke DR værdigt. Og ang. Thomas Skov, så tror jeg DR har gjort drengen en kæmpe bjørnetjeneste ved gøre ham til frontfigur, før han kunne noget som helst andet end at se godt ud og være marionet for Anders Lund. Der MÅ være unge mennesker, der brænder for seriøst og klogt tv derude. Kom nu på banen!

04/02/2013 - 10:31

Susanna Rankenberg

Spændende indlæg, der giver mig lyst til at bidrage.

Jeg betaler 2400 kr om året for Harddisken, So Ein Ding og P7 Mix og P8 Jazz og dokumania på DR2. Og jeg er også (mindst) 40 år. Og en erfaren medieforbruger, som officielt har meldt sig ud af det segment, som mediebranchen kalder "kvinder", og som jeg intet har til fælles med. Og jeg er ikke engang en mand.

René, jeg har det sådan, at det er et "state of mind". Med evnen til at se, hvilke segmenter indholdet er til, og hvor man forsøges forført hen, følger også nødvendigheden af og evnen til selv at skaffe sig dét, der passer til ens intelligens og smag. Selv søge derhen hvor man bliver udfordret og ikke fodret med familieguf, når man trænger til rugbrød.

Jeg betaler de 2400,- om året for dét jeg selv forbruger (som ovenfor beskrevet) og også for at dem, der ikke har haft en baggrund, eller talenterne, der har ført dem til en længere uddannelse, får set lidt af verden gennem et format, som de kan lide, fx "Sporløs" der lige viser hvad hovedstaden i Thailand hedder, og "Hammerslag", der på en underholdende måde giver et lille indblik i fast-ejendoms-verdenen. Det er ikke nogle mennesker, som jeg har ondt af eller ser ned på. Det er min egen familie. De betaler også for mit forfærdelige moderne jazz og alt det uforståelige vrøvl der siges i Harddisken og de sene dokumentarer, der sendes så sent, at de ikke kan se dem, fordi de møder kl. 6.

:)

04/02/2013 - 11:18

Susanna Rankenberg

Hov, havde skrevet "disclaimer - arbejder selv som freelancer også for DR", men det kom ikke med ovenfor.

04/02/2013 - 11:57

Thorsten Dam

Anders er blevet til Andersine, men ellers er det vist, som det plejer...
Rip-Rap-Rup-effekt: "(Mandlige) lederes tilbøjelighed til at ansætte personer der ligner dem selv, fx i ledende stillinger" (Den Danske Ordbog)

04/02/2013 - 12:49

Lise Lotz

Tag en tudekiks, hvide, midaldrende, heteroseksuelle, veluddannede mand! Og mens du gumler på den, kan du tænke over, hvordan det har været for fx. kvinder de sidste mange, mange år. Hvordan kvinder som mig har måttet døje medier, der lige så blindt - med eller uden mediebriller - har været domineret af Rip'per, Rap'per og Rup'per - som Thorsten Dam nævner. Hvide, midaldrende, veluddannede, heteroseksuelle kvinder er endda en ret stor minoritet; jeg tør slet ikke tænke på, hvordan sorte/brune/grønne/blå, mindre veluddannede, homoseksuelle og andre minoriteter har (mis-)trivedes og formentlig stadig mistrives med et mediebillede, som de stort set ikke er en del af. Så tag den med ro. Find nogle nichekanaler eller hav lidt åbenhed og tålmodighed med det, som ikke lige handler om dig. Det har vi andre gjort. (Og nyd, at du kender tricket til at komme til orde et sted som her.)

04/02/2013 - 13:48

Anders Pedersen

God Klumme René.
Tror desværre det langt hen ad vejen handler om kroner og øre. Jeg vil stadigt hvilende på mine naive knæ, sætte min lid til at de fleste journalister og programchefer godt ved hvad "godt TV" er. Jeg er meget enig i, at majoriteten af udbudene på DR´s sendeflade er uden for min (midt 30´er tudekiks-spisende-kultur-glad mand) målgruppe, men synes faktisk at Susannas omvendte måde at anskue tingene på var god. Niche-programmerne skal jo finansieres af nogen? Og hvis det så ikke er alle dem der navigerer efter det allestedsnærværende princip om "godt det ikke var mig eller bare det var.." - so be it! Det er da forholdsvist nemt at navigere udenom den krea-brilleinspirerede masseunderholdningsbølge og så tage det man selv finder interessant fra buffeten.
Truslen bliver først aktuel og for alvor nærgående, hvis de faldende seertal bortskærer nichen og de skæve indfald. Hvis fremtidens DR er præget af endnu flere forsøg på at få sendefladens dagsmenu til at nå sammen på midten iklædt bageforklæder, kender du en type mv, så er vi på den. PS hvordan kommer man egentlig med i den der bagedyst - er blevet ret skarp på pølsehorn

04/02/2013 - 14:02

Stig Larsen

Rene, du har helt misforstået det. Mand +40 så skal du se sport hele tiden.

04/02/2013 - 14:34

Christian Otte

Velskrevet og gode pointer. Som jeg sidder her og tænker over det tror jeg problemet er, at de danske kanaler arbejder ALT for meget med at målrette deres programmer til nogle prædefinerede segmenter fremfor blot at fokusere på at lave gode programmer. Det fantastiske ved amerikanske serier som Game of Thrones, Breaking Bad og Netflix' nye serie House of Cards, som jeg så med min far i går, er i mine øjne netop, at de ikke føles skabt ud fra en devise om, at de skal ramme én bestemt målgruppe - altså, medmindre en målgruppe kan betegnes som dem, der godt kan lide velproduceret og underholdende tv?

04/02/2013 - 15:33

Michael Holbek Jensen

Spot on, René! Er også selv gået HBO-vejen, simpelthen for at få kvallitetsdrama. Og enig i det forstemmende i DRs jagt på ungdommen. Jeg har et par knægte i målgruppen, men de ser absolut aldrig dansk tv. Her har Netflix o.a. forlængst vundet konkurrencen om deres gunst.

04/02/2013 - 16:23

Thor Jensen

Tak for et oprigtigt og rigtigt indspark. Jeg selv er så heldig, at fodbold stadig kan fange min interesse, for derudover er der ikke meget tilbage til at stjæle min fritid. Jeg er indforstået med, at der er mange segmenter af tv-seer - det er bare ærgerligt at DR de sidste år har ment, at konkurrencen med fladpandede betalingskanaler bør foregå på disses præmisser. (TV2 kopiere blindt DR, så der er kun en ansvarlig her)
Problemet bunder desværre nok også i, at partiernes medieordførere sjældent er blandt de fremmeste og kløgtigste hoveder, og de har derfor svært ved at efterspørge andet end tv de selv forstår.

Jeg vil også kommentere på kommentaren om, hvor synd det var for kvindelige seer en gang i det sidste årtusinde. Lise Lotz, hvor mange timer føler du at de oversete grupperinger har tilgode, før DR må forsøge at dele vinde ligeligt mellem køn, aldersgrupper og seksuelle præferencer?

04/02/2013 - 17:39

Helle Jørgensen

Sjovt og velanbragt indlæg. Skal hilse fra det hjemlige teenagesegment og siger, at brillen er en hipsterbrille (!) Og så lige minde om, at der er mange andre dejlige ting i livet end tv.....

04/02/2013 - 20:14

Lise Lotz

Thor, jeg mener ikke at nogen har noget til gode. Dem der har siddet trygt på medieflæsket, altså de blege, midaldrende hetero-mænd, må bare - helst uden for meget klynkeri - acceptere, at det mediependul, der i rigtig lang tid har været trukket helt ud til deres side, nu har svinget sig lidt langt ud på den anden side. Med lidt tålmodighed og held skal det nok justere sig. I øvrigt er jeg da helt enig i, at der generelt sendes en masse bras på tv, som åbenbart ikke kan tilfredsstille de fjernsynsbehov, som mange af os, der læser og skriver her, har. Men det er en anden historie, synes jeg. Rene klynkede som u-blød, ikke-bøsset og anti-dame, ikke som kvalitetsbevidst, veluddannet og generelt kritisk tænkende menneske.

04/02/2013 - 21:51

Martin Blom Hansen

Top underholdende læsning, Rene! Jeg scroller op til det billede igen - og igen. Pragtfuldt. Godt set, det er Daily Show-værdigt:-)

05/02/2013 - 09:45

Markus Hornum-Stenz

Hvad nu hvis det nye mediebillede rent faktisk er efterspørgselsdrevet og vi bare tilhører en uinteressant minoritet? På samme måde som at det kun er et hjørne af bog&ide og måske Fona, som har noget at byde på for os i det lokale indkøbscenter? Vi er jo - som segment set - all talk and no shopping, ikke?
Jeg trøster mig med at det er tegn på forbrugersamfundets sidste paniske krampetrækninger og hygger mig med Netflix (ohh, Breaking Bad og House of Cards...), Weekendavisen, P1 og lidt kirkegang og prøver så i øvrigt at glæde mig over at fjernsyn (og shopping) under alle omstændigheder er en elendig form for tidsfordriv.

05/02/2013 - 13:14

Dorte Toft

Som kvinde på +60 savner jeg i høj grad stof, der gør os alle klogere uden at det skal moses ned i fladpandede koncepter, og det savnede jeg også, da jeg var +50. Intet gør mig mere taknemmelig, end når kloge velformidlende mennesker åbner nye døre for mig. Om musik eller naturvidenskab, om fortid og især om fremtid.
Jeg savner også, at underholdning tages alvorligt, ligesom f.eks. i det svensk/norske Skavlan.
Hvorvidt ældrekanalen TV2 Charlie byder på disse ting, ved jeg ikke, da jeg ikke kan modtage, men jeg udgør næppe målgruppen.
Så jeg ser The Wire, Breaking Bad og de andre serier, som I andre også nyder, og så slår jeg jævnligt over på SVT.
På SVT ses fortsat gode programmer, der tager Public Service alvorligt uden at tale ned til folk. (Og så har man en fantastisk professionel dækning af slalom-sporten).
Lad mig tilføje, at man tilmed ind imellem ser +45 kvinder i vigtige roller.
Så jo, vi er flere der er hjemløse i den danske Public Service-verden end 40 årige mænd.
Men måske er der en smule hjælp på vej til jer. Er der ikke noget med, at Thomas Blachman snart går i luften på DR med en programserie om, at danske kvinder har mistet deres kvindelighed? Det er jo også et par år siden, at stimer af 40-årige mænd kom til orde i de to serier om, hvor sure kvinder er.

05/02/2013 - 13:51

Jon Skræntskov

Mmmmm Netflix... Min redningskrans i et stormomsust hav af selvgodhed og bløde værdier.
Du rammer sømmet på hovedet, Rene.

05/02/2013 - 13:57

Simon Malte Hansen

Fantastisk skrevet og tak :) relevant debat!

05/02/2013 - 17:28

Thomas Skov


Kære Rene Fredensborg
Du er så klog, at du kan undvære hovedet.
Men det gør sgu ondt, at du ikke tror, jeg kan andet end at se godt ud.
Jeg er naturligvis glad for, at du synes, jeg ser godt ud – men jeg har en kæreste, Rene.
Jeg er ikke enig i, at jeg ikke brænder for seriøst og klogt tv. Jeg er heller ikke enig i, at jeg ikke har sat mig ind i de ting, jeg laver programmer om. Jeg er heller ikke enig i, at jeg ikke vil noget med mine programmer.
Jeg tror simpelthen bare, vi lander på, at jeg vil noget andet, end du vil, og jeg vil præsentere det på en anden måde, end du ville have gjort. Det er jo helt fair, hvis du ikke synes, det er lige så fedt som Breaking Bad. Jeg synes heller ikke, det var så fedt, da du tog kokain med filmbranchen – men hver vores smag.
Vi er bare forskellige steder i vores liv, Rene. Og måske skulle du bare læse en bog og lade de unge have DR3 for sig selv.
Til slut vil jeg gerne bede dig lade være med nogensinde igen at sige, at jeg spiller en ironisk rolle, men hvis du absolut vil have lidt ironi her på falderebet, så kan du da godt få lidt:
SUPER fed betragtning med de mediebriller der.

05/02/2013 - 17:47

Peter Falktoft

Hej René,
Jeg er ked af, at du ikke kan lide det vi laver eller det som Thomas laver. Jeg er kæmpe fan af begge dele i øvrigt.
Jeg erfarer, at du blogger på journalisten.dk og laver radio på 24/7. Det vil sige, at du har en blog som næsten ingen læser -og et radioprogram som næsten ingen hører. Det er jo rigtigt fint.
Men du og dit meget begrænsede følgeskab af kloge ligesindede glemmer lige en enkelt ting i farten. DR er for alle -og de ca 5,7 millioner mennsker, der ikke interesserer sig for dig og det du mener, skal også have noget at nyde for sin licens.

PS: Du ser altså både blød og bøsset ud, så giv da lige Borgen en chance til.

PPS: jeg synes også Thomas ser godt ud.


Dbh

Peter Falktoft

05/02/2013 - 18:42

Mads Aagaard Danielsen

Fantastisk indblik i et frikvarters forløb på Danmarks Radio. Tak for det, Thomas Skov og Peter Falktoft. Jeg kan levende forestille mig, hvordan I har fyldt to franskbrød med flødeboller og smidt med hinkesten, efter I synkronsvarede på René Fredensborgs klumme. Det er bare ærgerligt, at I ikke har gjort jer den ulejlighed at læse den!

05/02/2013 - 19:00

Lasse Glavind

Wow, så kom DR lige på banen her med et par rigtig på en gang superseriøse og sjove kommentarer for licenspengene fra Peter Falktoft og Thomas Skov. Der var engang, hvor adel forpligtede også i DR, men nu står de bare i designerbriller og hængerøvsbukser inde i førerbunkeren ude på Amager Øst og taler nedsættende om den pøbel, der er tvangsindlagt til at betale 2400 kr. om året.

Thomas Skov bekræfter i sin kommentar på ufrivillig komisk vis Fredensborgs påstand om, at han ikke kan andet end at spille ironiker, og Peter Falktoft sætter trumf på og får lige et øjeblik bildt sig selv ind, at han er Danmarks svar på Russell Brand - og det er han altså bare ikke - sorry Peter.

05/02/2013 - 19:05

Lasse Glavind

@Mads, jeg er sgu bange for, at de var på arbejde, mens de skrev - muligvis til redaktionsmøde på DR's næste store satsning... Vi kan næsten ikke vente.

05/02/2013 - 19:07

René Fredensborg

Fedt, at ens indlæg blir debatteret - især når man som mig egentlig ikke er så skråsikker igen på, hvem og hvad public service skal rumme. Jeg tror Susanna har ret i at bredden i udbudet er vigtig, og at Christian Otto har en vigtig pointe i, at sand kvalitetet ikke er segmentorienteret, men bare godt. Altså, tilbage til tilværelsen set gennem mediebrillen - 8

Brian - betragt det som et kompliment!

Peter Falkentoft - fed harme, men hvem er du? Eller dem, du kalder 'vi'? The Dark side:)

Praktikant Thomas - jeg er SIKKER på, at du spiller en ironisk rolle. Ellers ville du jo have gjort din research. Jeg tog ikke coke med filmbranchen, jeg fik tilbudt coke af en enkelt statsansat filmkonsulent på et filmseminar, hvor han var pengeuddeler og jeg var ansøger. Enhver kritisk tænkende journalist kan se problemet i den form for embedsførelse. Ellers må du rådføre dig med en mere erfaren kollega, hvis du ikke kan se historien...

05/02/2013 - 19:29

william abrahamsen

Jeg har oprettet "mavesure mænd som føler sig forbigået i medieverdenen" på facebook!

Det bliver en knaldhyggelig gruppe hvor vi arrangerer møder og snakker grimt om kvinder der kan deres job, hvorfor vi ikke må kalde bøsser for bøsser og hvordan at Nikolaj Sonne er den eneste kompetente mand på DR!

Hold nu fest hvor skal vi hygge os!

Jeg tager en årgangs rom med til første møde, det er så hvid-hetero-kulturradikal(på 00'er måden)-slik hår og boss jakkesæt agtigt!

Men skal vi lige huske på at se ud på de danskere som reelt ser tv? altså danskerne som ikke kan følge med når der er debat på DR2? det er dem vi laver tv til... gå en tur i virkeligheden og ikke på værnedamsvej, se dig omkring og find ud af hva de danskere der har et arbejde hvor man løfter ting, gerne vil se....

men dejligt at du tager bladet fra munden! næste gang skal du gøre det i BT.

05/02/2013 - 20:24

Kristian Krog Kæmsgaard

Kære René

Tak for indlægget, men jeg kan heller ikke undgå at se det som en uheldig generalisering, når du påstår, at noget tv er for bøsser, mens andet er for rigtige mænd. Jeg har i øvrigt hørt, at DR har en DR Macho i støbeskeen. Måske er det en kanal for dig?

05/02/2013 - 21:25

Thomas Skov

Cokehoved Rene - du har ret, jeg har naturligvis ikke læst din artikel om kokain. For ja, selvfølgelig tager de kokain i filmbranchen.
Men det gør sgu ondt at du klandrer mig for ikke at researche, for jeg har for første gang nogensinde været inde på Radio 24syv' hjemmeside, og der står:
"I foråret fik han den halve filmindustri på nakken, da han i filmmagasinet Ekko beskrev, hvordan han tog coke med en filmkonsulent under et udviklingsseminar."
Nu ved jeg ikke, hvem jeg skal tro. Dig eller Radio 24syv - det er så forbandet svært.
Men apropos research - Peter Falktof er den ene del af Monte Carlo - det kan enhver tænkende journalist google. Ellers må du rådføre dig med en, der kan google.
Og nu er den her tråd kørt af sporet, så det var alt for mig herfra.

06/02/2013 - 11:59

René Fredensborg

Thomas Skov, tak for hjælpen med Peter Falkentof. 'Hvem er du'-spørgsmålet til ham havde en filosofisk overbygning, som måske var for svær at fange. Det skal jeg beklage.

Jeg ser i øvrigt ingen modsætning mellem teksten på 24syv og den forklaring, jeg præciserede overfor dig. Men nevermind, nyd din karriere som de unges DR-ansigt, men pas på du ikke ender som stationens svar på David Owe:)

Og ja, tilbage til udgangspunktet: Tre halvgamle damer iført Bjørnebanden-briller, der bare ælsker en ung praktikant i små badebukser. Det er stor komik! Sagt helt uden ironi...



06/02/2013 - 11:59

René Fredensborg

Thomas Skov, tak for hjælpen med Peter Falkentof. 'Hvem er du'-spørgsmålet til ham havde en filosofisk overbygning, som måske var for svær at fange. Det skal jeg beklage.

Jeg ser i øvrigt ingen modsætning mellem teksten på 24syv og den forklaring, jeg præciserede overfor dig. Men nevermind, nyd din karriere som de unges DR-ansigt, men pas på du ikke ender som stationens svar på David Owe:)

Og ja, tilbage til udgangspunktet: Tre halvgamle damer iført Bjørnebanden-briller, der bare ælsker en ung praktikant i små badebukser. Det er stor komik! Sagt helt uden ironi...



06/02/2013 - 12:01

René Fredensborg

Kristian: DR Macho lyder fedt - og som et meget generalisende koncept! Glæder mig...

06/02/2013 - 12:07

René F

Kristian - DR Macho lyder som superidé, måske endda herligt generaliserende, så de er sikre på at ramme et par mandetyper i forbifarten. Glæder mig!

06/02/2013 - 12:09

René Fredensborg

Kristian - DR Macho lyder som fed idé, endda med chance for at generalisere så meget, at det rammer plet hos særlige mandetyper. Glæder mig!

06/02/2013 - 14:18

René Fredensborg

Undskyld gentagelsen! Men maskinen tvinger een til at skrive det samme på tre forskellige måder, og så skal man ellers vente et par timer før det popper op. Nå, videre...

06/02/2013 - 14:45

Peter Lassen

@: T. Skov og Snebamse: Jeres tøsefornærmede reaktioner understreger blot Fredensborgs pointer.
Måske kan man ikke se det for DR-brillen, men der er mennesker, som synes Monte Carlo-putin-programmerne er tæt på hjernedøde ligegyldige, og at Thomas Skov ikke er guds gave til fjernsynet.

06/02/2013 - 17:58

Thomas Søie Hansen

Det er smukt, at Thomas Skov og Peter Falktoft går i brechen for DR. Og jeg er helt sikker på, at TS har ret, når han skriver, at han vil noget andet end René Fredensborg. Jeg tror, jeg forstår hvad RF vil, og jeg tror, at jeg har forstået en smule af, hvad TS vil - mere af det samme. Hvad PF angår, må jeg desværre undskylde og melde pas. Men det er nok mit problem, hvis jeg læser PF's indlæg nogenlunde korrekt. Måske skyldes det, at jeg ikke har afkodet den brille, man ser sig selv og resten af verden igennem, når man er vært på DR. Det skal jeg beklage. Uanset, så har debatten på nærværende tråd dog alligevel lært mig en hel del om, at der synes at være tale om en særlig selvforståelse, når man er vært - det er både helt i orden og informativt. Måske vil det være rimeligt at vende tilbage til blogindlæggets kerne: seerne, lytterne, hvad med dem - som jo er os? Hvad nu hvis lyttere og seere stadig er lige så uforstående overfor programudbud, prioritering, segmentering, som jeg er overfor betydningen af værternes selvforståelse i dette kommentarspor? Det vil givetvis være både opklarende og konstruktivt for alle parter, hvis Journalisten satte tematisk fokus på essensen i det oprindelige blogindlæg - med tilhørende kommentarer fra bl.a. TS og PF, hele pivtøjet. Det burde vel være ganske legalt og selvfølgeligt at diskutere fag?
Mvh.
Thomas Søie Hansen

06/02/2013 - 18:40

Henrik D. Aggerholm

TV er en forretning, hvor det enten handler om, at ramme bredest og favne flest seere på tværs af målgrupperne (segment knuser), eller ramme bullseyes i forhold til en specifik målgruppe og din kritik forstummer fuldstændig, hvis man ser på de mest sete tv-programmer i 2012!
http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1890428/se-hvilke-tv-programmer-vi-foretrak-i-2012/ - Det fremgår tydeligt, at segment-knuserne primært er såkaldte bløde programmer! Mændene ser dem altså også! Der er bare tale om programmer der samler hele familien!
Derudover vil jeg mene, at det virker som om du overhovedet ikke har gidet tjekke tv-oversigten og set mulighederne for en "rigtig" mand som dig selv. For der er masser af tv målrettet en "mand" som dig!
Indenfor fiktion, sendes bl.a. Homeland på DR1 og Games of Thrones på TV3! Af faktaprogrammer kan nævnes på TV2: Station 2 og Korrespondenterne - som har fanget en stor del mandlige seere. Farezonen på Kanal 5, med Jokeren som vært rammer "rigtige mænd" i alderen 25-40! Derudover skulle du tjekke mulighederne på DR! Udover diverse magasin-programmer, sendes der også en lang række enkeltstående fakta-programmer, som bl.a. "Møllers sidste skib" - torsdag d. 6/2! - og sidst men ikke mindst, så skal du glæde dig til det nye DR2 det bliver en kanal lige for dig!
Men spørgsmålet er måske snarere om du bare ikke gider flow-tv længere og du virkeligheden hellere vil sidde helt alene med din tablet og tjekke amerikanske tv-serier fra det forrige årti!?;)
vh
Henrik

07/02/2013 - 08:49

René Fredensborg

Henrik - da jeg tidligere i den her tråd lige måtte slå, hvem Peter Falkentoft fx er, så har jeg også lige googlet dig i det, jeg troede du var ansat i DR eller lignende. Men du er ved at tage en uddannelse som tv-og medietilrettelægger på Mediehøjskolen, og jeg kan næsten garantere dig, at med de holdninger, du allerede ligger for dagen, så er du sikret job i den store tv-fabrik.

I mine øjne er det naturligvis stærkt foruroligende (men sikkert nødvendigt), at det næste kuld af journalister taler om tv som forretning, smider om sig med ord som 'segment-knuser' og helt grundlæggende misforstår præmissen for min kritik.

Jeg taler om, at de levende mediebriller (også hvis de sad på tre midaldrende mænd) i forvejen tænker alt for meget i kasser og Excell-ark og den helt store segmenteringsproces. Jeg blir vanvittig af den djøfisering, der har vores medier, og som jeg skriver i klummens underrubrik. så er det public service-stationerne, der svigter. TV3 og Kanal 5 og deres 'mandesegmenterede' tv er slet ikke ingen for min radar - Jokeren er en joke og så langt fra en forbilledlig tv-vært, at selv Praktikanten og Snehatten til sammenligning fremstår kompetente, i det mindste, når det handler om at være et billede på 'se mig, se mig, se mig-generationen'...

Mit indlæg handler om, at segmenteringen og denne evige leflen for de unge seere er gået for vidt - på bekostning af os, der rent faktisk sidder derhjemme og godt kan lide at glo noget godt fjerner hen på aftenen. Det er ment som en joke, at nogen skal segmentere noget til mig som 'mand, cirka 40, blå-grøn farve på Minerva-skiven' eller hvad end, det er man foretager sig i TV-land...

Hvis fjernsyn er godt, kvali-vare, så har det ingen alder, intet køn, ingen segment-farve. Så er det bare...godt! Fordi det handler om noget vigtigt. Det kan lyde banalt, men det er møgsvært. Fx så jeg igår Myginds Mission sammen med hele familien, det er et program om mobning på DR1. Det er virkelig vigtigt fjernsyn, og der var tårer rundt om kakkelbordet, da en far fortalte om, hvordan hans søn havde begået selvmord pga. mobning. Jeg mener det seriøst, konen græd, ungerne var lamslåede og jeg fik sgu også vand i øjnene. Men så skete der det, som DR burde overlade til TV2 Fox og de underlødige (i mine øjne) kanaler: Vi blev manipuleret med følelsesporno. Som om historien ikke var stærk nok, skulle vi igen og igen tæt på faderens grådkvalte ansigt (the moneyshot), vi skulle have klassisk musik for understrege sorgen, vi skulle også en tur ned på gravstedet og lægge en blomst og have flere ked af det-nærbilleder. Det var over the top og helt unødvendigt. Men det har en eller anden DR-producer lært i effektmageriets navn, for tv er segmenteret og segmentet var børn og unge (og deres forældre) og sådan en gennemsnitlig dansk familie fatter vel ikke noget uden strygere og tårer til at skære det helt ud i pap. Det var uanstændigt påfyld, det var dug på mediebrillen og de tre damer, du ser øverst på denne blog, må jeg jo synes, at det er den vej, DR skal - siden det bliver tilrettelagt sådan.

Det har intet med kvinder eller mænd at gøre, dybest set. Det har at gøre, at tv-branchen er kørt af sporet. Fjernsynet er blevet fordummende følelsesporno - selv når det er helt unødvendigt. Og da Peter Mygind så skulle have forældrene i en skoleklasse hen til mobbe-snak, hvem trådte så ind af døren? Det gjorde vinderen af Den Store Bagedyst! For de så skulle da lige have noget kage først, og så kunne DR lige gøre reklame for sig selv også.

Det er så dumt, at jeg fik lyst til at mobbe. Simpelthen give de ansvarlige DR-chefer buksevand og fedte deres M-briller ind i skosværte, så de er tvunget til at komme igang med afspritningen og se klart igen. Starte forfra!

Forstår du, hvad jeg mener? Eller er det bare, man på Mediehøjskolen kalder flow-tv?

PS: Af disse grunde frygter jeg det 'nye' DR2







07/02/2013 - 13:54

Mads Møller Lauritsen

Kære Rene

Med frygt for at ryge ind i den småironiske tone, er jeg, ansporet af rendyrket nysgerrighed, nødt til at spørge, i hvilken af de to eneste tilbageværende kasser "bare det var mig’-tv" og "godt, det ikke er mig-tv", du vil placere Absurdistan?

Vi har stadig en god måneds tid tilbage, før vi sender igen. Skulle du have et par ønsker og/eller gode råd, er vi ganske åbne. Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke nødvendigvis ser vores målgruppe så indsnævret, som I lader til at mene.

@Ditte Giese
'Hjernedøde'. Vil du smide nogle flere ord på det? :)

Vh
Mads Møller, tilrettelægger på Absurdistan.

07/02/2013 - 15:45

Christian Schade

Hej alle - jeg prøver at sende debatten i en ny retning, for jeg har det overordnede problem, at jeg så at sige er holdt op med at se tv, fordi jeg grundlæggende er ved at miste tilliden til både TV2 og DR...jeg tror ganske enkelt ikke længere på de forbrugerprogrammer, dokumentarprogrammer, debatprogrammer og (til dels) nyhedsprogrammer, som sendes. De er for veltilrettelagte, for orkestrerede, for styrede, for pæne for sikre i deres konklusioner og mister derfor troværdighed og hjerte. Der er enkelte programmer, som lyser op...DR 2 kl. 17.00 for eksempel.

Jeg aner ikke, om jeg står alene. men hvis tilliden generelt er ved at forsvinde, så er det efter min mening et større problem end gode/dårlige programmer til de rigtige/forkerte målgrupper.

Vh
Christian Schade
Almindelig tv-seer

07/02/2013 - 15:57

René Fredensborg

Hej Mads

Det er i kategorien 'bare det var mig'-tv, tror jeg nok. Jeg har desværre ikke set det, men kun hørt om Absurdistan. Jeg gad godt at lyve lige så meget og lige så længe - altså, helt ud over satirens (u)formelle grænser - men i min rolle er jeg jo nødt til at have mindst den ene fod inde på bredden, på sandhedens fastland, om du vil. Jeg taler ud fra debatten om smukheds-diskoteker og Lorry, hvor den måske liiiiige fik lidt for meget håndgas. Som i, hvis jeg i pressemeddelelse påstår, at der åbner en restaurant kun for medie-stjerner, og selv om du researcher på sagen, så kan du ikke finde restauranten eller nogen mediestjerner, der kan bekræfte det, men jeg lyver bare videre og til sidst kommer jeg ind i Absurdistan og du spørger: Er jeg kendt nok til den restaurant? Og jeg svarer: Nej, du er ikke kendt nok - og hey, så viser det sig, at det hele er løgn. Pure opspind og nu er du til grin og har pointeret, at man lyve lang dagen lang i medieverdenen, for alle de godtroende får hopper lige i, med begge ben. For mange var det sæføli 'Godt, det ikke var mig'-tv, men jeg er lidt misundelig på den store effekt med en egentlig meget tynd joke. Det er som alle er til grin...

07/02/2013 - 15:57

René Fredensborg

Hej Mads

Det er i kategorien 'bare det var mig'-tv, tror jeg nok. Jeg har desværre ikke set det, men kun hørt om Absurdistan. Jeg gad godt at lyve lige så meget og lige så længe - altså, helt ud over satirens (u)formelle grænser - men i min rolle er jeg jo nødt til at have mindst den ene fod inde på bredden, på sandhedens fastland, om du vil. Jeg taler ud fra debatten om smukheds-diskoteker og Lorry, hvor den måske liiiiige fik lidt for meget håndgas. Som i, hvis jeg i pressemeddelelse påstår, at der åbner en restaurant kun for medie-stjerner, og selv om du researcher på sagen, så kan du ikke finde restauranten eller nogen mediestjerner, der kan bekræfte det, men jeg lyver bare videre og til sidst kommer jeg ind i Absurdistan og du spørger: Er jeg kendt nok til den restaurant? Og jeg svarer: Nej, du er ikke kendt nok - og hey, så viser det sig, at det hele er løgn. Pure opspind og nu er du til grin og har pointeret, at man lyve lang dagen lang i medieverdenen, for alle de godtroende får hopper lige i, med begge ben. For mange var det sæføli 'Godt, det ikke var mig'-tv, men jeg er lidt misundelig på den store effekt med en egentlig meget tynd joke. Det er som alle er til grin...

07/02/2013 - 16:30

Kristoffer Eriksen

Jeg synes faktisk, at de ting René har lavet førhen er meget fede, og synes nu ikke, at hans kritik er hverken sønderlemmende eller usaglig.

Jeg anerkender gerne, at den fik meget gas programelementet med de falske pressemeddelelser. Det kan man sagtens diskutere etikken i og stille sig kritisk overfor, men synes trods alt det har resulteret i en ret interessant debat - og skal man tro de forskellige mediehuse har det også ændret på nogle ting. Men hey - om det er god underholdning er vist op til den enkelte at vurdere.

Ps. Jeg har også taket coke med mange fra filmbranchen. Ingen nævnt ingen glemt.

07/02/2013 - 17:17

Michael Medgyesi

Jeg er helt enig i René's betragtninger: Min glæde ville ingen ende tage da DR3 blev præsenteret. Jeg troede det betød at der var et vist mål af kvalitetskontrol. Og da jeg fandt ud af at Thomas Skov skulle stå for en del af programfladen mistede jeg helt lyst til at sætte DVB-T'en til.

Dette er ikke et personangreb, for der er brug for skruppelløse folk i medierne. Jeg har mødt en del af dem via diverse populærmedier, og holder egentlig meget af dem som personer da de ofte besidder en målrettet spunk der resulterer i anekdotevenlige opgaver.

Det der fik mig til at fravælge DR3 er den anden side af ovennævnte - deres produkter er i deres egne øjne den nøgne sandhed uden smålig hensyntagen til forstyrrende fakta. Så hele deres beslutsomhed og snarrådighed er centreret omkring at vinkle historien som de har solgt den inde på redaktionen - ofte med det billige grin som mål. Noget som mætter og udvikler mennesker på samme facon som vingummi, og tit efterladende ofrene som nedværdigede.

Problemet er til dels også at jeg ser flere og flere nyuddannede journalister der besidder redaktionens yndlingskvalitet: Trangen til at gøre alt for historien, med tilhørende manglende evne til at se nuancerne - og ofte overvældende modsigende fakta. Og igen - fine egenskaber for paparazzo (også skrivende), men det der gør det svært at køre rundt med dem på passagersædet (jeg er fotograf), er at de er så sikre på dem selv at alt andet end deres "evangelium" er forkert. Sagt på en anden måde: De bliver så tudefjæs-tøse-fornærmede over andre(s) meninger og andre måder at udtrykke sig på, så de uden varsel skal ind på chefredaktørens og klage (over deres manglende horisont og (i virkeligheden) bløde indre).

Vi lever i en tid hvor flere end halvdelen i DR3 segmentet mener at de besidder evner over gennemsnittet.
Og det er måske det største problem. At redaktionerne så beredvilligt stiller et masseødelæggelsesvåben som medierne er, til rådighed for grønskollinger med en overvældende trang til at være enestående. Mennesker som oftest udtrykker deres individualitet ved at marchere blindt i takt. Igen - en dejlig kvalitet til nogle formål.

Til Thomas direkte: Forestil dig at René skriver som han taler. Og at han i dette tilfælde giver DR3 et gratis tip på sin egen måde - en god ide. Eller at han holder sin del af sandheden op som et spejl.
De der personfikserede hold-kæft bolsjer som flyver i hans retning burde næppe være nødvendige hvis du nu er helt sikker på at han tager fejl - med mindre det bare er din stil. Og i det tilfælde ville det være helt cool om du fortalte René hvad formålet er? Hvad var pitchet da den skulle sælges til redaktionen?

Da dette indlæg er en velment opfordring til omtanke - og jeg har grumme travlt med noget helt andet nu, så bliver det ikke underbygget yderligere end med følgende (ir)relevante anekdote: En af de hårde nyuddannede nyhedshunde som blev dødelig fornærmet over at jeg kunne sige at stegt kylling smager anderledes end den kogte i hendes Subway slankesandwich...

07/02/2013 - 18:05

Torben Krogh

Hm.. Jeg har ikke taget coke med nogen som helst.. Og jeg ved ikke, om jeg kan bidrage med noget væsentligt i dette kloge selskab - med eller uden hipster-briller. Men alligevel.
Mine, i øvrigt normalbegavede, børn, som nu er unge voksne, ser (adrr) programmer som Paradise Hotel og synes, de er gode. Som en joke, men de deler ikke det livssyn, der lægges op til.
Og som en trøst kunne jeg også forestille mig, at de synes, Thomas Skovs bilprogram var godt. Jeg har ikke spurgt dem.
Men "se mig" generationen tilhører de nu ikke. Faktisk tilhører de en meget mediebevidst "vi" generation, der har et mere nuanceret syn på medier end mange af os, der er forældre til den slags unge.
De kan godt afkode mediebilled.et. Men har mærkelige tv-vaner. Ak ja, Oh Tempora, oh mores..

07/02/2013 - 18:08

Per Meinertsen

Nu handler René Fredensborgs blogindlæg jo hovedsageligt om public service stationen DR, så når Henrik D. Aggerholm indleder med at skrive at ”Tv er en forretning …”, måtte også jeg lige google hvem Aggerholm er:

Han skriver om sig selv:
”Som tv-journalist er man altid på jagt efter lige det der gør sin produktion unik.
En skæv vinkel, en interessant case eller en spændende konflikt, kan være afgørende for om historien bliver vellykket.”
og igen andetsteds:
”Den skæve vinkel. - Nye ideér.”

Nu er dette jo ikke særligt interessant i sig selv, men når jeg alligevel synes det er værd at referere, er det fordi denne tilgang til fortællinger er en direkte copy-paste fra div. uddannelsesbeskrivelser og stillingsopslag berørende medierelaterede beskæftigelser.

Og her kommer det essentiellle: At fordi det er sådanne egenskaber man åbenlyst tilstræber, er det ikke så mærkeligt, at mange produktioner opleves som værende temmelig enerverende og/eller krampagtige og/eller smagløse.
Som nu fx når vinderen af Den Store Bagedyst træder ind i en udsendelse om mobning.

Og med hensyn til musikken hersker der en udbredt konsensus om, at musik er godt. Dette har så til resultat, at der lægges musik under stort set alt, lige fra episoden i udsendelsen om mobning, til TV avisen.
Mopningsmusikken er meget symptomatisk for brugen, og effekten er glimrende beskrevet af Fredensborg. Og musikken under en del af indslagene i Tv avisen er blevet udsat for massiv kritik, hidtil dog uden den store effekt, andet end de har dæmpet den lidt.

Man nærer en blind tiltro til musik som stemnings- eller tempogiver, og benytter den derfor mere eller mindre bevidstløst som underlægning under hvad som helst. De ansvarlige syntes selvfølgelig selv det fungerer, men de er enten ofre for et selvbedrag, eller alternativt selvfølgelig kan det være et spørgsmål om smag.

Men faktum er, at rigtig mange på et bevidst og/eller ubevidst plan trættes af utidig eller overdrevent brug af underlægningsmusik. Og værre er, at oplevelsen hos publikum distanceres fra historien, hvilket jo er stik imod hensigten med at bruge musik.
Det er ikke uden grund at mange af de rigtigt gode film, og de fremragende TV serier som fx The Wire, DeadWood, Sopranos, Mad Men og Matador benytter sig af meget lidt, hvis overhovedet nogen underlægningsmusik.

Selv kigger jeg kun yderst sjældent med på de berømmede DR TV serier, da deres brug af musik i de fleste tilfælde er mig uudholdelig.
Noget af forklaringen på denne brug af musik fik jeg engang jeg så et afsnit af ”Forbrydelsen”.
Grunden til jeg kiggede med her, var at jeg i min egenskab af filmtonemester havde arbejdet sammen med episodens instruktør på flere af hans spillefilm.
Jeg følte efterfølgende behov for at skrive en mail til instruktøren, hvori jeg bl.a. skrev:

”Kære …
Jeg har netop her til aften set et afsnit af ”Forbrydelsen”, som du har instrueret.
Historien er spændende, og spillet og instruktionen er fint og godt håndværk. Men jeg må sige at brugen af musik forekommer mig plat banal og temmelig trættende.
Jeg har jo haft den fornøjelse at være med til at mikse flere af dine rigtig gode film, og jeg syntes ikke det ligner dig at benytte musik på denne forudsigelige, medløbende, og som jeg oplever det, vulgære måde som den er benyttet på i ”Forbrydelsen”.
Det er ikke fordi musikken er benyttet anderledes i ”din” episode, end den er i andre episoder af serien, men jeg undrer mig over hvorfor musikken generelt er brugt som den er.
Jeg håber du har lyst og tid til at svare, og jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke tanker du har gjort dig omkring det musikalsk dramaturgiske udtryk, og hvor meget indflydelse du selv har haft på dette udtryk.”

Og instruktøren svarede bl.a.:

”Tak for mail.
Og tak for gode ord om “Forbrydelsen” hvor jeg må tilstå at du lige præcis rammer ned på noget, jeg har kæmpet en del med overfor producenten (…) og forfatteren (…).
Allerede inden jeg gik i gang med optagelserne gjorde jeg opmærksom på, at jeg fandt at seriens enerverende brug af “væg til væg” suspensemusik var trættende og devaluerede muligheden for at bruge musik på en fortællende måde. Svaret var dengang at jeg måske havde fat i noget og at man ville være opmærksom på det.

Da jeg havde afleveret mit afsnit færdigmikset, fik de ovennævnte imidlertid kolde fødder og plaskede musik på som de plejer uden hensyn til min holdning. Det afstedkom en del diskussion, indtil jeg kastede håndklædet i ringen og accepterede at de fik det som de ville have det, men det var uden min velsignelse.
Derfor er jeg faktisk meget glad for din kritik, som jeg er helt enig i.

Som instruktør er jeg naturligvis vant til at det er mig, der bestemmer. I det her tilfælde har det været anderledes. Den kamp har jeg ikke orket at føre, da jeg kun har lavet dette ene afsnit. Sådan er vilkårene ofte på en TV serie, hvor det er producenten og forfatteren, der bestemmer.”


Altså, at en meget anerkendt og erfaren instruktør med adskillige anmelderroste film bag sig bliver overrulet af en i denne sammenhæng amatørproducer og ditto forfatter er langt ude og forklarer en del.
Og jo, jeg ved godt at sådan foregår det også andre steder, men nu for så vidt angår de tidligere nævnte amerikanske serier, så er der her åbenlyst tale om kvalificerede folk, som tilsyneladende ikke lider af en panisk angst for at kede.

07/02/2013 - 18:14

Erik anno 1944

Kære venner!
Hvad er nu tilbage af de gamle dage? Der var brynjer der brast - og kan I huske da det var tre modne mænd med mørkt tøj og slips der poserede. TV-direktøren var blind og radiodirektøren døv. Slib kniven og lad kanonen og kom med forslag til TV for voksne mænd - og fri mig så for Charlie. Man kunne f. eks lave et program om, hvordan man gratis får alverdens TV ned fra himlen - skyen eller hvad det nu hedder nu om dage.
Hvorfor var Vemmer i stand til at lave børne-TV selvom han var over 40 også dengang. Hvorfor skal selv folketingsmedlmmer helst være omkring de tyve, selvom hjernen først har sit maksimum omkring de 26 (samtidig med at man bliver i stand til at lære af sine erfaringer).
En god blanding på alle redaktioner vil nok kunne løfte niveauet.
Men sådan er tiden ikke - endnu!
Iøvrigt mener jeg at det skal være forbudt at spejle sig selv i kamera-linsen med slet skjult begejstring over det man ser, samtidig med at man gumler på slankesandwichen

07/02/2013 - 20:58

Kristian Troelsen

Det er tåkrummende pinligt læse Thomas Skovs og Peter Falktofts svar længere oppe i tråden. Tænk at være så tyndhudet, at man ikke kan tåle en smule kritik uden at gribe efter argumenterne på absolut nederste hylde. I mangler i den grad format, og det er helt tydeligt, at Rene Fredensborg har ramt et ømt punkt hos jer. I er nogle sørgelige journalister, og smudser i den grad jeres arbejdsgiver til, når I tér jer, som I gør i ovenstående debat. Hav dog lidt respekt for, at I arbejder på alle danskeres tv-station - opfør jer ordentligt og tag kritik med oprejst pande. Hvis overbrillen læste jeres indlæg, ville I få samme besked.

08/02/2013 - 00:00

Sofie Lund Hansen

Jeg synes du har nogle pointer, men jeg synes ikke kun, det er synd for dig (og andre mænd) helt ærligt, Borgen er ikke femi-drama, det er ikke derfor, du ikke kan holde det ud - Borgen er bare hamrende dårligt (elendigt og pinligt på alle fronter). Jeg har et problem med, at du mener kvinder generelt kan lide dårligt TV (har dårligere smag, er dummere eller wtf?!) Der mangler ikke kvalitetstv til mænd, der mangler kvalitetstv i det hele taget. For os alle sammen. Kvinder gider heller ikke se freak shows, og jeg kender ikke mange, der bider negle til "Kender du typen?"

08/02/2013 - 12:51

Jan Schrøder

Det er ikke fordi, jeg ikke kan erklære mig enig i mange af de betragtninger, der bliver luftet her i tråden, men mine tæer krummer helt automatisk, når folk gør sig til dommere over, hvad der generelt er TV af god kvalitet. Det er for mig at se en diskussion, der, kogt ned, alligevel altid vil handle om personlig smag.
Unge mennesker bliver i dag ofte beskyldt for at have en zapperkultur. Som snart 33-årig, og dermed i grænseområdet mellem at være en del af de mavesure gamle mænd og være nede med de unge, vil jeg opfordre folk til at lære noget af ungdommen: Kan du ikke lide et program, så zap dog væk. Hvis seertallene er det der styrer TV-branchen uanset om det er rent kommercielt eller public service, så er der jo lidt demokrati over det, og er der mange nok, der får brækfornemmelser over et program pilles det forhåbentligt af fladen.
Personligt foretrækker jeg at se Clint Eastwoods Mystic River fremfor at se manuskriptet pinligt plagieret i Forbrydelsen på DR med Bjarne Henriksen i Sean Penns rolle. Jeg vil hellere se Breaking Bad, end jeg vil se Dicte, 2900 Happiness eller Matador, men andre har det anderledes og sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Hvis jeg ikke kan lide det der bliver sendt, zapper jeg væk eller læser en bog.
Jeg kunne aldrig drømme om at tænde for P8 Jazz, men jeg kunne heller aldrig drømme om at kræve kanalen lukket, hvis der er mange andre der elsker den, og det er, som jeg ser det, også hvad public service handler om: At der er noget at komme efter for alle.
Jeg betaler gladelig min licens, selvom jeg ikke bryder mig om alt der bliver produceret. Jeg betaler også kirkeskat selvom jeg er ateist og sjældent opholder mig i kirker – just saying.
Hvis al den store skrivelyst herinde i tråden i stedet var rettet mod at påvirke valget af programmer eller måden de bliver præsenteret på, kunne det jo være der kom noget ud af det – i stedet er det, der helt sikkert var ment som et velment indspark og debatindlæg nu i vid udstrækning reduceret til en masse tilkendegivelser af forskellig smag krydret med et par personangreb. Og så er det ligeså ligegyldigt som dårligt produceret TV, så nu zapper jeg væk...

08/02/2013 - 13:34

Henrik Aggerholm

Kære Rene,

Sjovt, som du har et behov for at "google" dem der har en anden holdning end dig selv! Men det er måske en nødvendighed, at en argumentation ikke alene kan bygge på faglighed og holdninger, men SKAL ende med, at blive personligt!

Ja! Tv-mediet er en forretning på samme måde som det trykte-medie er det!
Du kan jo f.eks. spørge Lisbeth Knudsen om hun ikke har et strategisk ønske om, at få en god forretning ud af Berlingske Medier igen!
Ikke for at starte en debat om aviser og mediestøtte, men nyheder var engang en god forretning, desværre har internettet udvandet forretningsgrundlaget og givet folk en forventning om, at nyheder er gratis!
På samme måde er tv også en forretning hvor succeskriteriet ikke er antal solgte aviser, men seertal.

Synes du sætter dig lidt mellem to stole i dit svar til mig! Handler dit indlæg om hvad der er godt fjernsyn? Eller handler det om, at der mangler godt tv til din "generation"? For synes lidt følgende sætning konkludere, at det handler om det sidstnævnte: "..,men derfor kan jeg alligevel ikke slippe tanken om, hvorfor DR ikke har et eneste reelt bud på noget mande-tv til os midt i livet."

Men fair nok Rene, så taler vi generelt;)

Når du beskriver episoden med "Myginds Mission" kan jeg ikke lade være med, at tænke på madanmelderen der inviterer sin familie med på restaurant.
Du nævner selv, at du sammen med hele familien var rørt over udsendelsen, men alligevel var der elementer ved programmet, som tilsyneladende ødelagde oplevelsen for dig! Var det også tilfældet for resten af din familie? Når du bruger ord som følelsesporno og moneyshot er det tydeligt, at du er fagskadet og at du selv har såkaldte mediebriller på når du ser tv.
I min optik har DR med Myginds Mission forsøgt, at lave et program der favner bredt og hvor både børn og deres forældre kan få noget ud af programmet. Min pointe er egentlig bare, at tv kan være en fælles oplevelse, men en individuel følelse. Og hvad du ser som følelsesporno ser de 600.000 andre seere måske som et stærkt og ægte øjeblik.

Jeg vil ikke, i denne kontekst gøre mig til smagsdommer over, hvad der er godt eller dårligt Tv! For mig kan du ikke sammenligne tv på tværs af genre og målrettet forskellige seere! Det ville være som, at sammenligne en amerikansk action-block-buster med en fransk noir film! Kvaliteten skal vægtes på helt forskellige parametre!

For mig handler det primært om, om præmissen holder, om dramaturgien spiller, om det er håndværksmæssigt i orden, om det lever op til nogen på-forhånd-givne succeskriterier OG om seerne tager imod programmet!

Ift. spørgsmålet om DR lefler for de "unge" seere, mener jeg ikke lige det er tilfældet, men jeg mener, det er en strategisk nødvendighed, at DR og de andre danske broadcastere har et ønske om, at nå de "unge" seere, simpelthen fordi det er den eneste måde, at overleve mediestormen på!
Seere er vanedyr og hvis det mislykkedes broadcasterne, at få de "nye" yngre seere til, at se deres kanaler, ja så får de dem ikke fanget senere.

Det er lige præcis der diverse aviser har mislykkedes (Hvis det overhovedet var muligt)! Uanset hvad, er det ikke lykkedes aviserne, at sælge deres produkt til en ny generation og det er årsagen til de skrækkelige salgstal!
Tv går nu en lige så udfordrende tid i møde, så det er nu slaget skal stå om den nye Generation Streaming og derfor er det klart det rigtige træk fra DR's side, at lancere DR3!

Hvis traditionelt flow-tv skal overleve diverse streaming-tjenester er det en nødvendighed, at få den næste generation til, at omfavne tv'et som medie og derfor er indhold og kanaler målrettet dem selvfølgelig et altafgørende værktøj.

TIl slut, har jeg lige et hurtigt spørgsmål! Jeg har lidt svært ved, at finde ud af, om du reelt mener, at der er tale om en tendens ift. manglende godt tv (målrettet dig)? - Var indholdet på DR bedre i 00'er, 90'erne eller 80'erne? I så fald kan du jo altid smutte en tur forbi bonanza;)

God Weekend

//Henrik

08/02/2013 - 15:44

Søren Jakobsen

Tordnende godt skrevet, René. Jeg har ti år endnu til at ramme 40-årssegmentet, men mærker den allerede stramme. Også interessant at læse lidt bagom brugen af underlægningsmusik i serier, længere nede i kommentarfeltet.

08/02/2013 - 17:18

Katrina Schelin

Det er virkelig skægt! Det er Palle Strøm / Kasper Christensen / Christoffer Boe-brillen bare i damemodel. I TV-verden er det så ikke jakkesættet, kvinderne ifører sig for at kunne begå sig, det er den lille sorte (brille)

08/02/2013 - 17:50

Charlotte Sylvestersen

....de er godtnok grimme, de der briller!

08/02/2013 - 18:27

Niels-Peter Henriksen

Tak!

08/02/2013 - 19:45

Anette Brylov

Hej René
Godt skrevet.
Det giver mig stor lyst til at gå ned i Tigerbutikken, og returnere de sorte briller jeg købte tidligere i dag!

Ps. Hvis nogen ønsker en "medie-karriere brille" så koster de kun 30 kr.

08/02/2013 - 20:30

Maria Vind

Super god artikel!

Meget kort - teenagernes kommentar her i familien: det er faceswap!

08/02/2013 - 20:44

martin gerup

John Lennon brillen. Elton John brillen. Og nu - DR's mediebrille.

08/02/2013 - 20:44

martin gerup

John Lennon brillen. Elton John brillen. Og nu - DR's mediebrille.

09/02/2013 - 02:50

Peter Ring

TV - Hvor retro!

Er der virkelig stadig intelligente mennesker der spilder tiden på det?
Træk al medie støtte og tvanginddrevet funding tilbage og lad markedet bestemme hvad der skal overleve.

Public service kan de finde på nettet.

18/02/2013 - 13:49

Jørgen Roger Bach

4 år fra at ramme muren selv, og 100% enig. Man kan finde en lille smule trøst i en kombination af DR2, DR K og Discovery, men kun for at holde den kørende imellem de amerikanske serier.

19/02/2013 - 20:02

Lars Jacobsen

Spot-on TV sendefladen er druknet i ligegyldige reality programmer, krimi shit og mad udsendelser. Jeg er ved af brække mig over, at jeg skal betale licens for alt det lo.. der bliver sendt. Det er da godt DR 2 og DR K findes de sender i det mindste noget kvalitet med indhold. Iøvrigt er der også alt for meget feminisme involveret her ! Hvornår fa.... kan man selv få lov til at udvælge de kanaler man vil have ? Og ikke skal betale for nogle som man ALDRIG ser alligevel.

22/02/2013 - 14:56

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Et yderst rimeligt indlæg. Det eneste perspektiv, der får det til at risle ned ad ryggen på mig, er tanken om hvordan en TV-kanal rettet mod den anførte målgruppe ville være...
Jeg havde indtrykket af, at flokken af mænd lige over 40 skulle klæde sig som DR3-publikum, men ventes at være interesseret i stoffet fra Charlie?

05/03/2013 - 07:51

Michael Bjørnbak Martensen

Bortset fra, at jeg også mener, at DR er rigtigt meget et eller andet der ikke vedkommer mig - så bliver jeg altså mere og mere glad for gode informerende og kritiske tilbud, som jeg er superglad for. (jeg er 58 år)

11/03/2013 - 16:21

Jens Halgaard

Og jeg der bare ikke forstår hvornår rené har tid til at skrive et genialt indlæg som dette. Har du ikke rigeligt travlt med børn og AK24 forberedelse?

12/07/2013 - 15:19

Søren Hansen

Som ægtepar midt i 30'erne er jeg ikke sikker på, vi vil passe ind i noget sendeflade. Vi er enige om godt TV, og om hvor langt der er mellem noget seværdigt
.
DR har skam lavet gode udsendelser, og de vil lave dem igen. Der er blot så langt imellem, at vi ofte risikerer ikke at se dem, fordi der ikke har været incitament til at tænde kassen fra starten af.

Af gode udsendelser vil jeg gerne nævne "Et liv uden stoffer", som både gav mig sympati for de deltagende og indsigt i deres udfordringer. Desværre var den søbet så meget ind i gentagelser (hurtige klip), at jeg følte, jeg så reklame-TV med lange reklameblokke frem for licensbetalt TV. Uden reklamer var det som at få stukket i ansigtet, at jeg havde en hukommelse som en regnorm, og det var meget generende. Det kunne dog ikke ødelægge seriens grundlæggende indhold.
Prøv dog at sammenligne klipningen med den meget roste "Et glas vand til Johnie". En TV-producent skulle gerne tro så meget på sit produkt, at han/hun tror seeren følger med hele vejen og ikke blot ønsker at opleve den i en evigt zappende cyklus mellem kanaludbuddet.

Værtskabsrollen kan være en svær en. Jeg er sikker på, mange mennesker har oplevet Søren Ryge, Ole Mikkelsen, Nikolaj Sonne og Søren Dahl som lige så store klaphatte, som ham Skov bliver beskyldt for i dette forum. En vært er en personlighed, og som vi er personer flest, har vi forskellige præferencer for hvem vi vil være i stue med, som endda kan skifte fra uge til uge. Det ændrer dog ikke ved, at års dedikation kan skabe en stærk tilknytning mellem vært og seer/lytter, at førstnævnte bliver hyldet bredt for sin indsats og sit engagement. Det gælder eksempelvis Jakob Stegelmann, Erik Kramshøj og Tine Bryld.

Det er vel i sidste ende også det, jeg hører Rene efterlyse: Engagement, indsats og viden fra programfladen. TV der både tør tro på sig selv, og har noget at have det i. Lige nu føles det som om det er et enten eller, og så flygter vi som brugere, når vi får et produkt på en anden medieplatform, som opfylder begge dele.

Forretningsmodellerne vil nok konkludere, at én af delene er godt nok for at ramme bredt. Fred være med de analyser. De har kun ret indtil noget innovativt stikker hovedet frem og rydder hele bordet, efterladende de gamle medier i ruiner. Det tager dog længere tid på TV-fladen, fordi der med licensen ikke er samme incitament til at differentiere sig fra eksisterende forretningsmodeller.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

Kommunikationsdirektør

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 24.09

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10